Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 71 oppslagsord

ringbrynje

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

om norrøne forhold: brynje av fletta jernringar

primsigne

primsigna

verb

Opphav

norrønt prímsigna; av mellomalderlatin prima signatio ‘første merking’

Tyding og bruk

om norrøne forhold: gjere krossteikn over (som ei førebels vigsling av eit menneske som seinare skulle døypast)

nidstong

substantiv hokjønn

Opphav

av nid

Tyding og bruk

om norrøne forhold: stong med til dømes eit avhogge hestehovud på som vart reist mot ein fiende for å håne han

nid

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt níð ‘hån’; i tydinga ‘ærekrenking’ av tysk Neid

Tyding og bruk

  1. særleg om norrøne forhold: hån (1, spott (1, ærekrenking
    Døme
    • Egils nid mot kong Eirik
  2. Døme
    • vere fylt av hat og nid

myte 1

substantiv hankjønn

Opphav

av gresk mythos ‘munnleg forteljing’

Tyding og bruk

  1. symbolsk framstilling eller forteljing overlevert frå førhistorisk tid om skapinga, gudar og viktige hendingar;
    Døme
    • norrøne mytar;
    • ein myte om skapinga
  2. utbreidd falsk eller skeiv oppfatning;
    oppdikta hending, oppspinn;
    Døme
    • trua på at mannen er meir intelligent enn kvinna er ein seigliva myte;
    • det laga seg mytar om presidenten
  3. Døme
    • han er ein levande myte

horg

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt hǫrgr m

Tyding og bruk

  1. om norrøne forhold: heidensk offerstad;
    gudshus av stein eller tre
  2. fjelltopp, særleg med bratte sider og flat topp;
  3. Døme
    • heile horga
  4. Døme
    • snakke bort i horg og hei(m)snakke bort i veggene, i ørska

hord

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt hǫrðar m fleirtal

Tyding og bruk

oftast i fleirtal og om norrøne forhold: person frå Hordaland;
jamfør hordalending

norrøn

adjektiv

Opphav

norrønt norrǿnn, norðrǿnn, opphavleg ‘som kjem frå nord’

Tyding og bruk

som gjeld eller høyrer til den gamle vestnordiske kulturen i Noreg, på Island og i dei norske utbygdene i vest i mellomalderen
Døme
  • norrøn mytologi;
  • norrønt språk;
  • islendingesogene er perlene i den norrøne litteraturen

norrønafolk

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

brukt poetisk, i bunden form eintal: det norrøne, norske folket

mungåt

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt mungát, av munr og gát ‘det ein får, føde, mat’; jamfør mon

Tyding og bruk

om norrøne forhold: heimebryggja, innanlandsk øl