Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
21 treff
Bokmålsordboka
10
oppslagsord
kjenning
1
I
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Opphav
av
kjenne
(
2
II)
Betydning og bruk
det å merke noe
;
føling, snev
;
aning
Eksempel
få kjenning av land
;
ha en
kjenning
av influensa
Artikkelside
kjenning
2
II
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
bekjent
(
2
II)
Eksempel
de var gamle
kjenninger
Artikkelside
kjenning
3
III
,
kenning
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
kenning
, av
kenna
‘oppkalle’
Betydning og bruk
to-
eller
flerleddet poetisk omskrivning i norrøn diktning
;
perifrase
Artikkelside
nettkjenning
substantiv
hunkjønn eller hankjønn
Vis bøyning
Opphav
jamfør
kjenning
(
1
I)
Betydning og bruk
i fotball og håndball: det å lage mål
;
skåring
Faste uttrykk
få nettkjenning
sette ballen i nettet
;
skåre
laget fikk
nettkjenning
i kampens siste minutt
Artikkelside
gammel
,
gammal
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
norrønt
gamall
,
jamfør
eldre
;
eldst
Betydning og bruk
som har levd lenge
;
av høy alder
;
merket av elde
Eksempel
en
gammel
mann
;
den gamle kvinnen
;
den gamle hunden
;
se
gammel
ut
;
bli gammel før tiden
brukt
som substantiv
:
unge og gamle
om ting: som har vært til eller vært i bruk lenge
;
dårlig på grunn av elde
;
utslitt
(1)
Eksempel
et gammelt hus
;
gamle klær
;
gammelt brød
;
verdifulle, gamle bilder
;
de gamle møblene var de fineste
;
dette er bare noe
gammelt
skrap
brukt som
adverb
:
det lukter gammelt av sengetøyet
tradisjonell
,
vanlig
,
velkjent
Eksempel
gamle fraser
;
gamle takter
;
han var fortsatt den gamle, gode
;
av godt,
gammelt
merke
;
en god,
gammel
skikk
;
det er den gamle historien
;
et
gammelt
ord sier at …
brukt som
substantiv
:
de kombinerte gammelt og nytt da de innredet huset
som har sitt opphav i fortiden
;
som har vart lenge
Eksempel
vi er gamle venner
;
gammelt
vennskap
;
gammel gjeld
;
slå den gamle rekorden
som har vært lenge i en bestemt rolle, et bestemt yrke
eller lignende
;
erfaren
Eksempel
en
gammel
jeger
;
en
gammel
kjenning av politiet
;
uttale seg som
gammel
sjømann
;
være
gammel
i gamet
som var før
;
tidligere
Eksempel
her gikk den gamle veien
;
i
gammel
tid
;
de gamle romere
;
både den gamle og den nye læreren møtte opp
av en viss alder
Eksempel
hun er 17 år
gammel
;
hvor
gammel
er du?
ikke være gammel nok til å kjøpe alkohol
Faste uttrykk
den gamle verden
fellesbetegnelse for de verdensdelene som oldtidens europeere kjente: Europa, Asia og Afrika
;
til forskjell fra
den nye verden
fra gammel tid
fra langt tilbake i tid
ritualer, guder og seremonier fra gammel tid
fra gammelt av
fra lang tid tilbake (og fremdeles)
her har det fra gammelt av vært drevet reindrift
gammel vane er vond å vende
det er vanskelig å legge av seg en innarbeidet vane
i gamle dager
før i tiden
i gammel tid
før i tiden
på sine gamle dager
i alderdommen
ved det gamle
som før
;
uendret
Artikkelside
bekjent
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Uttale
bekjenˊt
Opphav
substantivering av
bekjent
(
2
II)
Betydning og bruk
person som en kjenner
;
kjenning
(
2
II)
Eksempel
en
bekjent
av meg
;
mange av mine
bekjente
deltok på møtet
Artikkelside
landkjenning
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Opphav
jamfør
kjenning
(
1
I)
Betydning og bruk
det å få øye på land fra sjøen (slik at en vet hvor en er)
Eksempel
få
landkjenning
Artikkelside
føling
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Opphav
av
føle
Betydning og bruk
forbindelse
(1)
,
kontakt
(1)
,
kjenning
(
1
I)
Eksempel
få
føling
med miljøet i storbyen
;
ha
føling
med grasrota
;
miste
følingen
med oppvekstmiljøet sitt
symptom hos
diabetiker
på lavt blodsukker
;
jamfør
hypoglykemi
Artikkelside
mengde
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
av
mang en
Betydning og bruk
