finger
substantiv hankjønn
Opphav
norrønt fingr; truleg samanheng med femTyding og bruk
- kvar av dei fem rørlege lemene på handaDøme- fryse på fingrane;
- knipse med fingrane
 
- del for finger (1) på vott eller vanteDøme- strikk fingeren ferdig og fell av
 
Faste uttrykk
- brenne fingranefå seg ein lærepenge
- få fingrane ifå tak i
- få ut fingerenkome i gang;
 få opp farten
- ha ein finger med i speletvere med, verke inn
- ha grøne fingrarvere flink med plantestell
- ha lange fingrarvere tjuvaktig
- halde fingrane av fatethalde seg unna
- ikkje leggje fingrane imellomikkje vere nådig- dei legg ikkje fingrane imellom i rapporten
 
- ikkje lyfte ein fingerhalde seg heilt passiv- partiet vil ikkje lyfte ein finger for den saka
 
- krysse fingrane forynskje hell for
- kunne på fingranemeistre på rams;
 kunne utanåt
- setje fingeren påpeike på, stanse ved (for å kritisere)- her var det lite å setje fingeren på
 
- sjå gjennom fingrane medla passere (ustraffa)
- stikke fingeren i jorda og lukte kvar ein erfinne ut kva stode ein er i, og handle etter det
- telje på fingrane- telje ved hjelp av fingrane
- vege att og fram, vere uviss
 
- vise fingerenstikke langfingeren i vêret (som teikn på vanvørdnad eller sinne)