Avansert søk

61 treff

Bokmålsordboka 33 oppslagsord

frafall

substantiv intetkjønn

Opphav

jamfør norrønt fráfall ‘død’; av frafalle

Betydning og bruk

  1. det å forlate tidligere oppfatning, tro, løfte, påmelding eller lignende;
    Eksempel
    • det var stort frafall ved eksamen
  2. foreldet: bortgang, død

frafalle

verb

Betydning og bruk

oppgi, avstå fra, gi avkall på
Eksempel
  • frafalle et krav;
  • frafalle siktelsen

flukt

substantiv hunkjønn eller hankjønn

Opphav

fra lavtysk, jamfør norrønt flótti; beslektet med fly (5 og flykte

Betydning og bruk

  1. Eksempel
    • være på vill flukt;
    • flukten var nøye planlagt;
    • være på flukt fra politiet;
    • jage noen på flukt;
    • flukten fra landsbygda;
    • dyret forsøker å redde seg ved flukt
  2. flying i lufta;
    jamfør glideflukt
    Eksempel
    • skyte en fugl i flukt
  3. frafall fra tidligere meninger eller ideer;
  4. det å unngå eller komme bort fra problemer;
    Eksempel
    • rusen ble en flukt fra hverdagen
  5. liv og fart;
    fantasi, begeistring
    Eksempel
    • tankens flukt

Faste uttrykk

  • i flukt
    • i samsvar
      • handle i flukt med naturens premisser
    • i samme retning eller høyde
      • boligfeltet ligger i flukt med en slette;
      • åpne en pølsebod i flukt med butikken

avskalling

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

  1. Eksempel
    • avskalling av murpuss
  2. i overført betydning: frafall
    Eksempel
    • vi regner med en betydelig avskalling innenfor denne bransjen;
    • partiet ble utsatt for en avskalling ved siste valg

mannefall

substantiv intetkjønn

Betydning og bruk

  1. det å falle (2, 2) på slagmarka
    Eksempel
    • det var stort mannefall i krigen
  2. det å mislykkes;
    Eksempel
    • det var mannefall i hopprennet;
    • det var stort mannefall på landsmøtet

apostasi

substantiv hankjønn

Uttale

apostasiˊ

Opphav

fra gresk ‘falle fra, avstå’

Betydning og bruk

frafall (1), særlig fra religion

faneflukt

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

  1. frafall fra en idé, en sak, et parti eller lignende
    Eksempel
    • en faneflukt fra partiets prinsipper

forfall 1

substantiv intetkjønn

Opphav

norrønt forfall, fra lavtysk , opprinnelig med betydning ‘inntruffet hending’; av forefalle

Betydning og bruk

(grunn for) fravær (1);
Eksempel
  • ha lovlig forfall;
  • melde forfall

forfall 2

substantiv intetkjønn

Opphav

fra tysk; av forfalle

Betydning og bruk

  1. Eksempel
    • gården er i forfall;
    • moralsk forfall
  2. Eksempel
    • betale ved forfall

forfalle

verb

Opphav

fra lavtysk; av for- (2

Betydning og bruk

  1. bli dårligere på grunn av vanstell;
    gå tilbake;
    ødelegges
    Eksempel
    • la kroppen sin forfalle;
    • huset har forfalt;
    • åndslivet forfalt
  2. skulle betales
    Eksempel
    • lånet forfaller 1. april
    • brukt som adjektiv
      • forfalte renter

Faste uttrykk

  • forfalle til
    bli avhengig av
    • forfalle til drikk og svir

Nynorskordboka 28 oppslagsord

forfall 1

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt forfall; frå lågtysk , opphavleg med tyding ‘inntreft hending’

Tyding og bruk

(grunn til) fråvære;
Døme
  • melde forfall til møtet

forfall 2

substantiv inkjekjønn

Opphav

frå tysk; av forfalle

Tyding og bruk

  1. Døme
    • vere i forfall;
    • moralsk forfall
  2. siste betalingsfrist;
    Døme
    • betale ved forfall

forfalle

forfalla

verb

Opphav

frå lågtysk; av for- (2

Tyding og bruk

  1. bli dårlegare på grunn av vanstell;
    gå tilbake;
    øydeleggjast
    Døme
    • la kroppen forfalle;
    • huset forfell
  2. ha frist for betaling;
    gå ut
    Døme
    • betale i god tid før fristen forfell

