Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
Eitt treff
Nynorskordboka
15
oppslagsord
nordleg
adjektiv
Vis bøying
Tyding og bruk
som høyrer til i
eller
ligg i nord
Døme
nordlege
dyreslag
;
det nordlege Europa
;
dei
nordlegaste
delane av landet
som går eller fører mot nord
Døme
i
nordleg
lei
som kjem frå nord
Døme
nordleg
vind
Artikkelside
retning
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
av
rette
(
2
II)
Tyding og bruk
linje noko beveger seg langs
;
stemne
(
1
I)
,
lei
(
1
I
, 3)
Døme
i nordleg retning
;
retning høgre
som etterledd i ord som
kompassretning
lengderetning
vindretning
gang i ei utvikling
;
kurs
(
1
I
, 1)
Døme
halde retninga
;
samtala tok ei ny retning
rørsle
(2)
,
straumdrag
,
skule
(
1
I
, 4)
Døme
ei filosofisk retning
som etterledd i ord som
moteretning
trusretning
åndsretning
Faste uttrykk
i alle retningar
til alle kantar
vidt utsyn i alle retningar
i retning av
bortimot
føre landet i retning av demokrati
noko i den retninga
noko liknande
han sa noko i den retninga
Artikkelside
nord
1
I
substantiv
inkjekjønn
Opphav
norrønt
norðr
;
av
nord
(
2
II)
Tyding og bruk
himmelretning
som ligg motsett retninga mot sola midt på dagen; motsett
sør
(
1
I)
Døme
snu seg mot nord
;
det klarnar i nord
;
det bles frå nord
;
vinden går på nord
;
finne nord med hjelp av kompasset
;
Frankrike grensar mot Belgia i nord
landområde eller stat som ligg i nordleg lei
Døme
i det høge nord
i bridge: spelar som har
sør
(
1
I
, 3)
som
makker
(2)
Døme
nord melder pass
Artikkelside
nordigjennom
preposisjon
Tyding og bruk
i nordleg lei gjennom
Døme
gå nordigjennom skogen
brukt som
adverb
dei fór nordigjennom
Artikkelside
nordetter
preposisjon
Tyding og bruk
langs, over eller gjennom i nordleg lei
Døme
gå nordetter vegen
brukt som
adverb
: mot nord
;
nordover
Døme
køyre nordetter
Artikkelside
nordende
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
nordleg ende
Døme
nordenden av vatnet
Artikkelside
nord
2
II
adverb
Opphav
norrønt
norðr
;
jamfør
nordre
og
nørdst
Tyding og bruk
i
nord
(
1
I
, 1)
;
i den nordlege delen av eit område
;
på nordsida
;
mot nord, i nordleg retning
Døme
byen ligg nord for elva
;
fare langt nord i landet
lenger oppe i dalen
;
oppover dalen
Faste uttrykk
nord og ned
til helvete
;
svært dårleg
døme nokon nord og ned
;
det gjekk nord og ned med dei
Artikkelside
grad
1
I
substantiv
hankjønn eller hokjønn
Vis bøying
Opphav
av
latin
gradus
‘steg, trinn’
Tyding og bruk
steg
på ein konkret eller abstrakt skala
;
nivå
(2)
,
utstrekning
,
mål
(
1
I)
,
mon
(3)
;
intensitet
,
styrke
(
1
I)
Døme
landet har stor grad av sjølvforsyning
;
ulike grader av straff
;
grada av stønad kan variere
;
i den grad ein kan kalle dette venskap
som etterledd i ord som
vanskegrad
rang, nivå av utvikling
Døme
akademisk grad
;
embetseksamen av lågare grad
som etterledd i ord som
doktorgrad
generalsgrad
offisersgrad
i språkvitskap: nemning for formene positiv, komparativ og superlativ av eit adjektiv (
eller
adverb)
Døme
norske adjektiv blir bøygde i grad (fin – finare – finast) og genus
i
matematikk
:
potens
(2)
Døme
ei likning av første, andre eller tredje grad har den ukjende i første, andre eller tredje potens
eining for vinkelmål som svarer til
¹⁄₉₀
av ein rett vinkel,
¹⁄₃₆₀
av ein sirkel
;
jamfør
gon
Døme
ein vinkel på 60 grader
;
eit vinkelmål på 60°
eining for inndeling i meridianar og parallellsirklar
Døme
på 67 grader nordleg breidd
;
70° nord
som etterledd i ord som
breiddegrad
lengdegrad
eining for temperatur
Døme
vatn koker ved 100 grader celsius (100 °C)
;
det er 25 grader ute
Faste uttrykk
forhøyr av tredje grad
forhøyr under tortur
gå gradene
avansere steg for steg (i eit yrke
eller liknande
)
i/til ei viss grad
til dels, litt
i ei viss grad kan ein seie det
stige i gradene
rykkje opp
;
avansere
så til dei grader
brukt forsterkande
;
særs, veldig, i høg grad
konserten innfridde så til dei grader
;
ho var så til dei grader misunneleg
Artikkelside
vendekrins
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
kvar av parallellsirklane på 23° 27' nordleg og sørleg breidd
Døme
den sørlege vendekrinsen
–
Steinbukkens vendesirkel
Faste uttrykk
den nordlege vendekrinsen
Krepsens vendesirkel
Artikkelside
trope
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
av
gresk
tropos
‘vending’
Tyding og bruk
i bunden form
fleirtal
:
tropane
varmaste området på jorda, rekna mellom vendesirklane til Krepsen og Steinbukken (
det vil seie
mellom 23° 27' nordleg og 23° 27' sørleg breidd)
Døme
dyrelivet i tropane
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 2
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100