Avansert søk

19 treff

Bokmålsordboka 7 oppslagsord

omvende

verb

Opphav

fra tysk bekehren, av latin convertere; jamfør konvertere

Betydning og bruk

få noen til å skifte tro eller oppfatning;
jamfør omvendt (3)
Eksempel
  • omvende folk til kristendommen;
  • omvende frafalne velgere

Faste uttrykk

  • omvende seg
    endre tro eller oppfatning;
    bli religiøs
    • han har omvendt seg

omvende seg

Betydning og bruk

endre tro eller oppfatning;
bli religiøs;
Eksempel
  • han har omvendt seg

omvendelse

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

Eksempel
  • en synders omvendelse

kristne

verb

Opphav

norrønt kristna, av gammelengelsk cristnian; jamfør kristen (2

Betydning og bruk

  1. gjøre kristen;
    omvende til kristendommen
    Eksempel
    • Olav den hellige kristnet Norge

vantro 2, vantru 2

adjektiv

Betydning og bruk

  1. Eksempel
    • et vantro smil
  2. som tror på en religiøs vranglære;
    som tviler, ikke tror på en religiøs lære
    Eksempel
    • være vantro
    • som substantiv:
      • omvende de vantro

menneskefisker

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

i bibelspråk: person som prøver å omvende folk til kristendommen

frelse 2

verb

Opphav

norrønt frelsa, frjalsa

Betydning og bruk

  1. berge eller bevare fra lidelser og farer
    Eksempel
    • frelse noen fra fare
  2. i kristen teologi: befri fra synd og fortapelse;
    omvende til tro på Kristus;
    Eksempel
    • frels oss fra det onde;
    • frelse sjelen

Nynorskordboka 12 oppslagsord

omvende

omvenda

verb

Opphav

frå tysk bekehren, av latin convertere; jamfør konvertere

Tyding og bruk

få nokon til å skifte tru eller oppfatning;
jamfør omvend (3)
Døme
  • omvende folk til kristendomen;
  • omvende ein folkemusikkhatar

Faste uttrykk

  • omvende seg
    skifte tru eller oppfatning;
    bli religiøs
    • syndaren har omvendt seg

omvend

adjektiv

Tyding og bruk

  1. som er vend opp ned
    Døme
    • eit omvendt beger
  2. som vender den motsette vegen
    Døme
    • i omvend rekkjefølgje
    • brukt som adverb:
      • billetten gjeld Bodø–Fauske eller omvendt
  3. som har omvendt seg;
    Døme
    • ho er omvend;
    • ein omvend syndar

vantru 2, vantruen

adjektiv

Tyding og bruk

  1. Døme
    • ein vantru smil
  2. i religiøst mål: som ikkje vedkjenner seg ei viss tru, lære eller den rette læra
    Døme
    • omvende dei vantru(ne)

omvende seg

Tyding og bruk

skifte tru eller oppfatning;
bli religiøs;
Sjå: omvende
Døme
  • syndaren har omvendt seg

omvending

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. det å vende om;
    Døme
    • omvending i distriktspolitikken
  2. Døme
    • pastoren mante til omvending

kristne

kristna

verb

Opphav

norrønt kristna, av gammalengelsk cristnian; jamfør kristen (2

Tyding og bruk

  1. gjere kristen;
    omvende til kristendomen
    Døme
    • Olav den heilage kristna Noreg

hugvende

hugvenda

verb

Tyding og bruk

vende hugen på;
Døme
  • hugvende seg

vende 3

venda

verb

Opphav

norrønt venda; samanheng med vinde (2

Tyding og bruk

  1. leggje ei anna side (den andre sida) fram, opp
    Døme
    • vende kyrne or åkeren;
    • vende høyet;
    • plogen vender grastorva;
    • vende skjortekragen;
    • vende nasen heimover, mot nord;
    • vende tommelen nedsjå tommel
    • ordtøke:
      • gammal vane er vond å vendeå leggje av seg;
      • vende seg til eit stort publikumvilje nå mange;
      • vende seg til styresmaktenespørje seg føre hos, gå til;
      • lykka vende seg;
      • kjenne kor magen vender seg
  2. ta ei anna lei, snu (2, 2)
    Døme
    • vende heim(over), tilbake;
    • vende omòg rel:; sjå omvende
    • i segling: baute
      • klar til å vende!
      • snu og vende på alle tingsjå snu (2, 2)
    • peike i ei viss lei
      • det vender mot sjøen
  3. avhende, byte bort, selje
    Døme
    • vende noko i pengar

Faste uttrykk

  • vende ryggen
    halde seg borte frå (nokon)

ugudeleg, ugudleg

adjektiv

Tyding og bruk

  1. som ikkje trur på Gud;
    ikkje vakt
    Døme
    • omvende dei ugudelege
  2. Døme
    • leve eit ugudeleg liv
  3. Døme
    • eit ugudeleg leven
    • som adverb:
      • ugudeleg stygg, sterk, dyr, fort

menneskefiskar

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

i bibelmål: person som prøver å omvende folk til kristendomen