Avansert søk

136 treff

Bokmålsordboka 70 oppslagsord

dekkhistorie

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

oppdiktet forklaring eller historie for å dekke over en hendelse, en persons identitet eller lignende
Eksempel
  • lage en dekkhistorie;
  • fortelle en overbevisende dekkhistorie

appellativ 2

adjektiv

Uttale

apelˊlativ

Opphav

fra latin; jamfør appellere

Betydning og bruk

som forsøker å overbevise en om noe
Eksempel
  • en appellativ forklaring;
  • appellativ reklame

vidløftig

adjektiv

Opphav

fra lavtysk -løftig; beslektet med løpe

Betydning og bruk

  1. innviklet, komplisert;
    Eksempel
    • en vidløftig framgangsmåte;
    • en vidløftig forklaring

utvikling

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

  1. Eksempel
    • den åndelige utvikling står ikke på høyde med den materielle;
    • unge mennesker i sterk utvikling;
    • følge med i utviklingen;
    • en ny metode er under utvikling;
    • den siste tids utvikling av begivenhetene
  2. Eksempel
    • en interessant utvikling av det teoretiske grunnlaget

utgytelse

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

omstendelig betroelse eller forklaring

utredning

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

  1. det å bringe klarhet i, det å undersøke
    Eksempel
    • sørge for en utredning av spørsmålet
  2. skriftlig (eller muntlig) klargjøring eller forklaring
    Eksempel
    • lese hele utredningen
  3. foreldet: det å skaffe utstyr til
    Eksempel
    • utredning av skipet

utlegning

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

Eksempel
  • utlegning av bibelske skrifter

utgreiing

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

det å greie ut, redegjørelse, forklaring

utelukke

verb

Opphav

av lukke (2

Betydning og bruk

holde borte fra, hindre, se bort fra
Eksempel
  • mange kvinner er utelukket fra yrkeslivet;
  • dette utelukker enhver annen forklaring

utbe

verb

Betydning og bruk

be om, spørre etter
Eksempel
  • svar utbes (ofte fork. s.u.);
  • utbe seg en forklaring

Nynorskordboka 66 oppslagsord

driste seg til

Tyding og bruk

vere freidig nok til;
ha mot til;
Sjå: driste
Døme
  • han drista seg til ei forklaring på mysteriet;
  • ho drista seg til å kritisere forslaget;
  • driste seg til å gå ut på kanten

godtakande

adjektiv

Tyding og bruk

som kan ellergodtakast
Døme
  • godtakande grunn;
  • ei godtakande forklaring

dekkje, dekke 2

dekkja, dekka

verb

Opphav

frå lågtysk; same opphav som tekke (4

Tyding og bruk

  1. Døme
    • landskapet er dekt av flaumvatn;
    • snøen dekte marka;
    • dekkje matrestane med plast;
    • flisene dekte veggen
  2. gjere eit bord klart for måltid;
    setje fram tallerkenar, glas, bestikk, dukar og liknande
    Døme
    • dekkje bordet;
    • bordet var dekt til selskap;
    • vi dekte til 12 mann
  3. vere stor nok til å utlikne (2) eller betale;
    Døme
    • dekkje eit behov;
    • bedrifta dekte reisekostnadene;
    • dekkje etterspurnaden etter ei vare;
    • få dekt utgiftene sine
  4. vere identisk eller kongruent med;
    svare til, vere lik;
    vere likeverdig med
    Døme
    • figurane dekkjer kvarandre;
    • dei to omgrepa dekkjer ulike fenomen
  5. omfatte, femne (2) om;
    gjelde
    Døme
    • lærebok som skal dekkje ein periode på fleire hundre år;
    • kulturhuset skal dekkje heile regionen;
    • legen dekkjer eit stort område;
    • norskfaget skal dekkje mange emne;
    • politiet treng meir ressursar for å dekkje alle oppgåvene sine
  6. verne mot angrep, mistanke eller liknande;
    Døme
    • dekkje nokon med falsk forklaring;
    • finne ord å dekkje seg bak;
    • har du ein skriftleg kontrakt, er du dekt mot det meste;
    • dekkje seg bak ein fasade
  7. referere eller rapportere frå;
    skildre alt om
    Døme
    • dekkje landsmøtet for avisa;
    • reporteren som dekte vinter-OL
  8. om hund, særleg i kommando: leggje seg ned
    Døme
    • dekk!

Faste uttrykk

dekkhistorie

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

oppdikta forklaring eller historie for å dekkje over ei hending, identiteten til ein person eller liknande
Døme
  • ei truverdig dekkhistorie;
  • lage ei dekkhistorie

appellativ 2

adjektiv

Uttale

apelˊlativ

Opphav

frå latin; jamfør appellere

Tyding og bruk

som prøver å overtyde ein om noko
Døme
  • ei appellativ forklaring;
  • appellativ reklame

sannsynleg

adjektiv

Opphav

etter tysk; av sann (2

Tyding og bruk

  1. Døme
    • ei sannsynleg forklaring
  2. Døme
    • ei sannsynleg løysing

uttyding

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

utlegging

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

det å leggje ut;
mellom anna: utgreiing, forklaring, tyding

utgreiing

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

det å greie ut;
noko som greier ut;
Døme
  • gje, lage ei utgreiing om tilhøva;
  • ei politisk utgreiing

urimeleg

adjektiv

Tyding og bruk

  1. Døme
    • urimeleg forklaring, påstand;
    • det høyrest (ikkje) urimeleg ut
  2. Døme
    • vere vrang og urimeleg
  3. med for stort krav;
    Døme
    • eg skal ikkje vere urimeleg, du skal få klokka for 100 kr;
    • urimeleg (høg) pris, husleige;
    • urimelege krav;
    • urimeleg dyrt
  4. som adverb: ovleg, umåteleg
    Døme
    • urimeleg stor, sterk, pen, glad, lenge, mykje