Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 22 oppslagsord

aud, aude

adjektiv

Opphav

norrønt auðr

Tyding og bruk

  1. ubygd (2 eller forlaten;
    utan liv;
    stussleg
    Døme
    • aude vidder;
    • det var audt og daudt på garden;
    • det vart så audt etter deg
  2. tom for noko;
    utan
    Døme
    • rommet var audt for folk;
    • aud for pengar

leggje i øyde

Tyding og bruk

øydeleggje, gjere aud;
Sjå: øyde

heisleg

adjektiv

Opphav

av hei (1

Tyding og bruk

som ei hei;
med heiar;
aud og noko snau
Døme
  • heisleg natur

gudsforlaten

adjektiv

Tyding og bruk

  1. forlaten av Gud;
    utan samband med Gud
    Døme
    • den gudsforlatne einsemda til Jesus på krossen
  2. Døme
    • ein forblåsen, gudsforlaten stad

forlaten

adjektiv

Tyding og bruk

som nokon har reist ifrå (eller svikta);
Døme
  • forlatne hus;
  • kjenne seg einsam og forlaten;
  • det stod ein forlaten koffert på perrongen

ørken

substantiv hankjønn

Opphav

dansk, bokmål ørken; av aud

Tyding og bruk

  1. større område, særleg slette- eller høgland, som på grunn av lite eller inkje nedbør har særs avgrensa vegetasjon og dyreliv og er uskikka til bustad for menneske;
    Døme
    • golde, ugjestmilde ørkenar
  2. i overført tyding: tom, innhaldslaus del av tilværet
    Døme
    • ein ørken av vankunne;
    • kjenslelivet hans var ein ørken

øyden

adjektiv

Opphav

jamfør færøysk oyðin ‘aud, ubygd, berr’; samanheng med øyde (2

Tyding og bruk

  1. aud, forlaten
    Døme
    • jorda var aud og øyden;
    • eit øyde hus;
    • det er så øyde her(folke)tomt, einsleg
    • ofte som adverb:
      • garden låg øyde;
      • huset stod øyde
    • om lukt, smak og liknande: gammal, ufrisk
      • øyden smak
    • som adverb:
  2. som heilt vantar noko;
    Døme
    • øyden for pengar;
    • vi var reint øydne for mat;
    • det er ikkje øyde (for noko)det er ikkje fritt
  3. som bruker mykje, lite sparsam, øydsam
    Døme
    • ho er svært øyden i hushaldet

Faste uttrykk

  • leggje øyde
    leggje brakk (jord);
    òg: rasere, øydeleggje

øyde 3

øyda

verb

Opphav

norrønt eyða; av aud

Tyding og bruk

  1. gjere aud;
    forlate, fare frå (ein stad så det blir folkelaust)
    Døme
    • øyde garden;
    • øyde huset
  2. gjere snau, ta alt frå
    Døme
    • øyde seg for pengar
  3. bruke, nytte (så det ikkje er nokon ting att)
    Døme
    • han hadde øydd heile formuen sin;
    • øyde nista si;
    • han har øydd tolmodet mitt
  4. gjere til inkjes, øydeleggje
    Døme
    • øyde byen med våpenmakt;
    • elden øyder;
    • dette vil øyde venskapen mellom oss
    • ta livet av, tyne
      • øyde udyra;
      • øyde ut (el. av) reven

Faste uttrykk

  • øyde opp
    bruke opp;
    òg: sløse bort
  • øyde ut
    rydde ut

øydestad

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

aud, øyden (1) stad

øydemarkstillegg

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

lønstillegg for tenestegjering på avsides, aud stad