Avansert søk

393 treff

Bokmålsordboka 202 oppslagsord

streike

verb

Opphav

av engelsk strike (work) ‘avbryte (arbeidet)'

Betydning og bruk

  1. iverksette en samordnet og kollektiv stans i arbeidet, særlig for å få gjennomført krav som gjelder lønn, arbeidsforhold og lignende;
    delta i streik (1);
    gå til streik
    Eksempel
    • streike for høyere lønn;
    • flere tusen av forbundets medlemmer streiker
  2. nekte å utføre noe, som protest
    Eksempel
    • nei, nå gidder jeg ikke mer. Jeg streiker!
  3. slutte å fungere
    Eksempel
    • motoren streiket

streik

substantiv hankjønn

Opphav

av streike

Betydning og bruk

  1. det at arbeidstakere kollektivt stopper å arbeide, særlig for å få gjennomført krav som gjelder lønn, arbeidsforhold eller lignende
    Eksempel
    • bli tatt ut i streik;
    • forbundet vil gå til streik for å forsvare sykelønnen;
    • mange virksomheter er berørt av streiken i offentlig sektor
  2. det å nekte å gjøre noe bestemt, brukt som pressmiddel eller protest

vegetasjonssone

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

område med vegetasjon som har samme krav til klima
Eksempel
  • Norge er delt inn i åtte vegetasjonssoner;
  • de ni vegetasjonssonene jordkloden er delt inn i

motkrav

substantiv intetkjønn

Betydning og bruk

krav om motregning

urimelig

adjektiv

Betydning og bruk

  1. som ikke virker trolig eller i tråd med fornuft;
    Eksempel
    • det lyder helt urimelig;
    • en urimelig påstand;
    • komme med urimelig kritikk
  2. som er vanskelig å ha med å gjøre;
    Eksempel
    • være vrang og urimelig;
    • ikke vær så urimelig, da!
  3. Eksempel
    • et urimelig forlangende;
    • stille urimelige krav
  4. brukt som adverb: uforholdsmessig (1)
    Eksempel
    • et urimelig svært loft;
    • bruke urimelig lang tid

uselvstendig, usjølstendig

adjektiv

Betydning og bruk

  1. som ikke forekommer eller fungerer alene
    Eksempel
    • et uselvstendig krav
  2. som ofte trenger hjelp fra andre;
    Eksempel
    • uselvstendige ungdommer;
    • en svært uselvstendig medarbeider

Faste uttrykk

  • uselvstendig verb
    verb som ikke kan stå alene uten predikativ (1
    • 'hete' er et uselvstendig verb

usurpere

verb

Opphav

fra latin av usu rapere ‘skaffe seg ved bruk’

Betydning og bruk

rane til seg makt eller rettigheter;
ta uten rettmessig krav

rope

verb

Opphav

trolig fra tysk; jamfør norrønt hrópa ‘baktale’

Betydning og bruk

bruke sterk stemme;
skrike, kalle
Eksempel
  • rope hurra;
  • rope på noen;
  • de ropte raskt om hjelp;
  • læreren roper opp alle navnene på alle i klassen;
  • resultatene ble ropt ut over høyttaleranlegget
  • brukt som adjektiv:
    • med ropende stemme;
    • bli møtt av ropende demonstranter

Faste uttrykk

  • rope på elgen
    kaste opp;
    spy (2, 1)
  • rope på noe
    be om noe, gjøre krav på noe;
    kreve (1), forlange
    • rope på høyere lønn
  • som man roper i skogen, får man svar
    en får den behandlingen en har gjort seg fortjent til

transparent 1

substantiv hankjønn

Uttale

transparanˊg

Opphav

av transparent (2

Betydning og bruk

  1. stykke tynt, gjennomskinnelig materiale med bilde eller tekst som kan projiseres på lerret eller lignende
    Eksempel
    • før brukte en transparenter i undervisningen
  2. plakat med slagord, krav eller lignende, som er laget av en bred tøy- eller papirremse mellom to stenger, og som blir båret i demonstrasjonstog eller lignende

bedømmelse

substantiv hankjønn

bedømming

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Uttale

bedømˊmelse eller  bedøm´ming

Betydning og bruk

Eksempel
  • en mild bedømmelse;
  • en objektiv bedømmelse;
  • et krav om sakkyndig bedømmelse

Nynorskordboka 191 oppslagsord

streike

streika

verb

Opphav

av engelsk strike (work) ‘bryte av (arbeidet)'

