Avansert søk

85 treff

Bokmålsordboka 42 oppslagsord

fanden 1

substantiv hankjønn

Opphav

trolig av frisisk fannen ‘frister’

Betydning og bruk

djevelen;
Eksempel
  • være frekkere enn fanden

Faste uttrykk

  • dra fanden i vold
    fare langt bort
  • fanden er løs
    alt går galt
  • fanden og hans oldemor
    alle onde krefter
  • fanden vet
    hvem vet;
    det er uvisst
    • fanden vet hva de ser i ham
  • før fanden har fått sko på
    svært tidlig på dagen
  • gi fanden lillefingeren
    gi litt etter
  • male fanden på veggen
    gi uttrykk for pessimisme
  • som fanden leser Bibelen
    på en vrang og ondsinnet måte eller på en måte som er til fordel for en selv

fanden 2

interjeksjon

Opphav

samme opprinnelse som fanden (1

Betydning og bruk

rakker

substantiv hankjønn

Opphav

av rakke (3

Betydning og bruk

  1. om eldre forhold: en som utfører skittent og foraktet arbeid;
    medhjelper for bøddel (1)
  2. Eksempel
    • din rakker!
  3. i bestemt form entall, brukt som kraftuttrykk: fanden (1
    Eksempel
    • være tøff som bare rakkeren;
    • dette funker som rakkeren

Faste uttrykk

  • fy til rakkeren
    brukt for å uttrykke beundring, avsky eller annen reaksjon
    • fy til rakkeren for et liv!

dra pokker i vold

Betydning og bruk

dra langt bort;
forsvinne;
Se: pokker

pokker

substantiv hankjønn

Opphav

trolig gjennom dansk, fra lavtysk pocken ‘verksvull’; jamfør norrønt púki ‘djevel’

Betydning og bruk

brukt i forsterkende uttrykk og mildere eder: fanden (1
Eksempel
  • hva pokker gjør vi nå?
  • du må bruke vettet, for pokker!

Faste uttrykk

  • dra pokker i vold
    dra langt bort;
    forsvinne;
    dra fanden i vold
  • gi pokker i
    ikke bry seg om;
    blåse i
  • som bare pokker
    i svært høy grad
    • musikken er melodiøs som bare pokker

òg, og 1

adverb

Uttale

å; åg

Opphav

samme opprinnelse som og (2

Betydning og bruk

brukt trykksterkt og til slutt i setning;
jamfør også
Eksempel
  • fanden òg!
  • kom du òg!

oldemor

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Opphav

fra lavtysk , opprinnelig ‘bestemor’

Betydning og bruk

mor til en av ens besteforeldre

Faste uttrykk

  • fanden og hans oldemor
    alle onde krefter

dunder 2

substantiv intetkjønn

Opphav

av lavtysk dunner, donder ‘torden’

Betydning og bruk

  1. buldrende lyd;
    Eksempel
    • med dunder og brak
  2. Eksempel
    • gå til dunders

haltefaen, haltefan, haltefanden

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

i folketro: navn på fanden (1 fordi han hadde hestehov og haltet

male fanden på veggen

Betydning og bruk

gi uttrykk for pessimisme;

Nynorskordboka 43 oppslagsord

fanden 1

substantiv hankjønn

Opphav

truleg av frisisk fannen ‘freistar’

