Avansert søk

16 treff

Nynorskordboka 16 oppslagsord

hemme, hemje

hemma, hemja

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

frå tysk eller lågtysk hemmen; jamfør norrønt hemja ‘hemje, stanse’

Tyding og bruk

hindre noko eller nokon i verksemd, utvikling eller utfalding;
leggje band på
Døme
  • dei andre stormaktene prøvde å hemme den engelske frammarsjen i Afrika;
  • dei tronge kleda hemmar meg i arbeidet;
  • talefeilen hemma han ein del;
  • overtrening kan verke hemmande på formutviklinga

uhemma, uhemja

adjektiv

Tyding og bruk

Døme
  • uhemma vekst;
  • uhemma brøling
  • brukt som adverb:
    • le uhemma;
    • skryte uhemma av nokon

veng

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt vængr, jamfør ving; i tyding ‘flyveng’ frå engelsk

Tyding og bruk

  1. flygelem hos fuglar og insekt
    Døme
    • fuglen flaksa med vengene
  2. noko som liknar ein veng (1)
    Døme
    • vengene på eit fly;
    • vengene på ei kvern, ein propell, ei vifte
    • i botanikk: hinneliknande sveveorgan på frukt, frø
      • vengene på frukta av lønn
  3. fløy, sidebygg
    Døme
    • stå på vengen på kommandobrua
  4. kahytt akterut på fartøy

Faste uttrykk

  • klippe vengene på
    kue, hemje
    • systemet klipper vengene på dei unge talenta
  • kome seg på vengene
  • ta under vengene
    syne omsorg for nokon;
    beskytte
    • den foreldrelause ungen vart teken under vengene til ei einsleg tante

vokster

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt vǫkstr; jamfør vekst

Tyding og bruk

  1. det å vekse;
    Døme
    • vere hemma i voksteren;
    • regulere vokster og feiting på grisen;
    • eit område i vokster;
    • ei næringsgrein i sterk vokster
  2. storleik, utsjånad;
    Døme
    • vere liten av vokster
  3. plante, vegetasjon;
    Døme
    • levande vokstrar;
    • tre, buskar og andre vokstrar

ufri

adjektiv

Tyding og bruk

  1. utan politiske rettar;
    undertrykt
    Døme
    • ufrie borgarar
  2. ikkje sjølvstyrt
    Døme
    • eit ufritt folk
  3. bunden og avhengig av andre
    Døme
    • kjenne seg ufri i kvardagen
  4. hemma av blygskap eller liknande;
    Døme
    • vere ufri i rørslene

vekst

substantiv hankjønn

Opphav

truleg gjennom bokmål, frå dansk vækst; jamfør vokster

Tyding og bruk

  1. det å vekse;
    Døme
    • vere hemma i veksten;
    • apikal vekstsjå apikal (2, 1);
    • regulere vekst og feiting på grisen;
    • eit område i vekst;
    • ei næringsgrein i sterk vekst;
    • kunstnarleg, økonomisk, åndeleg vekst
  2. Døme
    • liten, stor av vekst
  3. Døme
    • levande vekstar;
    • tre, buskar og andre vekstar

helsehemma, helsehemja

adjektiv

Tyding og bruk

hemma på grunn av helsa;

hemming, hemjing

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. det å hemme eller bli hemma
    Døme
    • hemming av blodtilstrøyminga
  2. noko som hemmar ein;
    Døme
    • skaden er ei hemming for å drive aktiv idrett
  3. Døme
    • dei hadde ingen hemmingar når dei hadde drukke

klam

adjektiv

Opphav

frå lågtysk ‘trong’; samanheng med klemme (2

Tyding og bruk

fuktig (og kald);
Døme
  • eg er klam på hendene;
  • det var klamt og fuktig i rommet

Faste uttrykk

  • leggje ei klam hand over
    hindre eller hemme

undertrykkje, undertrykke

undertrykkja, undertrykka

verb

Opphav

truleg etter lågtysk

Tyding og bruk

  1. Døme
    • diktatoren undertrykte folket
    • brukt som adjektiv:
      • eit undertrykt folk
  2. halde tilbake eller nede;
    hemme, stanse
    Døme
    • undertrykkje ein geisp;
    • undertrykkje kjenslene sine