Tyding og bruk

  1. gjere ein samordna og kollektiv stans i arbeidet, særleg for å få igjennom krav om løn, arbeidstilhøve og liknande;
    vere med i streik (1);
    gå til streik
    Døme
    • dei streika for høgare løn;
    • streike for kortare arbeidstid
  2. nekte å utføre noko, som protest
    Døme
    • eg streika da eg vart sett til å vaske doen
  3. halde opp å verke
    Døme
    • motoren streika

streik

substantiv hankjønn

Opphav

av streike

Tyding og bruk

  1. det at arbeidstakarar kollektivt stoppar å arbeide, særleg for å få gjennom krav om løn, arbeidstilhøve eller liknande
    Døme
    • gå til streik for betre pensjon;
    • ein ulovleg streik;
    • flypersonellet er i streik
  2. det å nekte å gjere noko særskilt, brukt som pressmiddel eller protest

vegetasjonssone

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

område med vegetasjon som har same krav til klima
Døme
  • jordkloten er delt i ni vegetasjonssoner;
  • dei åtte vegetasjonssonene i Noreg

forelda

adjektiv

Opphav

av for- (2 og elde (4; jamfør elde (1

Tyding og bruk

  1. for gammal, avleggs;
    Døme
    • forelda synsmåte;
    • 'automobil' er ei forelda nemning for 'bil'
  2. Døme
    • forelda krav

leve 2

leva

verb
kløyvd infinitiv: leva

Opphav

norrønt lifa

Tyding og bruk

  1. ha liv;
    vere til;
    jamfør levande (1)
    Døme
    • leve lenge;
    • ho levde i nesten i hundre år;
    • lever bestefar din enno?
  2. livnære seg;
    livberge seg
    Døme
    • ikkje ha noko å leve av;
    • dei levde på knekkebrød og nudlar;
    • vi lever for hundre kroner dagen;
    • dei har levd på trygd dei siste månadene
  3. vere i ein viss tilstand eller på ein viss stad;
    ha det på ein viss måte;
    Døme
    • eg levde lenge på den gode opplevinga;
    • leve lykkeleg;
    • dei har levd i utlandet i mange år;
    • vi lever i overflod
  4. stelle seg;
    bere seg åt
    Døme
    • dei lever farleg;
    • studentane må leve opp til visse krav
  5. vere aktuell;
    bli ståande;
    Døme
    • Ibsen sine drama kjem til å leve vidare;
    • minnet om henne lever framleis
  6. brukt i helsingar
    Døme
    • du får leve så vel!
    • lev vel!
  7. brukt i ynske eller utrop
    Døme
    • leve kongen!
    • kongen leve!

Faste uttrykk

  • den som lever, får sjå
    den som lever lenge nok, vil få vite korleis det går;
    det vil framtida vise
  • leve av/på luft og kjærleik
    leve utan materielle gode
    • de kan ikkje leve på luft og kjærleik;
    • paret levde av luft og kjærleik
  • leve for noko/nokon
    ofre seg for noko eller nokon
    • ho lever for ungane;
    • dei levde for kunsten
  • leve frå hand til munn
    leve på ein måte så ein berre så vidt har nok til å klare seg
  • leve i håpet
    trøyste seg med at det vil bli bra i framtida
  • leve i lag
    bu saman (og ha seksuelt samliv)
    • dei har levd i lag i mange år
  • leve livet
    nyte livet
    • i ferien skal eg berre slappe av og leve livet
  • leve med
    finne seg i;
    tole
    • eg må berre leve med ryggplagene
  • leve med i
    vere engasjert i
  • leve opp
    nå vaksen alder
  • leve på nokon
    la nokon andre forsørgje seg
    • ho lever på foreldra
  • leve på stor fot
    leve flott;
    ha eit stort forbruk
  • leve ut
    få utløp for, til dømes eit behov;
    realisere
    • no lever eg ut den store draumen
  • lære så lenge ein lever
    stadig lære noko nytt i livet;
    aldri bli utlært

motkrav

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

krav om motrekning

usurpere

usurpera

verb

Opphav

frå latin av usu rapere ‘skaffe seg ved bruk’

Tyding og bruk

rane til seg makt eller rettar;
ta utan rettmessig krav

ustanseleg

adjektiv

Opphav

av stanse (2

Tyding og bruk

  1. utan pause eller stogg;
    Døme
    • ein ustanseleg straum;
    • gjere ustanselege rørsler
  2. som skjer ofte;
    Døme
    • ustanselege krav;
    • vere ustanseleg på ferde

urimeleg

adjektiv

Tyding og bruk

  1. som ikkje verkar truleg eller i tråd med fornufta;
    Døme
    • ei urimeleg forklaring;
    • det høyrest ikkje urimeleg ut;
    • kome med urimeleg kritikk
  2. som er vanskeleg å ha med å gjere;
    Døme
    • vere vrang og urimeleg
  3. med for stort krav;
    Døme
    • urimelege prisar;
    • stille urimelege krav
  4. brukt som adverb: ovleg, umåteleg
    Døme
    • bruke urimeleg lang tid;
    • eit urimeleg pent andlet

merksemd

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. det å vere merksam;
    Døme
    • oppgåva set krav til orienteringsevne og merksemd
  2. Døme
    • vekkje merksemd