Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 347 oppslagsord

isse

substantiv hankjønn

Opphav

frå dansk, jamfør norrønt hjassi, hjarsi; samanheng med hjerne

Tyding og bruk

øvste delen av hovudskallen;
Døme
  • han hadde heilt blank isse

mugge 1

substantiv hokjønn

Opphav

jamfør dansk mugge; svensk mugg og engelsk mug

Tyding og bruk

  1. open kanne med nebb og hank
    Døme
    • ei mugge saft
  2. brukt i fleirtal om kvinnebryst
    Døme
    • ha store mugger

Faste uttrykk

mugg 1

substantiv hankjønn

Opphav

av dansk muk; frå lågtysk

Tyding og bruk

hudsjukdom hos hest, særleg på føtene

ugler i mosen

Tyding og bruk

(frå dansk, opphavleg ‘ulvar i myra’) noko mistenkjeleg;
noko som ikkje stemmer;
Sjå: mose, ugle

mose 1

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt mosi; samanheng med myr

Tyding og bruk

  1. samnemning for tre rekkjer (1 av små sporeplanter utan røter og leiingsvev
    Døme
    • tette veggene med mose
  2. Døme
    • setje seg ned i den mjuke mosen

Faste uttrykk

  • gro mose på
    vere urørleg altfor lenge;
    vere utdatert eller prega av stillstand
    • eg kan ikkje bli her til det gror mose på meg!
    • det kjem til å gro mose på denne saka før ho kjem på trykk
  • ugler i mosen
    (frå dansk, opphavleg ‘ulvar i myra’) noko mistenkjeleg;
    noko som ikkje stemmer

motting

substantiv hankjønn

Opphav

jamfør bokmål mødding, frå dansk

Tyding og bruk

opptøyar

substantiv hankjønn

Opphav

frå dansk og lågtysk; av opptog

Tyding og bruk

bråk og oppstyr der store menneskemengder er med

opptrekkjeri, opptrekkeri

substantiv inkjekjønn

Opphav

frå dansk av optrække ‘snyte’

Tyding og bruk

det å ta for høg betaling
Døme
  • slike prisar er reine opptrekkeriet

nidkjær

adjektiv

Opphav

gjennom dansk, frå lågtysk nidige leve ‘svartsjuke’, same opphav som tysk Liebe ‘kjærleik’, tyding påverka av latin zelus og gresk zelos ‘brennande iver’; samanheng med nid og leve (2

Tyding og bruk

  1. svært ihuga, ivrig;
    (overdrive) pliktoppfyllande
    Døme
    • vere nidkjær i tenesta;
    • ein svært nidkjær medarbeidar
  2. i bibelmål: streng (2, 2)
    Døme
    • Herren er ein nidkjær gud

ånd

substantiv hokjønn

Opphav

truleg etter dansk, norrønt ǫnd ‘ande, pust, sjel, liv’, seinare òg innverknad frå tysk Geist, fransk esprit; samanheng med ande (1 tyding ‘sjel’ etter innverknad frå kristendomen og latin spiritus

Tyding og bruk

  1. ulekamleg, indre del av ein person;
    Døme
    • far, i dine hender gjev eg mi åndLuk 23,46
    • høgare medvits- og tankeliv eller andre sjelelege eigenskapar som lyftar mennesket over det dyriske eller materielle;
      sjel (1);
      sinn (1
      • det er ånd som skal styre land og folk;
      • oppøving for ånd og kropp;
      • leggje meir ånd og personlegdom inn i undervisninga
  2. menneske med særleg tanke på den ånd (1) som særmerkjer det;
    Døme
    • dei store åndene i gamletida;
    • vere den leiande ånda i noko
  3. menneskesjel som noko uavhengig av kroppen;
    Døme
    • han for att og fram som ei fredlaus ånd
  4. overnaturleg, ulekamleg vesen;
    Døme
    • vonde ånder;
    • mane ånder;
    • forsvinne som ei ånd i ein fillehaugfort og lydlaust
  5. Døme
    • få ånda over seg
  6. Døme
    • ånda i kristendomen;
    • ånda i historieverket til Sars;
    • vilkåra må ikkje stå i strid med ånda i traktaten
  7. Døme
    • det er så god ånd i den heimen;
    • det rådde ei god ånd mellom dei;
    • vise god nasjonal ånd;
    • dette er ikkje i Bjørnsons ånd;
    • ånda frå 1814
  8. i uttrykk:
    Døme

Faste uttrykk

  • tenande ånder
    tenestevillige hjelparar eller tenarar