Gå til hovedinnhold
Tilgjengelighet
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillinger
Kontakt oss
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Enkelt søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøyde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjoner
konjunksjoner
subjunksjoner
interjeksjoner
Nullstill
Listevisning
Om avansert søk
22 treff
Bokmålsordboka
14
oppslagsord
ubehag
substantiv
intetkjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
følelse av uvelhet, ulyst, motvilje
eller lignende
Eksempel
forkjølelses
ubehag
;
føle
ubehag
ved å kjøre heis
;
vekke
ubehag
Artikkelside
lei
4
IV
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
norrønt
leiðr
Betydning og bruk
som medfører
ubehag
;
kjedelig
(2)
,
pinlig
(1)
Eksempel
en
lei
historie
;
det er
leit
å forstyrre henne
;
det er
leit
å måtte si dette
fæl
(1)
,
slem
(
2
II
, 5)
;
brysom
,
umedgjørlig
Eksempel
en
lei
sykdom
;
være
lei
til å overdrive
;
være
lei
mot noen
som kjenner kjedsomhet eller ulyst
;
kei
(
2
II
, 1)
,
trøtt
(
1
I
, 2)
Eksempel
være
lei
av noe
;
være lut
lei
alt sammen
;
gå lei av
som etterledd i ord som
matlei
skolelei
som er
trist
(1)
til sinns
;
nedstemt
,
sorgfull
Eksempel
være
lei
seg
om forhold: beklagelig, synd
Eksempel
det var
leit
at han ikke kunne komme
Faste uttrykk
se seg lei på
få nok av
si seg lei for
si at en er lei seg for eller angrer på noe
være lei for
gjøre en vondt
jeg er
lei
for det
;
jeg er lei for usikkerheten dette skaper
Artikkelside
dårlig
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
norrønt
dáligr
Betydning og bruk
om person eller kroppsfunksjon: syk, skadet, skrøpelig
;
ikke frisk
Eksempel
ha
dårlig
hjerte
;
være
dårlig
til beins
;
føle seg dårlig
;
ha dårlig helse
brukt som
adverb
det står
dårlig
til med pasienten
lite tjenlig
;
mangelfull
Eksempel
en
dårlig
kniv
;
gjøre
dårlig
arbeid
;
et
dårlig
forslag
;
dårlig
hukommelse
;
en
dårlig
unnskyldning
;
snakke
dårlig
norsk
brukt som adverb
høre dårlig
lite flink
;
udugelig
Eksempel
dårlige sjefer
;
de dårligste studentene
;
være dårlig i matematikk
ikke nok
;
knapp, utilstrekkelig
Eksempel
dårlig
lønn
;
det er
dårlig
med bær i år
;
hun har dårlig tid
som er til ulempe for noen
Eksempel
dårlig
vær
;
det
dårligste
kornåret på lenge
;
det var
dårlige
tider
som vekker ubehag
Eksempel
dårlige
nyheter
;
dårlig
samvittighet
;
være i dårlig humør
(moralsk) mindreverdig, forkastelig
Eksempel
dårlige
kamerater
;
være en
dårlig
mor
;
komme i
dårlig
selskap
;
en
dårlig
spøk
;
dårlig
litteratur
brukt som
adverb
det var
dårlig
gjort
;
bli
dårlig
behandlet
Artikkelside
hu
2
II
interjeksjon
Opphav
norrønt
hú
, lydord
Betydning og bruk
brukt for å uttrykke uhygge, ubehag
og lignende
:
Eksempel
hu, så nifst det var !
hu, her var det kaldt!
brukt for å gjengi hulkende gråt
brukt som følelsesutbrudd, særlig ved lystighet, overraskelse, fart
eller lignende
, sammen med
hei
(
2
II
, 2)
Eksempel
hu hei, hvor det gikk!
