Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
34 treff
Bokmålsordboka
17
oppslagsord
slem
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
av
engelsk
slam
Betydning og bruk
det å ta alle
stikkene
(
1
I)
(eller alle med ett unntak) i kortspill
;
jamfør
lilleslem
og
storeslem
Artikkelside
slem
2
II
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
av
lavtysk
slim
,
opprinnelig
‘skjev’
Betydning og bruk
som (bevisst) volder skade eller smerte
;
ond
Eksempel
han var av og til
slem
mot de andre ungene
uskikkelig
Eksempel
slemme
unger
vanskelig, lei
Eksempel
være
slem
å ha med å gjøre
;
en
slem
knipe
dårlig
Eksempel
en
slem
uvane
fæl
(2)
,
svær
(6)
Eksempel
være
slem
til å lyve
Artikkelside
slemme
verb
Vis bøyning
Opphav
av
tysk
schlämmen
,
opprinnelig
‘rense for slam’
Betydning og bruk
skille grovere og finere deler i stoff, pulver
og lignende
ved å blande det i væske slik at de grove delene bunnfeller seg først
dynke eller smøre en blanding av sement og vann eller tynn mørtel på mur eller betong
;
slamme
(2)
Artikkelside
ekkel
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
av
tysk
ekel
Betydning og bruk
som gir en følelse av ubehag og avsky
;
ufyselig
,
vemmelig
,
motbydelig
Eksempel
en ekkel lukt
;
jeg synes edderkopper er ekle
;
veggen var malt i en ekkel farge
;
en ekkel smak i munnen
som er vanskelig å forholde seg til
;
ubehagelig
(1)
,
plagsom
;
illevarslende
Eksempel
en
ekkel
opplevelse
;
et
ekkelt
spørsmål
;
jeg får en ekkel følelse av denne saken
;
en ekkel fornemmelse
slem
(
2
II
, 2)
,
ufin
;
eglete
Eksempel
en ekkel person
;
være sleip og ekkel
Artikkelside
lei
4
IV
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
norrønt
leiðr
Betydning og bruk
som medfører
ubehag
;
kjedelig
(2)
,
pinlig
(1)
Eksempel
en
lei
historie
;
det er
leit
å forstyrre henne
;
det er
leit
å måtte si dette
fæl
(1)
,
slem
(
2
II
, 5)
;
brysom
,
umedgjørlig
Eksempel
en
lei
sykdom
;
være
lei
til å overdrive
;
være
lei
mot noen
som kjenner kjedsomhet eller ulyst
;
kei
(
2
II
, 1)
,
trøtt
(3)
Eksempel
være
lei
av noe
;
være lut
lei
alt sammen
;
gå lei av
som etterledd i ord som
matlei
skolelei
som er
trist
(1)
til sinns
;
nedstemt
,
sorgfull
Eksempel
være
lei
seg
om forhold: beklagelig, synd
Eksempel
det var
leit
at han ikke kunne komme
Faste uttrykk
se seg lei på
få nok av
si seg lei for
si at en er lei seg for eller angrer på noe
være lei for
gjøre en vondt
jeg er
lei
for det
;
jeg er lei for usikkerheten dette skaper
Artikkelside
stygg
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
norrønt
styggr
Betydning og bruk
som tar seg dårlig ut
;
med utiltalende utseende
Eksempel
være
stygg
å se på
;
være
stygg
på håret
;
ha
stygge
tenner
;
ha
stygg
håndskrift
;
ha et stygt bilde på veggen
;
dressen var flekkete og stygg
;
styggere hus har jeg aldri sett
;
årets styggeste nybygg
slem, vond
Eksempel
være stygg mot noen
;
tenke
stygge
tanker
;
stygge
gjerninger
;
en
stygg
beskylding
brukt som adverb:
fare stygt fram
farlig, skremmende
Eksempel
sjøen gikk
stygg
;
stygge
våpen
;
en
stygg
sykdom
;
en
stygg
sving
;
en stygg ulykke
;
et stygt sår
lei, fæl
Eksempel
en
stygg
affære
;
være stygg til å banne
faretruende, illevarslende
Eksempel
se stygt ut for noen
brukt som adverb:
drømme stygt
uvøren, dumdristig
Eksempel
stygg
råkjøring
om lyd: høy og skremmende
Eksempel
et stygt skrik
;
det var stygt å høre på
;
det piper stygt i mikrofonen
ufyselig, ruskete
Eksempel
stygt vær
usømmelig
Eksempel
fortelle
stygge
historier
;
skrive
stygge
ord på doveggen
brukt som forsterkende forledd
;
i ord som
styggbratt
,
styggfort
,
styggammel
Faste uttrykk
være stygg i kjeften
bruke harde, ufine ord
Artikkelside
slemming
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
slem
(
2
II
, 1)
person
Eksempel
du er en ordentlig
slemming
!
