Artikkelside

Nynorskordboka

keikete

adjektiv
Bøyningstabell for dette adjektivet
eintalfleirtal
hankjønn /
hokjønn
inkjekjønnbunden form
keiketekeiketekeiketekeikete

Opphav

jamfør keik (1

Tyding og bruk

  1. om person: vrang (4);
    Døme
    • vere tverr og keikete