Faste uttrykk

  • forfalle til
    bli avhengig av

velgåande

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

i uttrykk

Faste uttrykk

  • leve i beste velgåande
    leve med full styrke;
    leve eller eksistere utan teikn til forfall eller slitasje
    • farfar lever framleis i beste velgåande

tilbake

adverb

Opphav

jamfør norrønt til og bak n, gammaldansk tilbaghe og; tysk zurück

Tyding og bruk

  1. i retning bakover;
    Døme
    • bøye, tøye seg tilbake;
    • vike tilbake;
    • tvinge noko(n) tilbake
  2. bakover i tid;
    Døme
    • sjå, tenkje tilbakeminnast
  3. om rørsle: i motsett retning av den føregåande, mot eller bort til utgangspunktet;
    Døme
    • gå fram og tilbake;
    • kome, vende tilbake;
    • dei var snart tilbake
    • ut av verksemd, yrkesliv eller liknande
      • trekkje seg tilbake;
      • levere tilbake noko ein har lånt;
      • betale tilbake pengane;
      • sende tilbake ei vareòg overf: forkaste, vrake;
      • kalle, ta tilbakeoppheve, annullere;
      • ta tilbake ei skulding, eit tilbod;
      • helse tilbakegjengjelde ei helsing, helse att
  4. på staden, fast;
    Døme
    • halde nokon tilbake;
    • halde tilbake ei melding, pengar;
    • halde gråten tilbake
  5. mot, til tidlegare nivå, grad eller liknande
    Døme
    • flaumen gjekk tilbake
    • (over) i ein tilstand som viser forfall, stagnasjon
      • sjukdomen sette han mykje tilbake
    • ikkje på høgd;
      etterliggande

Faste uttrykk

  • gå tilbake på
    trekkje seg;
    ikkje stå ved
    • dei gjekk tilbake på lovnaden dei hadde gjeve
  • kalle tilbake
    kalle heim, til den staden nokon er send ut frå
  • liggje/stå tilbake for
    vere dårlegare enn;
    vere underlegen
    • han ligg litt tilbake for dei andre i klassa;
    • ho står ikkje tilbake for nokon

oppløysing

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. det å løyse noko opp i mindre delar eller einingar
    Døme
    • oppløysing av eit tal
  2. det at organiske stoff blir nedbrotne til enklare sambindingar
  3. det å få væskeforma, gassforma eller fast stoff til å blande seg med eit anna stoff slik at blandinga blir einsarta, til skilnad frå oppløysning
    Døme
    • oppløysing av sukker i vatn
  4. om fotografi, optisk instrument, datagrafikk: mål på skarpleik, evne til å gje att detaljar
    Døme
    • satellittbilete med høg oppløysing
  5. Døme
    • moralsk oppløysing
  6. det å avskipe, avskaffe, få slutt på
    Døme
    • oppløysinga av organisasjonen

Faste uttrykk

  • gå i oppløysing
    falle frå kvarandre

moralsk

adjektiv

Tyding og bruk

  1. som gjeld moral (1)
    Døme
    • landet leid eit militært nederlag, men vann ein moralsk siger;
    • ha moralske skruplar;
    • moralsk forfall;
    • moralsk opprusting;
    • vere moralsk forplikta til noko
  2. som er i samsvar med moralen eller allmenne etiske reglar;
    Døme
    • ein moralsk livsførsel
  3. som har kampmoral;
    jamfør moral (3)
    Døme
    • folket viste ei moralsk haldning

Faste uttrykk

  • moralsk stønad/støtte
    det å stø handlemåte eller synspunkt hos andre utan å binde seg til å stø dei praktisk eller økonomisk
    • blir du med som moralsk støtte?
    • eg har moralsk stønad heimanfrå

melde 3

melda

verb

Opphav

frå lågtysk ‘forråde’