Artikkelside
storeslem
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
etter
engelsk
grand slam
;
jamfør
slem
(
1
I)
Betydning og bruk
spill i whist eller bridge der en av partene tar alle
stikkene
(
1
I)
Eksempel
vinne
storeslem
overlegen seier eller svært godt resultat
Eksempel
norsk storeslem i langrennsporet
Faste uttrykk
gjøre/ta storeslem
ta alle
stikkene
(
1
I)
oppnå et svært godt resulatat
han gjorde storeslem under NM med tre gull
;
filmen tok storeslem på Amanda-utdelingen
Artikkelside
gå/fare en djevel i
Betydning og bruk
få en plutselig slem eller ond innskytelse
;
få en plutselig lyst til å gjennomføre noe
;
Se:
djevel
Eksempel
det gikk en djevel i meg da jeg fikk mulighet til hevn
;
det for en djevel i laget i andre omgang
Artikkelside
djevel
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
djǫfull
;
av
gresk
diabolos
‘baktaler’
Betydning og bruk
personifikasjonen av det onde
;
i bestemt form entall: Guds motstander, Satan
;
jamfør
jævel
Eksempel
forsake
Djevelen
og alle hans gjerninger og alt hans vesen
brukt i
banning
Eksempel
djevelen
ta deg!
ond ånd,
demon
Eksempel
de ville drive ut djevlene fra den besatte
ondt
eller
listig menneske
Eksempel
han er en
djevel
stakkar
Eksempel
en fattig
djevel
Faste uttrykk
djevelens advokat
person som peker på eller framhever de negative sidene ved en sak eller kommer med innvendinger
gå/fare en djevel i
få en plutselig slem eller ond innskytelse
;
få en plutselig lyst til å gjennomføre noe
det gikk en djevel i meg da jeg fikk mulighet til hevn
;
det for en djevel i laget i andre omgang
Artikkelside
Nynorskordboka
17
oppslagsord
slem
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
av
engelsk
slam
Tyding og bruk
det å ta alle
stikka
(
1
I)
(eller alle med eitt unntak) i kortspel
;
jamfør
storeslem
og
vesleslem
Artikkelside
slem
2
II
adjektiv
Vis bøying
Opphav
gjennom
bokmål
;
av
lågtysk
slim
opphavleg
‘skeiv’
Tyding og bruk
som (medvite) valdar skade eller smerte
;
vond
(4)
Døme
ho var ofte slem mot veslebroren
uskikkeleg
Døme
slemme ungar
vanskeleg, lei
Døme
ei slem knipe
dårleg
Døme
ein slem vane
fæl
(2)
,
svær
(6)
Døme
vere slem til å lyge
Artikkelside
slemme
1
I
slemma
verb
Vis bøying
Opphav
av
tysk
schlämmen
opphavleg
‘reinse for slam’
Tyding og bruk
skilje grovare og finare delar i stoff, pulver
og liknande
ved å blande det i væske slik at dei grove delane botnfeller seg først
dynke eller smørje ei blanding av sement og vatn
eller
tynn mørtel på mur
eller
betong
;
slamme
(2)
Artikkelside
slemme
2
II
slemma
verb
Vis bøying
Opphav
jamfør
islandsk
slembast
‘bli kasta brått’
;
samanheng
med
sleve
(
3
III)
Tyding og bruk
slamme
,
smelle
(
2
II)
,
klakke
(
2
II)
flogse
(
2
II)
Artikkelside
stygg
2
II
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
styggr
Tyding og bruk
som tek seg dårleg ut
;
med utiltalande utsjånad
Døme
vere stygg å sjå på
;
vere stygg på håret
;
ha stygge tenner
;
ei stygg handskrift
;
dressen var flekkete og stygg
;
eit stygt måleri
;
det eine huset styggare enn det andre
;
det styggaste bygget i byen
slem, uskikkeleg, vond
Døme
vere stygg mot nokon
;
ei stygg skulding
;
stygge gjerningar
brukt som adverb:
fare stygt fram
farleg, skremmande
Døme
ein stygg sving
;
ein stygg sjukdom
;
stygge våpen
;
ei stygg ulykke
;
eit stygt sår
fæl, lei
Døme
ein stygg affære
;
vere stygg til å banne
faretruande, illevarslande
Døme
sjå stygt ut for nokon
brukt som adverb:
drøyme stygt
dumdristig, tankelaus
Døme
stygg køyring
om lyd: høg og skremmande
Døme
eit stygt skrik
;
det var stygt å høyre
ufyseleg, ruskete
Døme
stygt vêr
usømeleg
Døme
fortelje stygge historier
;
skrive stygge ord på doveggen
redd, sky
;
jamfør
folkestygg
brukt som forsterkande forledd
;
i ord som
styggbratt
,
styggfort
,
styggammal
Faste uttrykk
vere stygg i kjeften
bruke harde, ufine ord
Artikkelside
slemming
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
slem
(
2
II
, 1)
person
Døme
du er ein skikkeleg slemming!
