Nynorskordboka
ufyseleg
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| ufyseleg | ufyseleg | ufyselege | ufyselege |
| gradbøying | ||
|---|---|---|
| komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
| ufyselegare | ufyselegast | ufyselegaste |
Tyding og bruk
som gjev ei kjensle av ubehag eller avsky;
motbydeleg, ulikleg, ekkel
Døme
- ufyseleg mat;
- ufyseleg vêr;
- ufyseleg arbeid;
- ein ufyseleg fyr
- brukt som adverb:
- ufyseleg stygg