Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 122 oppslagsord

jamne 3

jamna

verb

Opphav

norrønt jafna

Tyding og bruk

  1. gjere jamn (1);
    slette, glatte;
    planere
    Døme
    • jamne vegen
  2. gjere (suppe, saus eller liknande) høveleg tjuktflytande med mjøl, smør eller liknande
    Døme
    • jamne sausen med litt mjøl
  3. i språkvitskap: gjere lik, assimilere (1);
    Døme
    • vokalane i jamvektsorda har vorte jamna

Faste uttrykk

  • jamne med jorda
    leggje (hus, byar) i ruinar
  • jamne seg
    kome i orden;
    ordne seg
  • jamne til
    gjere jamn
    • jamne til grusen med ei rake
  • jamne ut
    • gjere jamn
      • jamne ut vegen
    • gjere meir einsarta;
      gjere skilnader mindre
      • jamne ut sosiale skilnader;
      • motsetningane jamna seg ut etter kvart
  • jamne vegen for nokon
    rydde bort vanskar og stengsler for nokon

jamvekt

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. påverknad av like store krefter;
    det at to ting veg kvarandre opp;
    likevekt
    Døme
    • vekta er i jamvekt;
    • kreftene held kvarandre i jamvekt
  2. det at to eller fleire aspekt er høveleg tilpassa kvarandre;
    Døme
    • jamvekt mellom tilbod og etterspurnad;
    • jamvekt mellom regjering og storting
  3. indre ro, harmoni (2)
    Døme
    • han var så utor jamvekt
  4. i språkvitskap: det at trykket i eit ord er (om lag) like sterkt på to (korte) stavingar

hovleg

adjektiv

Opphav

norrønt hófligr

Tyding og bruk

hov 2, hóv 2

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt hóf

Tyding og bruk

  1. Døme
    • denne ljåen har fått eit godt hover vorten høveleg hard
  2. måte(hald)
    Døme
    • det var ikkje hov med det;
    • hovet er vandt å hittedet er vandt å finne måten

horv 3

substantiv inkjekjønn

Opphav

samanheng med horve (3

Tyding og bruk

  1. høveleg lag, måte(hald), orden, skikk
    Døme
    • det er ikkje horv med detingen måte el. skikk;
    • skattane veks utan horv eller vit

horveleg

adjektiv

Opphav

av horv (3 og horve (3

Tyding og bruk

  1. brukt som adverb: skikkeleg (2), verkeleg (3)
    Døme
    • ein horveleg stor fisk

same seg

Tyding og bruk

fare høveleg åt;
Sjå: same

råke, treffe spikaren på hovudet

Tyding og bruk

òg: finne det rette ordlaget, gje ein høveleg karakteristikk, seie noko slåande;
Sjå: spikar

vere i trim

Tyding og bruk

vere høveleg lasta;
Sjå: trim

hendt

adjektiv

Opphav

norrønt hentr ‘med hender, høveleg, nyttig’; av hand

Tyding og bruk

  1. flink med hendene;
    Døme
    • ein hendt snikkar
  2. høveleg eller skikka til noko
    Døme
    • eg er ikkje hendt til det

Faste uttrykk

  • hendt som høver
    skikka til både det eine og det andre;
    budd på noko av kvart;
    som tek alt som det fell seg
  • like hendt