Avansert søk

19 treff

Bokmålsordboka 8 oppslagsord

buldre 1

verb

Opphav

av lavtysk bulderen; lydord

Betydning og bruk

  1. lage bulder;
    støye
    Eksempel
    • havet buldrer
    • brukt som adjektiv:
      • en buldrende vulkan;
      • han lo en buldrende latter
  2. snakke høyrøstet (og sint)
    Eksempel
    • buldre i vei om noe
  3. om orrhane: lage en rullende, gurglende lyd under leik (1, 4)

buldre 2

verb

Opphav

av engelsk boulder

Betydning og bruk

drive med buldring
Eksempel
  • buldre i klatrevegg

bulder

substantiv intetkjønn

Opphav

av buldre (1

Betydning og bruk

Eksempel
  • ungene kom inn med bulder og brak;
  • havets bulder

dundre 2

verb

Opphav

trolig av lavtysk dunnern ‘tordne’

Betydning og bruk

  1. lage en buldrende lyd;
    Eksempel
    • tordenen dundret;
    • toget dundret forbi;
    • dundre på døra
  2. slå, støte eller sparke hardt uten at det lager sterk lyd;
    Eksempel
    • hun dundret ballen i nettet;
    • dundre inn et skikkelig slag

Faste uttrykk

  • dundre løs
    fyre løs; ta ordet, spørre i vei
    • hun dundret løs på politikeren

rumle

verb

Opphav

lydord

Betydning og bruk

larme hult;
Eksempel
  • det rumler i magen;
  • toget rumlet gjennom tunnelen

brumle

verb

Opphav

av tysk brummeln, lydord

Betydning og bruk

  1. gi fra seg en dyp, surrende lyd
    Eksempel
    • bilen brumler og bråker
  2. Eksempel
    • han brysket seg og brumlet

buldring

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Opphav

av buldre (2

Betydning og bruk

klatring uten tau på store steinblokker, lave klippevegger eller i spesialbygde klatrevegger
Eksempel
  • vinne NM i buldring

skogre

verb

Opphav

kanskje lydord

Betydning og bruk

  1. le høyt og støyende
    • brukt som adjektiv:
      • en skogrende latter
  2. om skogsfugl: lage en rullende, gurglende lyd under leik (1, 4);
    Eksempel
    • en orre skogret oppe i lia

Nynorskordboka 11 oppslagsord

buldre 1

buldra

verb

Opphav

av lågtysk bulderen; lydord

Tyding og bruk

  1. Døme
    • sjøen bryt og buldrar
    • brukt som adjektiv
      • buldrande fossar;
      • helse med buldrande røyst
  2. tale høgt og bråkande (og sint)
    Døme
    • banne og buldre
  3. om orrhane: få fram ein rullande gurglelyd under leik (5)

buldre 2

buldra

verb

Opphav

av engelsk boulder

Tyding og bruk

drive med buldring
Døme
  • buldre opp på steinen

tore 2, torne 1

tora, torna

verb

Tyding og bruk

  1. brake, lyde av tore (1
    • lyne og tore;
    • det torardet er torevêr
  2. i overført tyding: buldre, skjenne, agitere sterkt
    • tore mot regjeringa

dundre 2

dundra

verb

Opphav

truleg av lågtysk dunnern ‘tore’

Tyding og bruk

  1. slå, støyte eller sparke hardt utan at det lagar sterk lyd;
    Døme
    • ballen dundra i mål;
    • dundre hendene i puta
  2. lage ein buldrande lyd;
    Døme
    • dundre laus på trommene;
    • steinblokka dundra inn i huset;
    • dundre på døra

Faste uttrykk

  • dundre laus
    fyre laus; ta ordet, spørje i veg
    • dundre laus mot regjeringa

bulder

substantiv inkjekjønn

Opphav

av buldre (1

Tyding og bruk

sterk hol og rullande lyd;
Døme
  • kome med bulder og brak;
  • bulderet frå bårebrotet

glame

glama

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

norrønt glama

Tyding og bruk

  1. buldre, bråke, larme, ståke

ture 3

tura

verb

Opphav

samanheng med dure (1

Tyding og bruk

Døme
  • det turar i omnen

brumle

brumla

verb

Opphav

av tysk brummeln, lydord

Tyding og bruk

  1. gje frå seg ein djup, surrande eller burande lyd
    Døme
    • humla brumla
  2. Døme
    • han brumlar og kjeftar

rumle

rumla

verb

Opphav

lydord

Tyding og bruk

gje frå seg ein hol lyd;
Døme
  • det rumla i magen;
  • trafikken rumlar

buldring

substantiv hokjønn

Opphav

av buldre (2

Tyding og bruk

klatring utan tau på store steinblokker, låge klippevegger eller i spesialbygde klatrevegger
Døme
  • drive med buldring på fritida