Avansert søk

24 treff

Nynorskordboka 24 oppslagsord

romantisk

adjektiv

Opphav

gjennom tysk; frå fransk, opphavleg ‘som førekjem i eller minner om ein roman’

Tyding og bruk

  1. som er særmerkt for eller høyrer til romantikken
    Døme
    • romantisk musikk og dikting
  2. som er vakker eller stemningsfull;
    Døme
    • ein romantisk landsby
  3. som er prega av eller styrt av kjensler, ynske og lengsler;
    Døme
    • vere romantisk av seg;
    • romantiske draumar
  4. Døme
    • ei romantisk kjærleikssoge

romantisere

romantisera

verb

Tyding og bruk

gjere meir romantisk enn det verkeleg er;

romantikar

substantiv hankjønn

Opphav

frå tysk ‘romanforfattar’; jamfør romantisk

Tyding og bruk

  1. person som dyrkar romantikk (1)
  2. røyndomsfjern person;

romanse

substantiv hankjønn

Uttale

romanˋse eller  romanˋgse

Opphav

av gammalfransk romanz ‘forteljing eller dikt på det romanske folkespråket’

Tyding og bruk

  1. kort, forteljande og stemningsfullt dikt
  2. musikk til romanse (1);
    lyrisk og melodisk musikkstykke
    Døme
    • ein romanse av Schumann;
    • Griegs romansar
  3. romantisk forhold;
    Døme
    • ha ein kort romanse med naboguten

prøve 2

prøva

verb

Opphav

norrønt prófa, gjennom lågtysk, frå latin probare; jamfør prov

Tyding og bruk

  1. granske noko, til dømes for å finne ut kva eigenskapar det har;
    undersøkje, kontrollere, teste
    Døme
    • dei har prøvd ein ny bil;
    • dei prøvde om materialet var sterkt nok;
    • læraren prøvde elevane i grammatikk;
    • ho vil prøve saka for retten
    • brukt som adjektiv:
      • han tok eit prøvande steg
  2. øve inn;
    framføre på prøve (1, 3)
    Døme
    • teateret prøver eit nytt stykke
  3. gjere eit forsøk på;
    Døme
    • eg prøver å kome tidsnok;
    • vi får prøve å finne ein utveg
  4. (la nokon) møte motgang eller liknande
    Døme
    • ho har fått prøve litt av kvart
    • brukt som adjektiv:
      • han var ein hardt prøvd mann

Faste uttrykk

  • prøve krefter
    finne ut kven som er sterkast
  • prøve lykka
    prøve ut noko som ein håper vil lykkast;
    gje seg ut på noko utan å vite om det vil gå godt eller dårleg
    • ho prøvde lykka som modell;
    • prøve lykka i USA
  • prøve noko på
    ta på seg noko for å sjå om det passar
    • han prøvde dressen på
  • prøve seg fram
    gjere stadige forsøk for å finne den rette eller beste løysinga
    • dei prøvde seg fram til den beste oppskrifta
  • prøve seg på noko
    gjere ein freistnad på noko
    • ho kan snart prøve seg på den store bakken
  • prøve seg på nokon
    nærme seg nokon for å freiste å oppnå (romantisk eller seksuell) kontakt
    • han hadde prøvd seg på henne heile kvelden
  • prøve ut
    teste
    • han prøver ut eit nytt medikament mot høgt blodtrykk

kur 2

substantiv hankjønn

Opphav

av fransk cour ‘hoff, flørting’

Faste uttrykk

  • gjere kur til
    • vise romantisk merksemd til ein annan person;
      flørte med;
      kurtisere
      • alle jentene gjer kur til guten
    • forsøke å innynde seg hos nokon
      • statsministeren gjorde kur til opposisjonen

kjærleik

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt kærleikr

Tyding og bruk

  1. varm, inderleg kjensle for nokon eller noko;
    Døme
    • alle barn treng kjærleik;
    • vise kjærleik og omsorg;
    • kjærleik til heimen;
    • Guds kjærleik
  2. varm, inderleg kjensle for eit menneske ein elskar og er seksuelt tiltrekt av;
    Døme
    • sanseleg kjærleik;
    • få kjærleik til nokon;
    • kjærleik ved første blikk
  3. levande, glødande interesse for noko
    Døme
    • kjærleik til bøker;
    • kjærleiken til fotballen
  4. gjenstand for romantisk kjensle eller varm interesse
    Døme
    • finne sitt livs store kjærleik;
    • fjella i Jotunheimen var den store kjærleiken hans

Faste uttrykk

  • fri kjærleik
    erotisk kjærleik utanfor ekteskap eller fast forhold
  • kjærleik gjer blind
    kjærleik tek dømekrafta og fornufta frå eit menneske
  • kjærleik på pinne
    sukkertøy festa på ein pinne
  • ulykkeleg kjærleik
    kjærleik som ikkje blir gjengjeld

forhold

substantiv inkjekjønn

Opphav

frå tysk

Tyding og bruk

  1. omstende eller ytre vilkår for korleis noko artar seg;
    Døme
    • eksperimentere under trygge og kontrollerte forhold;
    • dårlege forhold for opplæring;
    • forholda er skiftande gjennom året;
    • tilpasse seg etter lokale forhold
  2. relasjon eller samband mellom to personar, fenomen eller liknande;
    innbyrdes stilling
    Døme
    • ho har eit nært forhold til høgtida;
    • dei to har alltid hatt eit dårleg forhold
  3. romantisk eller seksuelt samband mellom personar
    Døme
    • vere i eit forhold;
    • dei hadde eit forhold for lenge sidan
  4. proporsjon eller samsvar mellom ulike faktorar
    Døme
    • eit nært forhold mellom det gamle og det nye;
    • forholdet mellom teori og praksis

Faste uttrykk

  • i forhold til
    jamført eller samanlikna med;
    vurdert opp mot
    • inntekta er stor i forhold til investeringa

svermerisk

adjektiv

Tyding og bruk

som har lett for å sverme (3);
Døme
  • vere ein svermerisk natur

svermar

substantiv hankjønn

Opphav

av sverme

Tyding og bruk

  1. Døme
    • ein romantisk svermar;
    • religiøse svermarar
  2. eldre nemning for ymse grupper av sommarfuglar