Avansert søk

129 treff

Bokmålsordboka 66 oppslagsord

tvinge 2

verb

Opphav

norrønt þvinga

Betydning og bruk

  1. presse, skyve eller bøye med fysisk makt
    Eksempel
    • tvinge inn en kile;
    • han tvang opp døra
  2. få noen til å gjøre noe mot hens vilje eller ønske;
    bruke tvang;
    jamfør tvingende og tvungen
    Eksempel
    • tvinge barna til å spise opp;
    • forholdene tvang landsungdommen til byene;
    • hun tvang seg til å le
  3. få fram et resultat ved å bruke makt eller pressmidler
    Eksempel
    • tvinge fram et svar;
    • de tvang avgjørelsen gjennom;
    • de tvinger folk til å tilstå

Faste uttrykk

  • tvinge noen i kne
    presse noen til å gi seg
    • regjeringen er tvunget i kne
  • tvinge seg fram
    være umulig å hindre
    • reformen vil tvinge seg fram
  • tvinge under seg
    ta makt over;
    legge under seg
    • tvinge under seg et land

tvinge 1

substantiv hunkjønn eller hankjønn

Opphav

samme opprinnelse som norrønt þvengr ‘skoreim’; beslektet med tvinge (2

Betydning og bruk

redskap (med skruinnretning) til å klemme sammen eller holde fast arbeidsstykker med

trumfe

verb

Opphav

av trumf

Betydning og bruk

  1. i kortspill: stikke (2, 9) med et trumfkort (1);
    bruke trumf (1)
  2. i overført betydning: presse (2, 3), tvinge (2
    Eksempel
    • trumfe sitt synspunkt gjennom;
    • trumfe seg fram;
    • sterke krefter trumfer seg til et nybygg
  3. i overført betydning: overgå (1)
    Eksempel
    • trafikksikkerhet må trumfe alt

true

verb

Opphav

norrønt þrúga; beslektet med trykke (1

Betydning og bruk

  1. tvinge eller presse ved hjelp av skremsler;
    komme med trusler;
    Eksempel
    • true noen med kniv;
    • true til seg penger;
    • han ble truet til å trekke saken;
    • true med streik;
    • han truer med å ringe politiet;
    • hun ble lokket og truet
  2. være en trussel for;
    virke farlig (for);
    Eksempel
    • et lavtrykk truer det gode været;
    • taket truer med å dette ned;
    • flere hus var truet av brannen
  3. overtale, presse, nøde
    Eksempel
    • hun truet i seg litt mat;
    • true ungene i seng

Faste uttrykk

  • true på livet
    komme med trusler om å drepe
    • han truet henne på livet;
    • de følte seg truet på livet

voldta

verb

Betydning og bruk

  1. tvinge til seksuell omgang ved bruk av vold eller trusler;
    ha seksuell omgang med noen som ikke er i stand til å motsette seg handlingen
    Eksempel
    • han voldtok flere kvinner;
    • han ble voldtatt som ung
  2. i overført betydning: undertrykke brutalt
    Eksempel
    • nazistene voldtok Europa

drive 3

verb

Opphav

norrønt drífa

Betydning og bruk

  1. hamre eller trykke på plass;
    Eksempel
    • drive inn en spiker;
    • drive ned en påle;
    • bonden drev spaden ned i jorda;
    • maskinen driver boret inn i fjellveggen
  2. føres av sted av vind, strøm eller lignende;
    flyte, reke
    Eksempel
    • drive til havs;
    • skodda driver;
    • mesteparten av yngelen driver inn i Barentshavet;
    • de drev av gårde på et isflak som løsnet
    • brukt som adjektiv
      • drivende miner i havet etter første verdenskrig
  3. holde i gang en virksomhet eller lignende;
    være leder for;
    jamfør drift (1)
    Eksempel
    • drive en kafé;
    • drive butikk;
    • de drev et hundepensjonat sammen
  4. gjøre jevnlig;
    holde på med;
    utføre
    Eksempel
    • alle de ansatte skal drive kontinuerlig evaluering av arbeidet;
    • drive laksefiske;
    • faren drev som bilforhandler store deler av livet
  5. få til å flytte seg bort;
    Eksempel
    • drive båten ut av kurs;
    • bli drevet på flukt;
    • han ble drevet fra sitt eget hjem
  6. være drivkraft for;
    få til å skje
    Eksempel
    • energien som driver maskinen;
    • museet ble drevet fram av lokale ildsjeler;
    • det er slike øyeblikk som driver meg videre
  7. presse til sterk yting;
    bringe til et visst stadium;
    Eksempel
    • drive dem til å tilstå;
    • bli drevet til vanvidd;
    • drive elevene hardt;
    • drive spøken for vidt
  8. gå rundt uten et bestemt mål eller ærend;
    gå makelig, slentre;
    Eksempel
    • drive omkring i gatene
  9. brukt for å uttrykke at en handling foregår akkurat nå, eller at den varer eller har vart over et lengre tidsrom;
    Eksempel
    • barna driver og erter hverandre hele tiden;
    • det alle driver og snakker om for tiden;
    • forfatteren driver og skriver på en ny bok;
    • de hadde drevet og pusset opp kjøkkenet i hele sommer

