Nynorskordboka
hemning
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei hemning | hemninga | hemningar | hemningane |
Opphav
av hemmeTyding og bruk
psykisk (eller moralsk) band som hindrar ein i å utfalde seg eller te seg naturleg
Døme
- ha hemningar;
- drikke for å bli kvitt hemningane;
- ikkje ha hemningar når det gjeld å kome seg fram