Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
31 treff
Bokmålsordboka
15
oppslagsord
pastellfarget
,
pastellfarga
adjektiv
Vis bøyning
Betydning og bruk
med avdempet, dus fargetone
;
jamfør
pastellfarge
Artikkelside
mild
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
norrønt
mildr
Betydning og bruk
som ikke er skarp
eller
sterk i smak, lukt eller opplevelse
;
behagelig
;
dus
(
2
II)
,
rund
(11)
,
skånsom
,
linn
(1)
Eksempel
osten har en mild smak
;
mild og hudvennlig såpe
;
et mildt vaskemiddel som er skånsomt for gulvene
;
et
mildt
lys
med moderat kraft eller intensitet
;
forsiktig
(1)
Eksempel
en mild forkjølelse
;
et mildt, men bestemt, press
;
bivirkningene var ganske milde
brukt som adverb
for å si det mildt var forklaringen lite sannsynlig
;
du ser
mildt
sagt trøtt ut
godlynt, vennlig, varsom
Eksempel
være
mild
i blikket
;
en mild stemme
;
bestefar ble straks mildere stemt da barnebarnet løp mot ham
som ikke er svært streng
;
nådig, overbærende
Eksempel
en
mild
dom
;
de fikk mild kritikk
;
et forsøk straffes mildere enn en fullbyrdet forbrytelse
om vær og klima: som ikke er kaldt, men heller ikke særlig varmt
Eksempel
mildt
vær
;
en
mild
vinter
;
det er
mildt
i dag
brukt i utrop
Eksempel
du
milde
moses!
milde måne!
gavmild,
raus
(
2
II
, 1)
, sjenerøs
Eksempel
milde stiftelser
Faste uttrykk
milde gaver
rause gaver (til veldedige formål)
milde gaver fra pengesterke velgjørere
Artikkelside
sus og dus
Betydning og bruk
munter selskapelighet
;
turing, festing
;
Se:
dus
Eksempel
han levde i sus og dus
Artikkelside
være på fornavn med
Betydning og bruk
være dus med
;
kjenne
(
2
II
, 1)
;
Se:
fornavn
Eksempel
kollegaene er på fornavn med hverandre
Artikkelside
dis
3
III
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
av
De
, etter mønster av
dus
(
3
III)
Betydning og bruk
som tiltaler hverandre med den høflige tiltaleformen ‘De’ (i stedet for ‘du’)
;
til forskjell fra
dus
(
3
III)
Eksempel
de hadde kjent hverandre en stund, men var fremdeles dis
Artikkelside
dus
1
I
substantiv
ubøyelig
Opphav
beslektet med
duse
(
1
I)
Faste uttrykk
sus og dus
munter selskapelighet
;
turing, festing
han levde i sus og dus
Artikkelside
suse
verb
Vis bøyning
Opphav
lydord
Betydning og bruk
lage svakt brusende, hvesende lyd
Eksempel
det
suser
og blåser
;
fossen suste og bruste
;
kjelen stod og suste på ovnen
;
det suste for ørene
fare raskt
Eksempel
bilene suste forbi
;
snøballene suste gjennom lufta
;
det gikk så det suste
som
adjektiv
i
presens partisipp
:
komme i
susende
fart
leve i sus og dus, svire
Eksempel
suse
og drikke
Artikkelside
sus
substantiv
hankjønn eller intetkjønn
Vis bøyning
Opphav
av
suse
Betydning og bruk
susende, brusende lyd
Eksempel
sus
av vind i trærne
;
høre
suset
fra elva
;
ha
sus
for ørene
;
det ble ikke den helt store
susen
over arrangementet
–
det ble ikke helt vellykket
selskapelighet
,
svir
Eksempel
leve i
sus
og dus
Faste uttrykk
gjøre susen
gjøre at noe går bra, være årsak til suksessen
historiens sus
stemning av noe fjernt, opphøyd
Artikkelside
fornavn
substantiv
intetkjønn
Vis bøyning
Opphav
av
for-
(
1
I)
Betydning og bruk
første del av et fullt navn
;
personnavn
,
døpenavn
Eksempel
ha to
fornavn
;
hva heter du til fornavn?