Faste uttrykk

  • drive dank
    være uten arbeid eller sysselsetting;
    late seg;
    dovne seg
    • ungdommer som driver dank;
    • vi har ikke tid til å drive dank hjemme
  • drive det langt
    nå langt innenfor et felt eller i et yrke
    • drive det langt i politikken;
    • de drev det langt innen idrett
  • drive det til
    arbeide seg fram;
    oppnå, bli
    • hun drev det til å bli ingeniør;
    • de har ikke drevet det til noe særlig i livet
  • drive fram
    dyrke i kunstig klima
    • drive fram grønnsaker
  • drive med
    1. beskjeftige seg eller arbeide med
      • drive med jordbruk;
      • drive med økonomisk konsultasjon
    2. gjøre jevnlig eller ha som hobby eller fritidsaktivitet
      • hun driver med sport;
      • før drev han mye med lyrikk;
      • de driver med forsøk på dyr
    3. holde på med;
      gjøre;
      drive på med
      • drive med fantestreker
  • drive på
    fortsette med det en holder på med;
    arbeide hardt
    • han fortsatte å drive på;
    • mange gav seg, men hun drev på videre
  • drive på med
    holde på med;
    gjøre;
    drive med (3)
    • det han driver på med til vanlig;
    • jeg har drevet på med matlaging de siste timene
  • drive seg
    1. presse seg selv til å gjennomføre;
      arbeide hardt
      • de driver seg selv til døde;
      • jeg drev meg selv stadig videre
    2. flytte seg framover ved å sparke, presse eller dytte fra bakken eller annet underlag
      • de drev seg fram over isen
  • drive til
    slå til
    • jeg drev til henne i hodet
  • drivende hunder
    hunderaser som er spesielt godt egnet til å spore opp og jage vilt (1);
    hunder som jakter på vilt ved å forfølge det

bøye 3

verb

Opphav

norrønt beygja; i betydning 4 beslektet med latin declinare og med samme opprinnelse som bue (1

Betydning og bruk

  1. gi bue- eller vinkelform;
    gjøre krokete;
    tvinge opp, ned eller til side
    Eksempel
    • bøye en ståltråd;
    • bøye grenene til side;
    • laget bøyer og tøyer etter trening;
    • hun bøyde seg ned for å plukke opp noe fra gulvet;
    • gjestene bøyde seg i respekt foran kisten
  2. gjøre myk (4);
    tvinge til å gi seg eller lyde
    Eksempel
    • bøye viljen
  3. gjøre en bøy;
    Eksempel
    • bøye av fra veien;
    • bøye unna for et slag
  4. i språkvitenskap: bruke eller regne opp de grammatiske formene for et ord;
    Eksempel
    • bøye et verb i alle tidene

Faste uttrykk

  • bøye av
    vike for press
  • bøye kne for
    1. knele for
    2. vise underdanighet eller ærbødighet for
  • bøye seg
    gi etter, godta;
    ydmyke seg
  • bøye seg i støvet for
    gi uttrykk for ydmykhet eller underkastelse for (noen)
  • bøye under seg
    kue noen
  • bøye unna
    vike unna for noe som er leit eller vanskelig

prakke på

Betydning og bruk

nøde, presse, tvinge;
Se: prakke
Eksempel
  • han prakket på meg et gammelt lommeur;
  • prakke sine egne meninger på andre

prakke

verb

Opphav

av lavtysk prachen ‘tigge’

Faste uttrykk

  • prakke på
    nøde, presse, tvinge
    • han prakket på meg et gammelt lommeur;
    • prakke sine egne meninger på andre

trumpe

verb

Opphav

sammenheng med trampe (2; med innvirkning fra trumfe

Betydning og bruk

  1. tvinge gjennom for å få det som en vil;
    Eksempel
    • styret trumpet gjennom saken;
    • trumpe seg til viljen sin
  2. Eksempel
    • motstanderen trumpet og tok stikket