Tyding og bruk

djevelen;
Døme
  • vere styggare enn fanden sjølv

Faste uttrykk

  • dra fanden i vald
    fare langt bort
  • fanden er laus
    alt går gale
  • fanden og hans oldemor
    alle vonde krefter
  • fanden veit
    kven veit;
    det er uvisst
    • fanden veit kor han er blitt av
  • før fanden har fått sko på
    svært tidleg på dagen
  • gje fanden veslefingeren
    gje litt etter
  • måle fanden på veggen
    svartmåle stoda eller framtida
  • som fanden les Bibelen
    på ein vrang og vondsinna måte eller på ein måte som er til fordel for ein sjølv

fanden 2

interjeksjon

Opphav

same opphav som fanden (1

Tyding og bruk

rakkar

substantiv hankjønn

Opphav

av rakke (3

Tyding og bruk

  1. om eldre forhold: mann som gjer ureint og utriveleg arbeid;
    hjelpar for bøddel (1)
  2. dårleg kar;
    Døme
    • din rakkar!
  3. i bunden form eintal, brukt som kraftuttrykk: fanden (1
    Døme
    • gje rakkaren;
    • visst for rakkaren!

Faste uttrykk

  • fy til rakkaren
    brukt for å uttrykkje beundring, avsky eller annan reaksjon
    • fy til rakkaren, vi er gode!

pokker

substantiv hankjønn

Opphav

truleg gjennom dansk, frå lågtysk pocken ‘verksvull’; jamfør norrønt púki ‘djevel’

Tyding og bruk

brukt i forsterkande uttrykk og mildare eidar: fanden (1
Døme
  • køyr, for pokker!
  • ikkje pokker om eg gjev meg

Faste uttrykk

  • dra pokker i vald
    dra langt av garde;
    forsvinne;
    dra fanden i vald
  • gje pokker i
    ikkje bry seg om;
    blåse i
  • som berre pokker
    i svært høg grad
    • dei stakk frå staden, fort som berre pokker

djevel

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt djǫfull; gresk diabolos ‘baktalar’

Tyding og bruk

  1. personifikasjon av det vonde;
    i bunden form eintal: den vonde, Satan, fanden, freistaren;
    jamfør jævel
    Døme
    • frelse frå døden og djevelen
  2. vond ånd, demon
    Døme
    • det for ein djevel i meg
  3. vondt eller svært listig menneske
    Døme
    • ho er ein djevel
  4. Døme
    • ein fattig djevel

Faste uttrykk

  • djevelens advokat
    person som peikar på dei negative sidene ved ei sak eller kjem med innvendingar

berr

adjektiv

Opphav

norrønt berr

Tyding og bruk

  1. ikkje (over)dekt, udekt;
    Døme
    • vere berr på halsen;
    • blomstre på berr kvist
  2. Døme
    • sanninga ligg ikkje alltid berr for auga
    • brukt som adverb: klart, tydeleg
      • det skein så bert for henne korleis det var
  3. Døme
    • drikke dropane berre;
    • seie berre sanninga
    • brukt som adverb:
      • vere bert aleine
  4. brukt forsterkande: jamfør berre (4
    Døme
    • det var som berre fanden;
    • sterk som berre det

Faste uttrykk

  • berr mark
    mark utan snødekke;
    berrmark
  • for sitt berre liv
    om det så galdt livet
  • på berr bakke
    utan noko å hjelpe, livberge seg med
  • under berr himmel
    utan tak over hovudet

òg, og 1

adverb

Uttale

å; åg

Opphav

same opphav som og (2

Tyding og bruk

brukt trykksterkt etter det ordet eller den samanhengen det knyter seg til: au (2, attåt (3), dertil, dessutan, med (2, 14);
jamfør også
Døme
  • eg òg;
  • dei òg skulle bort;
  • vi vil òg vere med;
  • ho hadde vore der òg;
  • fanden òg!

oldemor

substantiv hokjønn

Opphav

frå lågtysk , opphavleg ‘bestemor’

Tyding og bruk

mor til bestefar eller bestemor

Faste uttrykk

  • fanden og hans oldemor
    alle vonde krefter

fandenivaldsk

adjektiv

Opphav

opphavleg ‘som fører fanden i vald’

Tyding og bruk

respektlaus og laussleppt
Døme
  • ho er både uredd og fandenivaldsk

haltefaen, haltefan, haltefanden

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

i folketru: nemning på fanden (1 fordi han hadde hestehov og halta