Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
16 treff
Bokmålsordboka
7
oppslagsord
skrukke
2
II
verb
Vis bøyning
Betydning og bruk
lage skrukker på
;
knurve
,
krølle
(
2
II
, 4)
Eksempel
skrukke
pannen
;
hun har skrukket til klærne
Artikkelside
skrukke
substantiv
hunkjønn eller hankjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
ujevnhet på en flate
;
skrukk
liten kurv av bark eller bjørkenever
;
jamfør
neverskrukke
Artikkelside
krølle
2
II
verb
Vis bøyning
Opphav
fra
lavtysk
krullen
Betydning og bruk
lage
krøller
(
1
I)
Eksempel
krølle
håret
vokse eller falle i krøller
Eksempel
håret
krøller
seg så fint i nakken
slå krøll på seg
;
bøye i ring eller bue
;
krype sammen
Eksempel
katten
krøllet
seg sammen ved ovnen
skrukke
(
2
II)
Eksempel
krølle kjolen sin
;
jakka hadde krøllet seg
;
krølle
sammen et papir
Artikkelside
knurve
verb
Vis bøyning
Opphav
av
knurv
Betydning og bruk
klemme sammen, skrukke, krølle
Artikkelside
snerk
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
jamfør
norrønt
snerkja
‘snurpe sammen, skrukke’
Betydning og bruk
hinne på (særlig kokt) væske
Eksempel
varm melk med
snerk
på
Artikkelside
rukke
2
II
verb
Vis bøyning
Opphav
av
rukke
(
1
I)
Betydning og bruk
rynke
(
2
II)
,
skrukke
(
2
II)
Artikkelside
neverskrukke
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Opphav
jamfør
skrukke
Betydning og bruk
liten kurv av
never
(2)
, brukt
blant annet
til å bære fisk og bær i
Artikkelside
Nynorskordboka
9
oppslagsord
skrukke
2
II
skrukka
verb
Vis bøying
Tyding og bruk
lage skrukkar på
;
knurve
,
rukke
(
2
II)
Døme
skrukke panna
;
han har skrukka til duken
Artikkelside
skrukke
1
I
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
ujamne på ei flate
;
skrukk
Døme
skrukka mellom augebryna
lita korg av bork
eller
bjørkenever
;
jamfør
neverskrukke
Artikkelside
skrukken
adjektiv
Vis bøying
Tyding og bruk
skrukkete
Døme
eit skrukke kinn
Artikkelside
rukke
2
II
rukka
verb
Vis bøying
Opphav
av
rukke
(
1
I)
Tyding og bruk
lage
rukker
(
1
I)
;
skrukke
(
2
II)
,
rynke
(
2
II)
Døme
rukke skallen
Faste uttrykk
rukke på nasen
vise misnøye
Artikkelside
krulle
2
II
krulla
verb
Vis bøying
Opphav
jamfør
islandsk
krulla
Tyding og bruk
gjere bølgjete
;
skrukke
(
2
II)
Døme
krulle saman eit papir
bøye i ring eller boge
Døme
grisen krullar rova
lage ein
krull
(2)
;
hope saman
Faste uttrykk
krulle seg
krype saman
ho krullar seg saman
Artikkelside
knurve
knurva
verb
Vis bøying
Opphav
av
knurv
Tyding og bruk
klemme saman, skrukke, krølle
Døme
knurve i hop eit papir
;
knurve kleda
Artikkelside
fryne
fryna
verb
Vis bøying
Opphav
truleg
samanheng
med
frøse
(
2
II)
Tyding og bruk
skrukke på nasen, grine
;
fnyse
Døme
prøve å ete sitron utan å fryne
;
fryne av sinne
Artikkelside
neverskrukke
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
jamfør
skrukke
(
1
I)
Tyding og bruk
lita korg av
never
(2)
, brukt
mellom anna
til å bere fisk og bær i
Artikkelside
krølle
2
II
krølla
verb
Vis bøying
Opphav
frå
lågtysk
krullen
Tyding og bruk
lage
krøller
(
1
I)
Døme
krølle håret
vekse eller falle i krøller
Døme
håret krøllar seg nedetter ryggen
slå krøll på seg
;
bøye i ring eller boge
;
krype saman
;
krulle
(
2
II
, 2)
Døme
katten krølla seg saman ved omnen
skrukke
(
2
II)
;
krulle
(
2
II
, 1)
Døme
jakka hadde krølla seg
;
krølle buksa si
;
krølle saman eit papir
Artikkelside