Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 114 oppslagsord

immunitet

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. det å vere uimottakeleg for smitte;
    det å vere immun
    Døme
    • mange har opparbeidd immunitet mot denne sjukdomen
  2. i jus: fridom frå ansvar eller straff for utanlandsk diplomat og (i visse høve) innanlandsk parlamentsmedlem
    Døme
    • strafferettsleg immunitet;
    • diplomatisk immunitet;
    • parlamentarisk immunitet

heimfallen til

Tyding og bruk

overgjeven til;
offer for;
dømd;
Sjå: heimfalle
Døme
  • vere heimfallen til straff

ikkje døy i synda

Tyding og bruk

ikkje sleppe utan straff;
Sjå: døy
Døme
  • eg let deg ikkje døy i synda!

sone straffa si

Tyding og bruk

sitje i fengsel; bøte for ei misferd;
Sjå: straff

løn som fortent

Tyding og bruk

straff eller liknande som ein fortener;
Sjå: fortene

få med noko/nokon å gjere

Tyding og bruk

Sjå: gjere
  1. få skjenn eller straff av nokon
    Døme
    • kjem han igjen, skal han få med meg å gjere
  2. få kontakt med eller blir kjent med noko eller nokon
    Døme
    • eit yrke der ein får med mange menneske å gjere

gå fri

Tyding og bruk

sleppe straff;
sleppe unna;
Sjå: fri,

heimfalle

heimfalla

verb

Tyding og bruk

om eigedom: gå tilbake til opphavleg eigar, særleg til stat eller kommune
Døme
  • kraftrettane heimfell til staten etter eit visst antal år
  • brukt som adjektiv
    • heimfalne vassfall;
    • heimfallen kraft

Faste uttrykk

  • heimfallen til
    overgjeven til;
    offer for;
    dømd
    • vere heimfallen til straff

grad 1

substantiv hankjønn eller hokjønn

Opphav

av latin gradus ‘steg, trinn’

Tyding og bruk

  1. steg på ein konkret eller abstrakt skala;
    Døme
    • landet har stor grad av sjølvforsyning;
    • ulike grader av straff;
    • grada av stønad kan variere;
    • i den grad ein kan kalle dette venskap
  2. rang, nivå av utvikling
    Døme
    • akademisk grad;
    • embetseksamen av lågare grad
  3. i språkvitskap: nemning for formene positiv, komparativ og superlativ av eit adjektiv (eller adverb)
    Døme
    • norske adjektiv blir bøygde i grad (fin – finare – finast) og genus
  4. i matematikk: potens (2)
    Døme
    • ei likning av første, andre eller tredje grad har den ukjende i første, andre eller tredje potens
  5. eining for vinkelmål som svarer til ¹⁄₉₀ av ein rett vinkel, ¹⁄₃₆₀ av ein sirkel;
    jamfør gon
    Døme
    • ein vinkel på 60 grader;
    • eit vinkelmål på 60°
  6. eining for inndeling i meridianar og parallellsirklar
    Døme
    • på 67 grader nordleg breidd;
    • 70° nord
  7. eining for temperatur
    Døme
    • vatn koker ved 100 grader celsius (100 °C);
    • det er 25 grader ute

Faste uttrykk

  • forhøyr av tredje grad
    forhøyr under tortur
  • gå gradene
    avansere steg for steg (i eit yrke eller liknande)
  • i/til ei viss grad
    til dels, litt
    • i ei viss grad kan ein seie det
  • stige i gradene
    rykkje opp;
    avansere
  • så til dei grader
    brukt forsterkande;
    særs, veldig, i høg grad
    • konserten innfridde så til dei grader;
    • ho var så til dei grader misunneleg

husarrest

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

forbod mot å forlate huset, brukt som straff
Døme
  • gje nokon husarrest