Artikkelside
illebefinnende
substantiv
intetkjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
plutselig anfall av ubehag
eller
sykdom
Eksempel
føreren av ulykkesbilen kan ha fått et
illebefinnende
Artikkelside
by imot
Betydning og bruk
vekke ubehag eller kvalme
;
jamfør
motbydelig
;
Se:
by
Eksempel
maten bød henne imot
Artikkelside
ulyst
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Opphav
trolig
fra
lavtysk
Betydning og bruk
liten lyst, motvilje, ubehag
Eksempel
føle
ulyst
ved noe
Artikkelside
ubehagelig
adjektiv
Vis bøyning
Betydning og bruk
som gir ubehag
Eksempel
en
ubehagelig
lukt
;
en
ubehagelig
overraskelse
uforskammet
,
utrivelig
,
lei
(
4
IV)
Eksempel
svare i en
ubehagelig
tone
;
være
ubehagelig
mot noen
Artikkelside
støte
,
støyte
verb
Vis bøyning
Opphav
norrønt
steyta
Betydning og bruk
renne
(
3
III
, 2)
,
drive
(
3
III
, 1)
Eksempel
støte
stokken i golvet
;
støte
spydet i noe(n)
skyve
,
puffe
(
1
I
, 1)
Eksempel
støte
alle fra seg
;
støte
kule
;
støte
båten fra land
;
støte
opp døra
tørne
Eksempel
vidda
støter
opp til noen høye topper
–
ligger opp til
;
forskjellige problemer støtte til
–
kom til
;
støte
mot en mur av uvilje
;
støte
på grunn
;
støte
sammen
;
støte
mot hverandre
blåse kort og kraftig
Eksempel
støte
i nesen
;
støte
i et horn
fornærme
,
krenke
Eksempel
bli støtt over noe
;
jeg mente ikke å
støte
deg
som
adjektiv
i
presens partisipp
: som vekker uvilje, ubehag
virke
støtende
;
en
støtende
bemerkning
Faste uttrykk
støte an mot
komme i konflikt med
støte bort
vise (noen) bort
støte på
tilfeldig treffe på
støte ut
vise bort, utelukke
Artikkelside
frastøte
verb
Vis bøyning
Betydning og bruk
støte vekk eller fra
Eksempel
to magnetiske nordpoler
frastøter
hverandre
vekke motvilje
eller
ubehag hos
Eksempel
skrytet hennes
frastøter
meg
;
kjenne seg frastøtt av noe
;
kjenne seg frastøtt av noen
Artikkelside
Nynorskordboka
8
oppslagsord
ubehag
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
lei kjensle (fysisk
eller
psykisk)
Døme
kjenne ubehag
;
dette gjev, vekkjer ubehag
Artikkelside
leiskap
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
det å vere lei
;
keisemd
;
ubehag
Artikkelside
lei
3
III
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
leiðr
Tyding og bruk
som gjev
ubehag
;
kvidesam
(2)
,
pinleg
(1)
Døme
ei lei sak
;
det er leitt å umake henne
;
det er leitt å snakke om slike ting
som det er
bry
(
1
I)
eller
plage
(
1
I)
med
;
brysam
;
fæl
(1)
,
slem
(
3
III)
Døme
ei lei sjuke
;
vere lei mot nokon
;
han er lei til å lyge
som kjenner
keisemd
el
uhug
;
kei
(
2
II
, 1)
,
trøytt
(3)
Døme
lut lei
;
lutande lei
;
vere lei (av) noko
som etterledd i ord som
matlei
skulelei
som er
trist
(1)
til sinns
;
nedstemd
,
sorgfull
Døme
vere lei seg
om tilhøve: synd, sørgjeleg
Døme
det var leitt han ikkje kom
misnøgd
,
vond
(3)
Døme
vere lei på ein for noko
Faste uttrykk
seie seg lei for
seie at ein er lei seg for eller angrar på noko
sjå seg lei på
få nok av
vere lei for
gjere ein vondt
eg er lei for det
Artikkelside
hengje bjølla på katten
Tyding og bruk
utsetje seg for ubehag ved å vere talsmann for ei sak andsyndes ein motpart
;
Sjå:
bjølle
,
katt
Artikkelside
katt
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
kǫttr
;
i tydinga ‘pisk’ av
engelsk
cat
(
o’ nine tails
