Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
109 treff
Bokmålsordboka
61
oppslagsord
taft
substantiv
hankjønn eller intetkjønn
Vis bøyning
Opphav
gjennom
lavtysk
,
fra
fransk
;
eller
italiensk
av persisk
taftan
‘dreie, spinne’
Betydning og bruk
glatt silke, silkestoff vevd som lerret
;
tett og stiv toskaftsvevnad
Artikkelside
svinge
2
II
verb
Vis bøyning
Opphav
samme opprinnelse som
svinge
(
1
I)
Betydning og bruk
bevege i bue
Eksempel
svinge
sverdet
;
svinge
en lue i lufta
;
svinge
(med) hatten
;
svinge
øksa
;
svinge
armene
slenge
(
1
I)
svinge
seg fra gren til gren
;
svinge
seg over gjerdet
;
svinge
seg opp til velstand
snu
(
2
II)
,
dreie
Eksempel
svinge
seg i dansen
;
svinge
båten rundt
;
svinge
på rattet
;
båten svingte rundt neset
;
bilen svingte opp foran døra
;
svinge
rundt på hælen
bevege seg i bue
Eksempel
pendelen
svinger
veksle
,
variere
prisene svingte sterkt
;
svinge
mellom håp og fortvilelse
;
folkemeningen
svinger
igjen
–
slår om
i
presens partisipp
, brukt i ed:
Eksempel
ha deg ut, for svarte
svingende
!
danse, spille
eller
synge swing
ha rytme, gynge i rytme som er typisk for swing
Eksempel
musikken
svinget
til tider riktig bra
;
få det til å
svinge
som
adjektiv
i
presens partisipp
:
svingende
og friskt pianospill
Artikkelside
svive
verb
Vis bøyning
Opphav
norrønt
svífa
Betydning og bruk
dreie seg, svinge
Eksempel
hjulet begynte å
svive
(rundt)
;
takk, det
sviver
og går
–
det rusler og går
gli til siden
Eksempel
bilen sveiv i svingen
drive
(
3
III
, 8)
,
slentre
Eksempel
gå og
svive
Eksempel
svive
for en
–
sveve, stå (vagt) for en
Artikkelside
sveive
verb
Vis bøyning
Betydning og bruk
dreie
sveiv
(
1
I)
Eksempel
sveive
en slipestein, en separator
;
sveive
opp grammofonen
veive
Eksempel
sveive
med armene
slenge
(
1
I)
,
veive
sveive
hit og dit
Artikkelside
sveiv
1
I
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
sveif
‘svømmefot (på sel)'
Betydning og bruk
håndtak til å dreie noe rundt med
luffe
Artikkelside
svarve
verb
Vis bøyning
Opphav
norrønt
svarfa
‘kaste til side, velte’
Betydning og bruk
svinge (rundt)
Eksempel
hjulet
svarvet
sakte rundt
dreie
Eksempel
svarve
trefat og boller
Artikkelside
styrbord
2
II
adjektiv
Vis bøyning
Betydning og bruk
høyre
(
3
III)
av et fartøy sett fra akterenden
;
motsatt
babord
(
2
II)
Eksempel
på styrbord side
som
adverb
dreie roret hardt
styrbord
Artikkelside
snu
2
II
verb
Vis bøyning
Opphav
norrønt
snúa
Betydning og bruk
transitivt
:
vende
(
2
II
, 1)
,
dreie
Eksempel
snu
på hodet
;
snu
ryggen til en
–
også: avvise
;
snu
opp ned på noe
;
snu
seg i senga
intransitivt
: vende
Eksempel
vi måtte
snu
på grunn av uvær
dreie
vinden hadde
snudd
Faste uttrykk
snu om
også: forandre framgangsmåte
Artikkelside
snare
2
II
verb
Vis bøyning
Opphav
norrønt
snara
‘sno, dreie’
Betydning og bruk
fange i snare
vikle
Eksempel
snare
tømmen rundt hånden
Faste uttrykk
snare seg inn
vikle seg inn
Artikkelside
snurre
verb
Vis bøyning
Opphav
lydord
Betydning og bruk
dreie rundt, svirre
Eksempel
snurre
rundt som et rokkehjul
;
snurre
rundt på hælen
transitivt
:
Eksempel
snurre
noe rundt
tvinne
Eksempel
snurre
lua mellom hendene
Artikkelside
Nynorskordboka
48
oppslagsord
panorere
panorera
verb
Vis bøying
Tyding og bruk
dreie kameraet når ein gjer filmopptak
Artikkelside
gjelde
1
I
gjelda
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
gjalda
‘betale’
;
samanheng
med
gjeld
(
1
I)
Tyding og bruk
sjeldan
: betale, gje vederlag, bøte, yte
Døme
gjelde igjen
–
gjengjelde
ha verdi (som det og det)
;
bli halden (for), gå (for)
Døme
100 kr gjeld lite i dag
;
kvitteringa gjeld som garanti
;
han gjeld for å vere sterk
i
presens partisipp
:
vere gyldig, lovleg, offisiell
;
telje (med), bli rekna med
;
stå ved lag
;
vere gjengs
Døme
billetten gjeld i to veker
;
utsegna gjeld ikkje absolutt
;
det same gjeld ...
