Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
31 treff
Bokmålsordboka
8
oppslagsord
yr
1
I
substantiv
intetkjønn
Vis bøyning
Opphav
av
yre
(
1
I)
Betydning og bruk
tett nedbør med ørsmå regndråper (
eller
snøfnugg)
Eksempel
det er spådd tåke, regn og yr
Artikkelside
yr
2
II
substantiv
intetkjønn
Vis bøyning
Opphav
av
yre
(
2
II)
Betydning og bruk
mylder
,
vrimmel
Eksempel
et yr av maur
Artikkelside
yr
3
III
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
uvisst
opphav
Betydning og bruk
oppspilt
, stemningsberust
Eksempel
være yr av glede
;
være yr og vill
Artikkelside
yre
1
I
verb
Vis bøyning
Opphav
norrønt
ýra
Betydning og bruk
falle som
yr
(
1
I)
Eksempel
det
yrer
ute
Artikkelside
yre
2
II
verb
Vis bøyning
Opphav
kanskje
beslektet
med
orm
Betydning og bruk
myldre
,
vrimle
;
som
adjektiv
i
presens partisipp
:
Eksempel
et
yrende
liv på torget
Artikkelside
kåt
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
norrønt
kátr
Betydning og bruk
lystig og glad til sinns
;
yr, vilter
Eksempel
en
kåt
unghest
;
kalvene danset
kåte
omkring
seksuelt lysten
Eksempel
de ble
kåte
og ville
Artikkelside
kipen
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
beslektet med
nynorsk
kipe
‘hoppe, vimse’
;
beslektet med
kippe
(
2
II)
Betydning og bruk
kåt
(1)
,
munter
,
yr
(
3
III)
Eksempel
være glad og
kipen
Artikkelside
yrhet
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
det å være
yr
(
3
III)
, vill, løssluppen livsglede
Artikkelside
Nynorskordboka
23
oppslagsord
yr
1
I
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
av
yre
(
3
III)
;
samanheng
med
ur
(
2
II)
Tyding og bruk
fint regn (
til dømes
or skodde), duskregn
Døme
regnyr
regn som syner seg langt borte, små byer i himmelleitet
fint snøfall
Døme
snøyr
Artikkelside
yr
2
II
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
av
yre
(
4
IV)
Tyding og bruk
mylder
Døme
det er som yret i ei maurtue
små kvervlar i sjøflata etter ein fiskestim
Artikkelside
yr
3
III
adjektiv
Vis bøying
Opphav
Tyding og bruk
kåt
(1)
,
vilter
;
vill
,
galen
,
laussleppt
;
fortumla
Døme
hesten var yr
;
ein yr ungdom
;
ein yr ungjentelått
;
yr av glede
;
han vart så yr og rar i hovudet
Artikkelside
y
2
II
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
úa
(
eller
kanskje
ýja
), berre kjent frå preteritum
úði
;
bøyinga y, yr truleg etter
kry
(
3
III)
Tyding og bruk
særleg
om små dyr:
yrje
(
2
II)
,
kry
(
3
III)
Døme
det ydde med makk inni fisken
ofte i
uttrykk
med
kry
dette kjøtet kjem til å y og kry av makk
Artikkelside
yre
3
III
yra
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
ýra
;
av
ur
(
2
II)
men med samangliding med
IV yre
Tyding og bruk
falle (som)
yr
(
1
I
, 1)
Døme
det yrer av skodda
syne seg som regnbyer langt borte,
ele
(
2
II)
snø fint og tett
Artikkelside
yre
4
IV
yra
verb
Vis bøying
Opphav
jamfør
yrje
(
2
II)
;
i avlydshøve til
aure
(
3
III)
Tyding og bruk
kome, strøyme på i stor, talrik mengd
;
yrje
(
2
II)
,
kry
(
3
III)
,
aule
,
myldre
,
vrimle
Døme
det yrer og kryr av maur overalt
;
gata yrer av folk
i
presens partisipp
:
ei yrande mengd
;
eit yrande liv
;
rommet vart snart yrande fullt
om fiskestim: lage
yr
(
2
II
, 2)
;
òg
upersonleg
Døme
det yrer av sildestimen
om brå kjensle: strøyme gjennom kroppen
;
òg
upersonleg
Døme
det yrer i kroppen, i hovudet
òg:
bruse
,
strøyme
blodet yrer i årene
Artikkelside
yre
5
V
yra
verb
Vis bøying
Opphav
av
yr
(
3
III)
Tyding og bruk
øse opp, skremme, gjere uroleg
Døme
dei yrte bjørnen, reinen
Artikkelside
yrje
2
II
yrja
verb
kløyvd infinitiv: -a
Vis bøying
Opphav
samanheng
med
aure
(
3
III)
og
yre
(
3
III)
og
yre
(
4
IV)
Tyding og bruk
yre
(
4
IV
, 1)
det yr og kryr av rotter og mus
ofte i
presens partisipp
:
ei yrjande mengd
;
dei kom yrjande i tusental
;
eit yrjande liv
som
adverb
:
her var yrjande fullt
Artikkelside
musk
1
I
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
av
shetlandsk
musk
(
er
) ‘dis’
;
samanheng
med
mose
(
1
I)
Tyding og bruk
støv
(1)
;
dimme
(
1
I)
skodderegn,
yr
(
1
I
, 1)
Artikkelside
kåt
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
kátr
Tyding og bruk
lystig og glad til sinns
;
yr, vilter
Døme
vere glad og kåt
;
kåte kalvar
seksuelt lysten
Døme
vere jentegalen og kåt
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 3
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100