Tyding og bruk

  1. seie frå om ei ulovleg handling til styresmaktene, særleg politiet
    Døme
    • melde saka til lensmannen;
    • bli meld for ærekrenking
  2. gje til kjenne;
    gje beskjed om, varsle;
    kunngjere, rapportere
    Døme
    • kven kan eg melde?
    • melde brann;
    • melde forfall;
    • det er meldt regn;
    • avisene melder om nye kampar ved fronten;
    • har du noko nytt å melde ?
  3. Døme
    • kan du melde meg når du er komen heim?
  4. i kortspel: gje til kjenne (det spelet ein trur ein har kort til)
    Døme
    • melde to spar;
    • melde pass;
    • det er din tur til å melde
  5. gje ei (skriftleg) vurdering av;
    omtale offentleg
    Døme
    • melde nye bøker;
    • han melde plata i avisa

Faste uttrykk

  • med respekt å melde
    om eg så må seie;
    orsak uttrykket;
    sant å seie
    • dette er, med respekt å melde, berre tøv
  • melde frå
    varsle
    • dei melde frå om brannen
  • melde inn
    registrere som medlem
    • melde seg inn i eit lag;
    • dei melde klubben inn i forbundet
  • melde opp
    registrere for eksamen eller anna prøve
    • melde seg opp til eksamen;
    • det er trafikkskulane som melder opp elevar til oppkøyring
  • melde på
    registrere som deltakar
    • ho melde seg på franskurset;
    • skiforbundet har meldt han på til løpet
  • melde seg
    • (møte opp og) kunngjere at ein er interessert i eller klar til noko
      • melde seg i resepsjonen når ein kjem til legen;
      • melde seg til teneste;
      • det har meldt seg ni søkjarar
    • vise seg, kome
      • vanskane melder seg;
      • sjukdomen melde seg alt i barndomen
  • melde ut
    • seie opp medlemskap
      • ho melde seg ut av partiet;
      • dei vil melde landet ut av EU
    • ikkje lenger vere ein del av
      • du kan ikkje melde deg ut av samfunnet

lovleg 1

adjektiv

Opphav

norrønt lǫgligr; av lov (1

Tyding og bruk

  1. som er i samsvar med lova;
    tillaten
    Døme
    • eit lovleg vedtak;
    • det er ikkje lovleg å ha med seg hund inn i landet;
    • bruke alle lovlege middel
  2. Døme
    • lovleg forfall

Faste uttrykk

  • i lovleg ærend
    • i embets medfør
    • utan lumske planar
      • vere ute i lovleg ærend

lik 3

adjektiv

Opphav

norrønt líkr, opphavleg ‘som har same form’

Tyding og bruk

  1. som minner om eller liknar på andre eller noko anna;
    Døme
    • vere lik mor si;
    • like barn leiker best;
    • han er svært lik seg på biletet;
    • du er deg sjølv lik
  2. som heilt ut stemmer overeins;
    identisk med
    Døme
    • ei nautisk mil er lik 1852 m;
    • formuen min er lik null;
    • alle er like for lova;
    • lik løn for likt arbeid
    • brukt som adverb
      • dele likt
  3. særleg i komparativ og superlativ: dugande, god, bra
    Døme
    • vêret er likare i dag (enn i går);
    • kameraten var ikkje stort likare;
    • den likaste av hestane;
    • det er likast du går no

Faste uttrykk

  • halde ved like
    • halde i god stand ved å reparere skadar, redusere slitasje og liknande;
      hindre forfall
      • halde huset ved like
    • sikre at noko stadig eksisterer;
      oppretthalde
      • halde interessa ved like;
      • dei held tradisjonen ved like
  • kome til liks
    semjast
    • kome til liks om kva ein skal gjere
  • likt og ulikt
    alle slag;
    viktig og uviktig
    • vi prata om likt og ulikt
  • likt til
    som ser ut til noko;
    rimeleg, sannsynleg
    • ut frå vedtaket er det likt til at talet blir redusert;
    • vi såg ikkje likt til røyk
  • til liks med
    sameleis, på same vis som
  • var det likt seg
    brukt for å seie at noko er utenkjeleg;
    langt ifrå, på ingen måte
    • løn vil ho ikkje ha, var det likt seg då!
  • vere seg sjølv lik
    ikkje ha forandra seg
    • du er deg sjølv lik, du