Nynorskordboka 63 oppslagsord

tvinge 2

tvinga

verb

Opphav

norrønt þvinga

Tyding og bruk

  1. presse, skuve eller bøye med fysisk makt
    Døme
    • tvinge inn ein kile;
    • ho tvinga saman greinene;
    • tvinge seg gjennom sperringa
  2. få nokon til å gjere noko mot hens vilje eller ynske;
    bruke tvang (1);
    presse;
    jamfør tvingande og tvungen
    Døme
    • boka tvingar ein til å tenkje etter;
    • ho tvingar maten i seg;
    • han tvinga fram ein smil
  3. få fram eit resultat ved å nytte makt eller pressmiddel
    Døme
    • tvinge gjennom eit vedtak;
    • tvinge nokon til å tilstå;
    • bli tvinga til å gå av;
    • tvinge fram ei godkjenning;
    • dei har tvinga til seg store føremoner

Faste uttrykk

  • tvinge nokon i kne
    presse nokon til lydnad
  • tvinge seg fram
    vere umogleg å hindre
    • reforma vil tvinge seg fram
  • tvinge under seg
    ta makt over;
    leggje under seg
    • tvinge under seg eit land

tvinge 1

substantiv hokjønn

Opphav

samanheng med tveng og tvinge (2

Tyding og bruk

reiskap (med skruinnretning) til å halde fast eller presse saman arbeidsstykke eller liknande med

trenge 1

trenga

verb

Opphav

frå dansk; jamfør norrønt þryngva eller þryngja ‘gjere trong, klemme, tvinge’

Tyding og bruk

ha bruk for;
ikkje kunne vere forutan;
jamfør trengande og trengd
Døme
  • ho treng mat;
  • dei trong hjelp;
  • du treng ikkje gjere meir no;
  • eg har ikkje trunge briller før no

Faste uttrykk

  • trenge om
    ha bruk for
  • trenge til
    ha bruk for hjelp (av nokon)

trumfe

trumfa

verb

Opphav

av trumf

Tyding og bruk

  1. i kortspel: stikke (2, 9) med eit trumfkort (1);
    spele trumf (1)
  2. i overført tyding: presse (2, 3), tvinge (2
    Døme
    • trumfe gjennom framlegget trass i sterk motstand;
    • trumfe seg fram;
    • dei trumfar seg til å bli med
  3. i overført tyding; overgå (1)
    Døme
    • kunnskap trumfar alt

truge 3, true

truga, trua

verb

Opphav

norrønt þrúga

Tyding og bruk

  1. tvinge eller presse med hjelp av skremsler;
    kome med trugsmål;
    jamfør trugande (1)
    Døme
    • truge nokon med kniv;
    • truge til seg pengar;
    • han vart truga til å la saka liggje;
    • truge med streik;
    • han trugar med å politimelde henne;
    • han både lokka og truga
  2. vere ein trugsel for;
    verke farleg (for);
    jamfør trugande (2)
    Døme
    • fienden trugar landet;
    • det trugar med regn;
    • huset trugar med å rase saman;
    • fleire hus var truga av brannen;
    • stoda hans er truga;
    • sigeren var aldri truga
  3. overtale, presse, nøyde
    Døme
    • ho truga i seg maten;
    • dei laut trugast til bords

Faste uttrykk

  • truge på livet
    kome med trugsler om å drepe
    • han truga henne på livet;
    • dei kjende seg truga på livet

valdta, valdtake

valdtaka

verb
kløyvd infinitiv: valdtaka

Tyding og bruk

  1. tvinge til seksuell omgang ved bruk av vald eller trugslar;
    ha seksuell omgang med nokon som ikkje er i stand til å motsetje seg handlinga
    Døme
    • ho vart valdteken av ein tidlegare kjærast;
    • soldatane plyndra og valdtok
  2. i overført tyding: undertrykkje brutalt
    Døme
    • nazistane valdtok Europa