Artikkelside
lei
3
III
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
leiðr
Tyding og bruk
som gjev
ubehag
;
kvidesam
(2)
,
pinleg
(1)
Døme
ei lei sak
;
det er leitt å umake henne
;
det er leitt å snakke om slike ting
som det er
bry
(
1
I)
eller
plage
(
1
I)
med
;
brysam
;
fæl
(1)
,
slem
(
3
III)
Døme
ei lei sjuke
;
vere lei mot nokon
;
han er lei til å lyge
som kjenner
keisemd
eller
uhug
;
kei
(
2
II
, 1)
,
trøytt
(3)
Døme
lut lei
;
lutande lei
;
vere lei av noko
som etterledd i ord som
matlei
skulelei
som er
trist
(1)
til sinns
;
nedstemd
,
sorgfull
Døme
vere lei seg
om tilhøve: synd, sørgjeleg
Døme
det var leitt han ikkje kom
misnøgd
,
vond
(3)
Døme
vere lei på ein for noko
Faste uttrykk
seie seg lei for
seie at ein er lei seg for eller angrar på noko
sjå seg lei på
få nok av
vere lei for
gjere ein vondt
eg er lei for det
Artikkelside
storeslem
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
etter
engelsk
grand slam
;
jamfør
slem
(
1
I)
Tyding og bruk
spel i whist eller bridge der ein av partane tek alle
stikka
(
1
I)
overlegen siger eller svært godt resultat
Døme
norsk storeslem i langrennsporet
Faste uttrykk
gjere/ta storeslem
ta alle
stikka
(
1
I)
oppnå eit svært godt resultat
partiet gjorde storeslem i valet
;
utøvaren tok storeslem i EM
Artikkelside
uskikkeleg
adjektiv
Vis bøying
Tyding og bruk
som har dårleg åtferd
;
slem
(
3
III)
,
lei
(
3
III)
,
ulydig
Døme
uskikkelege
ungar
Artikkelside
troll
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
troll
,
kanskje
same opphav som
mellomhøgtysk
trol
,
trolle
‘uhyre, skrømt’
;
jamfør
trylle
Tyding og bruk
i folketru: (stort) stygt, sterkt og ofte farleg, men dumt og godtruande, menneskeliknande vette som bur i skogen, berget
eller
sjøen
Døme
tru på tussar og troll
som etterledd i ord som
bergtroll
havtroll
skogtroll
leikefigur som førestiller eit
troll
(1)
slem, lei, uskikkeleg
eller
vrang skapning, særleg menneske
Døme
han er eit troll å ha som sjef
;
ho er eit troll av ei syster
;
eit troll til hest
nettroll
;
jamfør
trolle
(
2
II)
Døme
trugslane på nettet vart følgde opp av politiet og trolla vart haldne ansvarlege
nemning for ulike små dyr som ofte er rekna som ekle eller plagsame
Døme
det er mykje troll i graset
som etterledd i ord som
krosstroll
rumpetroll
skrukketroll
trolldom
,
gand
Døme
skade nokon med troll
Faste uttrykk
gå troll i ord
bli til røynd
så får vi sjå om tipset hans går troll i ord
som troll av eske
plutseleg, overraskande
dukke opp som troll av eske
troll i eske
leiketøy med figur som sprett opp av ei eske når loket blir teke av
Artikkelside
1
2
Forrige side
Neste side
Forrige side
1
2
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100