–
det same er tilfellet med ...
;
dette gjeld(st) ikkje
–
er ikkje tillate etter reglane, el. blir ikkje rekna med
etter gjeldande lov, rettskriving
;
det gjeldande synet i dag er ...
dreie seg om, vedkome, spørjast om
Døme
det gjeld (om) livet
–
står om
;
alt som gjeld saka
;
saka gjeld nokre skattespørsmål
;
når det gjeld midlane, så er dei ordna
;
ho tek eit tak dersom (el. når) det gjeld
–
dersom, når det knip, er alvor
;
no gjeld det!
–
no må ein skjerpe seg e l
vere naudsynt, krevjast
her gjeld det (om) å vere lur
Faste uttrykk
gjere seg gjeldande
hevde seg, bli lagd merke til
Artikkelside
fordreie
fordreia
verb
Vis bøying
Opphav
av
for-
(
2
II)
og
dreie
Tyding og bruk
gjere annleis
eller
ukjenneleg
;
vri på
Døme
fordreie røysta
;
fordreie sanninga
brukt som adjektiv
eit fordreidd andlet
Faste uttrykk
fordreie hovudet på
gjere forelska i seg
;
gjere innbilsk
Artikkelside
dreiing
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
det å dreie
;
drei
,
sving
,
rotasjon
Døme
det er venta ei dreiing til nordaust vind utpå kvelden
som etterledd i ord som
høgredreiing
venstredreiing
forming av metall, tre og plast i dreiebenk
Artikkelside
dreiestol
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
maskin til å
dreie
(3)
med
;
dreiebenk
Artikkelside
drei
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
av
dreie
Tyding og bruk
dreiing
;
sving
(1)
;
måte
(
1
I
, 1)
Døme
få ein annan drei på noko
slag
(
1
I
, 1)
,
dask
Døme
gje nokon ein drei
;
få ein drei
Faste uttrykk
i same dreien
i same stunda
Artikkelside
balanseror
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
ror
(
2
II)
på skip som er lett å dreie fordi aksen roret svingar om, er om lag midt på bladet
ror
(
2
II)
på fly som er hengsla på i bakkant av flyvengene
Artikkelside
akse
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
av
tysk
Achse
;
samanheng
med
aksel
(
3
III)
Tyding og bruk
(tenkt) midtlinje som noko sviv ikring
Døme
dreie seg rundt sin eigen akse
som etterledd i ord som
jordakse
midtlinje som noko grupperer seg (symmetrisk) om
tenkt linje mellom to ytterpunkt
Døme
til høgre på den politiske aksen
i matematikk:
koordinatakse
Døme
vassrett akse
;
loddrett akse
;
aksane i eit koordinatsystem
som etterledd i ord som
x-akse
y-akse
i
overført tyding
: samband mellom to aktørar
;
politisk allianse
Døme
den fransk-tyske aksen i Europa
Artikkelside
Forrige side
Side 5 av 7
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100