drive 3

driva

verb

Opphav

norrønt drífa

Tyding og bruk

  1. hamre eller trykkje på plass;
    Døme
    • drive inn ein spikar;
    • dei driv pålane godt ned i havbotnen;
    • bonden dreiv spaden ned i jorda
  2. bli ført av stad av vind, straum eller liknande;
    Døme
    • båten dreiv mot land;
    • skodda driv inn frå havet;
    • isflaka dreiv inn i fjorden;
    • snøen dreiv inn gjennom vindauget
    • brukt som adjektiv
      • ei drivande mine;
      • dei såg ein pingvin på eit drivande isflak
  3. halde i gang ei verksemd eller liknande;
    vere leiar for;
    jamfør drift (1)
    Døme
    • drive gardsbruk;
    • ho som dreiv etterforskinga av drapet;
    • dei dreiv sitt eige firma
  4. gjere jamleg;
    halde på med;
    utføre
    Døme
    • drive forsking ved klinikken;
    • bestefaren min dreiv som smed
  5. få til å flytte seg vekk;
    Døme
    • drive dyra til fjells;
    • mange tusen personar vart drivne på flukt;
    • dei prøvde å drive soldatane ut frå området;
    • drive tilbake ein påstand
  6. vere drivkraft for;
    få til å skje
    Døme
    • vatnet driv turbinen;
    • dei som dreiv fram revolusjonen;
    • det var kjærleiken til faget som dreiv dei
    • brukt som adjektiv
      • ho er den drivande krafta i arbeidet
  7. presse til sterk yting;
    bringe til eit visst stadium;
    Døme
    • drive arbeidsfolket for hardt;
    • dei dreiv oss til å gjere det;
    • ho dreiv gjennom lovframlegget;
    • drive prisane i vêret;
    • bli driven til vanvit;
    • vi dreiv spøken for langt
  8. gå rundt utan eit bestemt mål eller ærend;
    gå makeleg, slentre;
    Døme
    • drive att og fram;
    • gå og drive i gatene
  9. brukt for å uttrykkje at ei handling går føre seg akkurat no, eller at ho held eller heldt fram over eit lengre tidsrom;
    Døme
    • dei driv og legg ned butikkar overalt;
    • ho driv og skrapar is av ruta;
    • vi har drive og måla huset dei siste vekene

Faste uttrykk

  • drivande hundar
    hunderasar som er spesielt godt eigna til å spore opp og jage vilt;
    hundar som jaktar på vilt ved å forfølgje det
  • drive dank
    vere utan arbeid eller sysselsetjing;
    late seg;
    dovne seg
    • drive dank heile ferien;
    • eg vil ikkje bli gåande og drive dank heile livet
  • drive det langt
    nå langt innanfor eit felt eller i eit yrke
    • han kunne ha drive det langt i tennis;
    • dei siste åra har dei drive det langt i å utvikle teknologi for utnytting av vasskraft
  • drive det til
    arbeide seg fram;
    oppnå, bli
    • drive det til som journalist;
    • eg burde ha drive det til noko større og gjort han stolt
  • drive fram
    dyrke i kunstig klima
    • drive fram blomstrar
  • drive med
    1. vere sysselsett med;
      arbeide med
      • kva driv du med for tida?
      • drive med eksport
    2. gjere jamleg eller ha som hobby eller fritidsaktivitet
      • drive med handball;
      • drive med narkotika
    3. halde på med;
      gjere;
      drive på med
  • drive på
    arbeide hardt;
    halde fram
    • dei dreiv på som aldri før;
    • han aksepterte ikkje avslaget og dreiv på
  • drive på med
    halde på med;
    gjere;
    drive med (3)
    • få drive på med det ein liker best
  • drive seg
    1. presse seg sjølv til å gjennomføre;
      arbeide hardt
      • det er ikkje sunt å drive seg sjølv så hardt
    2. flytte seg framover ved å sparke, presse eller dytte frå bakken eller anna underlag
      • kvithaien driv seg gjennom vatnet ved å slå med den kraftige halen
  • drive til
    slå til
    • han dreiv til konkurrenten med fiskestonga

bøye 3

bøya

verb

Opphav

norrønt beygja; i tyding 4 samanheng med latin declinare og med same opphav som boge og bug

Tyding og bruk

  1. gje boge- eller vinkelform;
    gjere krokete;
    tvinge opp, ned eller til sides
    Døme
    • bøye jern;
    • bøye greinene til sides;
    • laget bøyer og tøyer etter trening;
    • han bøygde seg ned for å ta opp noko frå golvet;
    • gjestene bøygde seg i respekt framfor kista
  2. gjere mjuk (4);
    tvinge til å gje seg eller lyde
    Døme
    • bøye viljen
  3. gjere ein bøyg
    Døme
    • bøye av frå vegen;
    • bøye unna for eit slag
  4. i språkvitskap: bruke eller rekne opp dei grammatiske formene for eit ord; jamfør deklinere, komparere og konjugere
    Døme
    • bøye verbet i alle tidene

Faste uttrykk

  • bøye av
    vike for press
  • bøye kne for
    1. knele for
    2. vise seg underdanig eller vise respekt for
  • bøye seg
    gje etter, godta;
    audmjuke seg
  • bøye seg i støvet for
    syne audmjukskap, vørdnad eller liknande for
  • bøye under seg
    kue nokon
  • bøye unna
    vike unna for noko som er leitt eller vanskeleg

prakke på

Tyding og bruk

nøyde, presse, tvinge;
Sjå: prakke
Døme
  • seljaren prakka på dei ei ny lampe;
  • foreldra mine prakkar aldri sine meiningar på meg

prakke

prakka

verb

Opphav

av lågtysk prachen ‘tigge’

Faste uttrykk

  • prakke på
    nøyde, presse, tvinge
    • seljaren prakka på dei ei ny lampe;
    • foreldra mine prakkar aldri sine meiningar på meg