Avansert søk

99 treff

Bokmålsordboka 40 oppslagsord

skape seg vrang

Betydning og bruk

slå seg vrang;
Se: skape

som fanden leser Bibelen

Betydning og bruk

på en vrang og ondsinnet måte eller på en måte som er til fordel for en selv;
Se: fanden

vriompeis

substantiv hankjønn

Opphav

beslektet med vri (2 og peis (2

Betydning og bruk

vrien og vrang person

vringlet, vringlete

adjektiv

Betydning og bruk

vringle

verb

Opphav

beslektet med vrang

Betydning og bruk

  1. refleksivt:
    Eksempel
    • vringle seg bortvri seg fra noe
  2. være vrang i ord

vrien

adjektiv

Opphav

egentlig perfektum partisipp av II vri

Betydning og bruk

  1. Eksempel
    • en vrien oppgave, sak
  2. Eksempel
    • være vrien og vrang

vrenge

verb

Opphav

norrønt rengja; av vrang

Betydning og bruk

  1. snu innsiden ut
    Eksempel
    • vrenge genseren;
    • vrenge lommene;
    • vinden vrengte paraplyen;
    • vrenge av seg de våte klærnetrekke av slik at innsiden kommer ut
  2. vri ut av naturlig stilling
    Eksempel
    • vrenge munnen til et spydig smil;
    • vri og vrenge på alt som blir sagt

Faste uttrykk

  • vrenge på ordene
    gjengi så ordene får en annen mening

vred

adjektiv

Opphav

norrønt (v)reiðr; beslektet med vrang og vri (2

Betydning og bruk

Eksempel
  • bli (mektig) vred;
  • være vred (på en)

vrangvillig

adjektiv

Betydning og bruk

motvillig og vrang

vrangside

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

Eksempel
  • vrangsiden av et stoff, et teppe, en kjole;
  • vise vrangsiden av sin karakterden utiltalende siden

Faste uttrykk

  • snu vrangsiden ut
    være vanskelig, vrang

Nynorskordboka 59 oppslagsord

kjerringa mot straumen

Tyding og bruk

vrang og eigensindig person;
Sjå: kjerring

fanden 1

substantiv hankjønn

Opphav

truleg av frisisk fannen ‘freistar’

Tyding og bruk

djevelen;
Døme
  • vere styggare enn fanden sjølv

Faste uttrykk

  • dra fanden i vald
    fare langt bort
  • fanden er laus
    alt går gale
  • fanden og hans oldemor
    alle vonde krefter
  • fanden veit
    kven veit;
    det er uvisst
    • fanden veit kor han er blitt av
  • før fanden har fått sko på
    svært tidleg på dagen
  • gje fanden veslefingeren
    gje litt etter
  • måle fanden på veggen
    svartmåle stoda eller framtida
  • som fanden les Bibelen
    på ein vrang og vondsinna måte eller på ein måte som er til fordel for ein sjølv

forskoren

adjektiv

Opphav

perfektum partisipp av forskjere

Tyding og bruk

Døme
  • eit forskore menneske;
  • gje nokon forskoren kjeft

vrengle, rengle

vrengla, rengla

verb

Opphav

truleg samanheng med vrang

Tyding og bruk

vere vrang og vrien i tale;
Døme
  • vrengle seg inn på folk

vrengje 1, vrenge 1, rengje 1, renge 1

substantiv hokjønn

Opphav

av vrengje (2

Tyding og bruk

vrang og vanskeleg person;

keikete

adjektiv

Opphav

jamfør keik (1

Tyding og bruk

  1. om person: vrang (4);
    Døme
    • vere tverr og keikete

vrangskap, rangskap

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

det å vere vrang (4)
Døme
  • motstand og vrangskap

vrang, rang 2

adjektiv

Opphav

norrønt (v)rangr

Tyding og bruk

  1. med innsida ut;
    vrengd
    Døme
    • eine sokken er vrang;
    • strikke rett og vrangt, to rette og to vrange (masker)
  2. som ikkje er den rette;
    Døme
    • ta vrang frakk i garderoben;
    • felle vrange dommar;
    • ei vrang underskrift;
    • sjå skilnaden på rett og vrangt
    • adverb:
      • svelgje vrangt
  3. Døme
    • kvistete og vrang ved;
    • vrangt å lære;
    • han stod så vrangt tilulagleg
  4. Døme
    • gjere seg, slå seg vrang
  5. om mekanisk hjelperåd: som ikkje vil verke
    Døme
    • motoren slo seg vrang

vrangvis, rangvis

adjektiv

Opphav

av vis (2

Tyding og bruk

vrangvillig, vrangviljug, rangvillig, rangviljug

adjektiv

Tyding og bruk