Avansert søk

12 treff

Bokmålsordboka 4 oppslagsord

i marka

Betydning og bruk

på selve stedet;
utendørs;
Se: mark
Eksempel
  • gjøre studier i marka

mark 1

substantiv hunkjønn eller hankjønn

Opphav

norrønt mǫrk ‘skog’, opprinnelig ‘grense(land)', beslektet med mark (2; jamfør marg (1 og margin

Betydning og bruk

  1. utmark, oftest med skog
    Eksempel
    • gå tur i marka
  2. gressgrodd område der det ikke fins hus, veier eller lignende;
    Eksempel
    • gå tur i skog og mark
  3. dyrket grunn;
    Eksempel
    • arbeide ute på markene
  4. Eksempel
    • sitte på marka;
    • det er tele i marka

Faste uttrykk

  • føre i marken
    legge fram, framføre;
    argumentere
    • de har ført mange argumenter i marken
  • i marka
    på selve stedet;
    utendørs;
    ut/ute i felten
    • gjøre studier i marka
  • slå av marka
    overvinne
  • upløyd mark
    område som ikke er utforsket
    • på dette fagorådet er det fortsatt mye upløyd mark

gjete

verb

Opphav

norrønt gæta

Betydning og bruk

  1. passe husdyr (på beite) ute i marka
    Eksempel
    • gjete sauer;
    • han gikk og gjette;
    • hun gjette bort et lam
  2. vokte, spionere
    Eksempel
    • gjete på noen

orm

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt ormr; beslektet med latin vermis

Betydning og bruk

  1. langstrakt, skjellkledd krypdyr;
    Eksempel
    • det er mye orm i marka;
    • vri seg som en orm
  2. slangelignende krypdyr av underordenen øgler
  3. langstrakt virvelløst dyr
  4. larve av visse insekter
  5. datavirus i form av program som kopierer seg selv og vokser ukontrollert;

Nynorskordboka 8 oppslagsord

i marka

Tyding og bruk

på sjølve staden;
utandørs;
Sjå: mark
Døme
  • gjere studium i marka

mark 1

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt mǫrk ‘skog’, opphavleg ‘grense(land)', samanheng med mark (2; jamfør marg og margin

Tyding og bruk

  1. utmark, oftast med skog
    Døme
    • gå tur i marka;
    • dei er i marka og høgg ved
  2. grasgrodd område der det ikkje finst hus, vegar eller liknande;
    Døme
    • rusle i skog og mark
  3. dyrka grunn;
    Døme
    • arbeide ute på markene
  4. Døme
    • sitje på marka;
    • det er tele i marka

Faste uttrykk

  • føre i marka
    leggje fram, framføre;
    argumentere
    • dei har ført mange argument i marka
  • i marka
    på sjølve staden;
    utandørs;
    ut/ute i felten
    • gjere studium i marka
  • slå av marka
    vinne over nokon
  • upløgd mark
    område som ikkje er utforska
    • på dette fagområdet er det framleis mykje upløgd mark

fôre 4, fore 4

fôra, fora

verb

Opphav

norrønt fóðra; av fôr (1

Tyding og bruk

  1. gje (husdyr) fôr (1, 1);
    fø (opp)
    Døme
    • fôre krøtera godt
  2. sanke fôr
    Døme
    • dei driv og fôrar i marka
  3. Døme
    • fôre nokon med opplysningar

Faste uttrykk

spøne 2

spøna

verb

Opphav

kanskje samanheng med spon og spane (2

Tyding og bruk

  1. sparke i marka;
    Døme
    • spøne opp marka
  2. springe snøgt
    Døme
    • spøne i veg

føre i marka

Tyding og bruk

leggje fram, framføre;
argumentere;
Sjå: mark
Døme
  • dei har ført mange argument i marka

botnhov, botnhóv

substantiv hankjønn eller hokjønn

Tyding og bruk

hov (1 der den midtre luten tek ned i marka

for 1, fòr

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt for

Tyding og bruk

  1. pløgd eller graven renne i åker
    Døme
    • lage forer i åkeren
  2. lang og smal grop;
    djup rukke
    Døme
    • djupe forer i marka
  3. fordjuping, linje i andletet;
    Døme
    • ha djupe forer under auga

grubbe

substantiv hokjønn

Opphav

samanheng med grop (1

Tyding og bruk

søkk, grop, hole
Døme
  • ei grubbe i marka