Faste uttrykk
bare fornavnet
ikke fullt ut beskrivende
;
mildt sagt, for svak uttrykksmåte
kaos er bare fornavnet på det virvaret som oppstod
være på fornavn med
være dus med
;
kjenne
(
2
II)
kollegaene er på fornavn med hverandre
Artikkelside
døs
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
fra
lavtysk
;
beslektet
med
dus
(
2
II)
Betydning og bruk
søvnlignende tilstand med svekket bevissthet
Eksempel
ligge i en
døs
;
gå som i en døs
Artikkelside
Nynorskordboka
16
oppslagsord
pastellfarga
adjektiv
Vis bøying
Tyding og bruk
med avdempa, dus fargetone
;
jamfør
pastellfarge
Artikkelside
mild
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
mildr
Tyding og bruk
som ikkje er skarp
eller
sterk i smak, lukt eller oppleving
;
behageleg
;
nøytral
(4)
,
dus
(
3
III)
,
linn
(1)
,
skånsam
Døme
suppa er mild og rund i smaken
;
ei såpe med mild lukt
;
eit mildt vaskemiddel
;
eit mildt lys
med moderat kraft eller intensitet
;
forsiktig
(1)
Døme
symptoma var milde
;
tablettane gjev berre milde biverknader
brukt som
adverb
dette var overraskande, for å seie det mildt
;
du ser mildt sagt trøytt ut
godlynt, venleg, varsam
Døme
vere mild i blikket
;
han snakka med mild stemme
skånsam, overberande, ikkje streng
Døme
ein mild dom
;
ho styrte med mild, men bestemt hand
om vêr, klima: som ikkje er kaldt, men heller ikkje særleg varmt
Døme
mildt vêr
;
ein mild vind
brukt i utrop
Døme
du milde himmel!
milde moses!
milde måne!
gjevmild, rundhanda,
raus
(
2
II
, 1)
Døme
donasjon frå ei mild stifting
Faste uttrykk
milde gåver
rause gåver (til velgjerdsføremål)
vere avhengig av milde gåver frå private
Artikkelside
sus og dus
Tyding og bruk
munter hyggje
;
turing, festing
;
Sjå:
dus
Døme
leve i sus og dus
Artikkelside
vere på førenamn med
Tyding og bruk
vere dus med
;
kjenne
;
Sjå:
førenamn
Døme
dei er på førenamn med dei fleste
Artikkelside
du
pronomen
Vis bøying
Opphav
norrønt
þú
,
akkusativ
þik
Tyding og bruk
jamfør
din
;
2.
person
eintal
Døme
kjære, snille deg!
pass deg, du!
det går bra, ver du trygg!
er det du?
viss eg var deg ...
;
seie du til kvarandre
(og ikkje
De)
–
vere dus med
;
ho er større enn du
el.
deg
;
du kan glede deg til dagen din
i utrop:
Døme
du store min!
du, å du!
ein
(
3
III
, 2)
,
vi
,
folk
Døme
du veit aldri kor du har han
Artikkelside
suse
susa
verb
Vis bøying
Opphav
lydord
Tyding og bruk
lage ein veikt brusande
eller
kvesande lyd
;
syde
Døme
det susar og blæs
;
fossen susa og brusa
;
kjelen stod og susa på omnen
;
det susa for øyra
fare snøgt
Døme
bilane susa forbi
;
snøballane susa gjennom lufta
;
det gjekk så det susa
i
presens partisipp
:
kome i susande fart
leve i sus og dus
;
svire
Døme
suse og drikke
Artikkelside
sus
substantiv
hankjønn eller inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
av
suse
Tyding og bruk
susande lyd
;
(veikt)
brus
(
2
II
, 2)
Døme
elvesus
;
øyresus
;
høyre susen frå elva
;
det vart ikkje den heilt store susen over festen
–
festen vart ikkje heilt vellykka
rangel
(
1
I)
,
svir
Døme
leve i sus og dus
Faste uttrykk
sus av soge
dåm av noko fjernt, opphøgd frå eldre tid
Artikkelside
førenamn
,
fornamn
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
av
for-
(
1
I)
Tyding og bruk
første del av eit fullt namn
;
personnamn
,
døypenamn
Døme
førenamn
og etternamn
;
kva heiter du til førenamn?
Faste uttrykk
berre førenamnet
ikkje fullt ut skildrande, mildt sagt
;
for svak uttrykksmåte
kaos er berre førenamnet på det virvaret eg snakkar om
vere på førenamn med
vere dus med
;
kjenne
dei er på førenamn med dei fleste
Artikkelside
dus
1
I
substantiv
ubøyeleg
Opphav
samanheng
med
duse
(
1
I)
Faste uttrykk
sus og dus
munter hyggje
;
turing, festing
leve i sus og dus
Artikkelside
døs
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
frå
lågtysk
;
samanheng
med
dus
(
2
II)
Tyding og bruk
søvnliknande tilstand med svekt medvit
Døme
liggje i ein døs
;
gå som i ein døs
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 2
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100