stort kvantum, masse, overflod
;
stort antall
Eksempel
kjøpe en
mengde
forskjellige ting
;
plukke mengder av blomster
;
ha store mengder mat
;
det kom snø i store mengder
så
eller
så mye
;
kvantum,
masse
(3)
;
antall
Eksempel
en passelig
mengde
fett i kosten
som etterledd i ord som
kalorimengde
nedbørmengde
i
matematikk
: samling av
elementer
Eksempel
endelig
mengde
;
uendelig
mengde
;
tom mengde
som etterledd i ord som
delmengde
i
bestemt form
entall: de fleste
;
allmennheten
,
massen
Eksempel
skille seg ut fra mengden
;
mengdens krav
i
bestemt form
entall: samling av mennesker
;
folkemasse
,
folkemengde
Eksempel
oppdage en kjenning i mengden
Artikkelside
kjenningsbokstav
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
av
kjenning
(
1
I)
Betydning og bruk
hver av bokstavene i
kjenningssignalet
til båt eller fly
Artikkelside
Nynorskordboka
11
oppslagsord
kjenning
1
I
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
av
kjenne
(
2
II)
Tyding og bruk
det å merke noko
;
føling, snev
;
aning
Døme
få kjenning av land
;
ha ei kjenning av influensa
Artikkelside
kjenning
2
II
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
av
kjenne
(
2
II)
Tyding og bruk
person ein kjenner
eller
har omgang med
Døme
gamle kjenningar
Artikkelside
kjenning
3
III
,
kenning
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
kenning
Tyding og bruk
to-
eller
fleirledda poetisk omskriving i norrøn dikting
;
perifrase
Artikkelside
ven
1
I
,
venn
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
vinr
,
samanheng
med
latin
venus
‘venleik’
;
jamfør
Venus
romersk kjærleiksgudinne
Tyding og bruk
person ein har godhug for
;
særs god kjenning
Døme
barndoms
ven
;
omgangs
ven
;
ein god
ven
;
ha mange
vener
;
vere (ein) god
ven
med, til nokon
;
møte slekt og
vener
;
bli, gjere seg, halde seg til
vens
med nokon
;
bli
vener
igjen etter ei usemje
;
skilje mellom
ven
og fiende
i tiltale:
god dag, gamle
ven
!
i tiltale,
særleg
til ektemake
eller
barn:
den går ikkje,
venen
min
elskar
;
kjærast
Døme
få seg ein ny
ven
særleg
i
religiøst mål
: medlem i visse kristne trussamfunn
Døme
pinse
ven
;
Hauges
vener
–
jamfør
haugianar
i
litterært mål
:
elskar
(3)
,
dyrkar
Døme
barne
ven
;
bok
ven
;
ein sann
ven
av gode historier
Artikkelside
perifer
adjektiv
Vis bøying
Opphav
frå
gresk
peripheres
,
jamfør
peri-
Tyding og bruk
som høyrer til eller ligg i utkanten
Døme
ein liten og perifer kommune
;
han er ein perifer kjenning
uvesentleg
,
underordna
(4)
Døme
eit perifert problem
Faste uttrykk
det perifere nervesystemet
nervane som går frå hjerne og ryggmerg og ut til alle delar av kroppen
Artikkelside
nettkjenning
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
jamfør
kjenning
(
1
I)
Tyding og bruk
i fotball og handball: det å lage mål
;
skåring
Faste uttrykk
få nettkjenning
setje ballen i nettet
;
skåre
laget fekk
nettkjenning
i siste minuttet av kampen
Artikkelside
heimantil
,
heimatil
adverb
Tyding og bruk
heimanfrå
Døme
han kom nett
heimantil
;
reise
heimantil
;
han trefte ein kjenning og fekk vite nytt
heimantil
Artikkelside
kjenningsbokstav
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
av
kjenning
(
1
I)
Tyding og bruk
kvar av bokstavane i
kjenningssignalet
til båt
eller
fly
Artikkelside
føling
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
kjenning
(
1
I)
,
kontakt
(1)
,
samband
(1)
Døme
få føling med naturen
;
vi har inga føling med problema
;
eg hadde sterk føling med skaden gjennom heile kampen
symptom hos
diabetikar
på lågt blodsukker
;
jamfør
hypoglykemi
Artikkelside
landkjenning
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
jamfør
kjenning
(
1
I)
Tyding og bruk
det å få auge på land frå sjøen (så ein veit kvar ein er)
Døme
få landkjenning
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 2
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100