Nynorskordboka
ustanseleg
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| ustanseleg | ustanseleg | ustanselege | ustanselege |
Opphav
av stanse (2Tyding og bruk
- utan pause eller stogg;
Døme
- ein ustanseleg straum;
- gjere ustanselege rørsler
- som skjer ofte;
Døme
- ustanselege krav;
- vere ustanseleg på ferde