Avansert søk

17 treff

Nynorskordboka 17 oppslagsord

undre 2

undra

verb

Opphav

norrønt undra; samanheng med under (1

Tyding og bruk

  1. gjere undren;
    forundre, overraske;
    jamfør undrande
    Døme
    • det undrar meg at han gjorde dette;
    • det skulle ikkje undre meg
  2. lure på
    Døme
    • eg undrar om han kjem

Faste uttrykk

  • undre seg
    • vere forundra;
      undrast (1)
      • undre seg over slik framferd
    • spekulere, lure;
      undrast (2)
      • undre seg på korleis det heng saman

undre 1

adjektiv

Opphav

opphavleg komparativ av under (2; jamfør undst

Tyding og bruk

som er lenger ned;
lågare
Døme
  • det undre laget;
  • undre segl

undren

adjektiv

Tyding og bruk

som undrast;
forbausa, forundra
Døme
  • bli undren over noko

undrast

verb

Opphav

norrønt undrast

Tyding og bruk

  1. vere forundra;
    Døme
    • ein må undrast om det som skjedde
  2. tenkje over, lure, spekulere;
    Døme
    • undrast på korleis det vil gå;
    • det har eg undrast mykje på

Faste uttrykk

  • ikkje å undrast på
    rimeleg, forståeleg
    • det er ikkje å undrast på at mismotet tok overhand

stump 1

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt stumpr, frå lågtysk; jamfør stomp

Tyding og bruk

  1. stykke av noko;
    Døme
    • ein kort stump av vegen
  2. undre merssegl
  3. Døme
    • få ris på stumpen
  4. (sur)brød;
    Døme
    • ete stump med sirup på

Faste uttrykk

  • gå på stumpane
    røyne hardt på
  • i stumpar og stykke
    i veldig små bitar;
    i fillebitar
    • rive arka i stumpar og stykke
  • redde stumpane
    redde det vesle som enno kan reddast

furde 2

furda

verb

Opphav

norrønt furða

Tyding og bruk

undre (seg)
Døme
  • furde på noko

Faste uttrykk

  • furde etter
    røkje etter

forundre

forundra

verb

Opphav

frå lågtysk; av for- (2

Faste uttrykk

  • forundre seg
    undre (2, lure på;
    overraske
    • forundre seg over noko;
    • han slutta aldri å forundre seg over naturen;
    • dette opplegget forundrar meg

undre seg

Tyding og bruk

Sjå: undre
  1. vere forundra;
    Døme
    • undre seg over slik framferd
  2. spekulere, lure;
    Døme
    • undre seg på korleis det heng saman

undringsevne

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

evne til å undre seg

undring

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

det å undre;
forundring
Døme
  • bli frå seg av undring;
  • vere full av undring over noko