Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 10 oppslagsord

hemme, hemje

hemma, hemja

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

frå tysk eller lågtysk hemmen; jamfør norrønt hemja ‘hemje, stanse’

Tyding og bruk

hindre noko eller nokon i verksemd, utvikling eller utfalding;
leggje band på
Døme
  • dei andre stormaktene prøvde å hemme den engelske frammarsjen i Afrika;
  • dei tronge kleda hemmar meg i arbeidet;
  • talefeilen hemma han ein del;
  • overtrening kan verke hemmande på formutviklinga

kue

kua

verb

Opphav

jamfør norrønt kúga; truleg samanheng med kuv

Tyding og bruk

  1. tvinge til lydnad;
    slå ned
    Døme
    • kue eit opprør
  2. Døme
    • kue eit heilt folk;
    • kue og knekkje viljen
    1. brukt som adjektiv
      • eit kua barn

undertrykkje, undertrykke

undertrykkja, undertrykka

verb

Opphav

truleg etter lågtysk

Tyding og bruk

  1. Døme
    • eit undertrykt folk
  2. halde tilbake eller nede;
    Døme
    • undertrykke ein geisp, ein lått;
    • undertrykke kjenslene sine

hemming, hemjing

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. det å hemme eller bli hemma
    Døme
    • hemming av blodtilstrøyminga
  2. noko som hemmar ein;
    Døme
    • skaden er ei hemming for å drive aktiv idrett
  3. Døme
    • dei hadde ingen hemmingar når dei hadde drukke

leggje ei klam hand over

Tyding og bruk

hindre eller hemme;
Sjå: klam

klam

adjektiv

Opphav

frå lågtysk ‘trong’; samanheng med klemme (2

Tyding og bruk

fuktig (og kald);
Døme
  • eg er klam på hendene;
  • det var klamt og fuktig i rommet

Faste uttrykk

  • leggje ei klam hand over
    hindre eller hemme

inhibere

inhibera

verb

Opphav

frå latin ‘hemme, stanse’

Tyding og bruk

hemme, hindre

hemning

substantiv hokjønn

Opphav

av hemme

Tyding og bruk

psykisk (eller moralsk) band som hindrar ein i å utfalde seg eller te seg naturleg
Døme
  • ha hemningar;
  • drikke for å bli kvitt hemningane;
  • ikkje ha hemningar når det gjeld å kome seg fram

retardere

retardera

verb

Opphav

frå latin av re- og tardus ‘langsam’

Tyding og bruk

minke farten;

forkue

forkua

verb

Opphav

av for- (2

Tyding og bruk

halde nede;
  • brukt som adjektiv
    • eit forkua språk