)
Tyding og bruk
lite husdyr og kjæledyr av
kattefamilien
;
huskatt
;
jamfør
katte
(
1
I
, 1)
Døme
katten freste mot hunden
;
kattar og hundar er dei vanlegaste kjæledyra våre
;
ho klappa katten på den mjuke pelsen
;
katten vår liker seg best under omnen
som etterledd i ord som
angorakatt
fjøskatt
rasekatt
skogkatt
rovdyr av
katteslekt
;
villkatt
(1)
noko som liknar
eller
minner om ein
katt
(1)
som etterledd i ord som
apekatt
havkatt
røyskatt
pisk
(
1
I
, 1)
med (som oftast) ni lange tynne lêrreimer, brukt som straffereiskap
Døme
katt var ein vanleg straffereiskap brukt til kakstryking
stor
talje
(
1
I)
til å heise opp ankeret med
;
jamfør
katte
(
2
II
, 2)
Faste uttrykk
få katten
få avskil
;
få sparken
gje katten i
ikkje bry seg om noko eller nokon
;
gje blaffen i
hengje bjølla på katten
utsetje seg for ubehag ved å vere talsmann for ei sak andsyndes ein motpart
i mørkeret er alle kattar grå
i mørkeret er alle skilnader viska ut
ikkje gjere ein katt fortred
ikkje gjere nokon noko vondt
;
vere heilt ufarleg
kattens leik med musa
kamp der den eine parten er særs overlegen i styrke
fotballkampen vart kattens leik med musa, og laget vann stort
kjøpe katten i sekken
ikkje vite kva ein får
;
bli lurt
leike katt og mus
ikkje la seg fange
tjuvane leikte katt og mus med politiet
nihala katt
pisk med ni lange tynne lêrreimer, brukt som straffereiskap
når katten er borte, dansar musene på bordet
når leiaren ikkje held oppsyn, gjer dei underordna det dei vil
sleppe katten ut av sekken
røpe ei hemmelegheit
kome med ei sensasjonell opplysing
som hund og katt
i stadig fiendskap
dei levde som hund og katt
som katten rundt den varme grauten
som ikkje vågar å gje seg i kast med noko som ein er svært oppteken av
;
som ikkje vågar å kome inn på noko
Artikkelside
føle
2
II
føla
verb
Vis bøying
Opphav
frå
lågtysk
Tyding og bruk
granske ved å ta på
;
kjenne
(
2
II
, 4)
Døme
føle med fingrane på tøyet
merke med sansane
;
kjenne
(
2
II
, 2)
(på),
sanse
(1)
Døme
føle svolt
;
føle fysisk ubehag
;
føle seg sjuk
;
føle nauda på kroppen
merke i hugen
;
kjenne
(
2
II
, 3)
i sitt indre
Døme
føle på seg at det blir regn
;
føle sorg og sakn
;
føle ansvar
;
føle seg glad
;
det kan følast urettferdig
Faste uttrykk
føle for
ha lyst til
føle med
ha medkjensle med (nokon)
føle på kroppen
oppleve direkte, i praksis
føle seg fram
prøve seg fram
;
trivle seg framover
til å ta og føle på
handgripeleg, konkret
;
tydeleg, opplagd
spenninga er til å ta og føle på før kveldens kamp
Artikkelside
ubehageleg
adjektiv
Vis bøying
Tyding og bruk
som gjev ubehag
;
vond
,
lei
(
3
III)
,
utriveleg
,
uforskamma
Døme
ubehageleg
stol, spørsmål
Artikkelside
ekkel
adjektiv
Vis bøying
Opphav
av
tysk
ekel
Tyding og bruk
som gjev ei kjensle av ubehag og avsky
;
ufyseleg
,
vemjeleg
,
motbydeleg
Døme
mjølka var vorten sur og ekkel
;
brusen har ein ekkel ettersmak
;
vatnet hadde ein ekkel brunfarge
som er vanskeleg å stille seg til
;
ubehageleg
,
plagsam
;
illevarslande
Døme
ei ekkel sak
;
vere plaga med ein ekkel hoste
;
eg fekk ei ekkel kjensle da eg såg at han hadde ringt
slem
(
3
III
, 1)
,
ufin
;
eglen
Døme
ikkje ver så ekkel!
hovudpersonen blir drepen av ein ekkel skurk
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 2
Neste side
Resultater per side:
10
20
50
100