Avansert søk

26 treff

Bokmålsordboka 11 oppslagsord

pryde

verb

Opphav

norrønt prýða

Betydning og bruk

gjøre vakker;
stase opp;
Eksempel
  • bordet var prydet med markblomster;
  • han pryder de nye frimerkene

stase

verb

Betydning og bruk

gjøre staselig
Eksempel
  • hånden er staset med gullringer

Faste uttrykk

  • stase opp/til/ut
    pynte, pryde
    • stase seg opp til bryllup;
    • de staser opp gatene med julepynt;
    • stase seg til med sminke;
    • hun staser seg ut med store smykker

smykke 2

verb

Opphav

fra lavtysk og tysk; beslektet med smyge, opprinnelig ‘la ringer eller klær smyge seg om’

Betydning og bruk

pynte, pryde
Eksempel
  • kirken var vakkert smykket

Faste uttrykk

  • smykke seg med
    flotte seg med
    • Bergen kan smykke seg med ny regnrekord

utsmykke

verb

Betydning og bruk

Eksempel
  • det nye rådhuset skal utsmykkes
  • brukt som adjektiv:
    • en utsmykket sal

besette

verb

Uttale

besetˊte

Opphav

fra lavtysk; av sette

Betydning og bruk

  1. Eksempel
    • drakten var besatt med skinnkanter
  2. Eksempel
    • fienden besatte byen;
    • holde et område besatt
  3. legge beslag på;
    oppta
    Eksempel
    • alle plassene var besatt;
    • stillingen er ennå ikke besatt

kranse

verb

Betydning og bruk

  1. legge krans på;
    pryde med krans
  2. danne krans eller ring rundt
    Eksempel
    • publikum kranset banen

figurere

verb

Opphav

gjennom fransk; fra latin

Betydning og bruk

  1. vise seg, være framme;
    dukke opp;
    Eksempel
    • navnet figurerer stadig i avisoverskriftene
  2. stå eller være (formelt) oppført
    Eksempel
    • figurere som sjef
  3. i musikk: oppløse i figurer
  4. utføre turer i dans
  5. forsyne med figurer;
    • brukt som adjektiv
      • figurert tøy

ornat

substantiv intetkjønn

Opphav

fra latin , av ornare ‘pryde’

Betydning og bruk

geistlig (1) embetsdrakt

ornamentere

verb

Betydning og bruk

  • brukt som adjektiv:
    • en ornamentert fasade

ornament

substantiv intetkjønn

Opphav

fra latin , av ornare ‘pryde’

Betydning og bruk

Eksempel
  • det var ornamenter rundt dører og vinduer

Nynorskordboka 15 oppslagsord

pryde

pryda

verb

Opphav

norrønt prýða

Tyding og bruk

gjere vakker;
stase opp;
Døme
  • duken var prydd med gullsaum;
  • ho pryder framsida av boka

stase

stasa

verb

Tyding og bruk

gjere staseleg
Døme
  • rommet var stasa med blomar og lauv

Faste uttrykk

  • stase opp/til/ut
    pynte, pryde
    • han stasar seg opp i mørk dress;
    • ho var stasa opp i kjole og høghæla sko;
    • han stasa til båten med måling;
    • ho stasar seg ut til festen

smykke 2

smykka

verb

Opphav

frå lågtysk og tysk; samanheng med smyge, opphavleg ‘la ringar og klede smyge kring seg’

Tyding og bruk

pynte, pryde
Døme
  • smykke festlokalet

Faste uttrykk

  • smykke seg med
    flotte seg med
    • dei smykkar seg med store ord

pynte

pynta

verb

Tyding og bruk

setje pynt (2;
ordne, stelle i stand, pryde
Døme
  • pynte i stova;
  • pynte ei kake

Faste uttrykk

  • pynte brura
    framstille noko så bra som mogleg;
    forskjønne
    • eigaren av garden nyttar ikkje tida til å pynte brura før sal
  • pynte opp
    gjere penare;
    stase opp
    • kjøpe ting til å pynte opp heimen med
  • pynte på
    mildne (ei uheldig utsegn);
    gjere (noko) betre enn det er
    • pynte på rekorden
  • pynte seg
    ta på seg pene klede (og smykke, sminke)

stase opp/til/ut

Tyding og bruk

Sjå: stase
Døme
  • han stasar seg opp i mørk dress;
  • ho var stasa opp i kjole og høghæla sko;
  • han stasa til båten med måling;
  • ho stasar seg ut til festen

utsmykke

utsmykka

verb

Tyding og bruk

Døme
  • hallen er utsmykka med måleri
  • brukt som adjektiv:
    • ein utsmykka fasade

ornament

substantiv inkjekjønn

Opphav

frå latin , av ornare ‘pryde’

Tyding og bruk

Døme
  • bygningen hadde flotte ornament

ornat

substantiv inkjekjønn

Opphav

frå latin , av ornare ‘pryde’

Tyding og bruk

geistleg (1) embetsdrakt

kranse

kransa

verb

Tyding og bruk

  1. leggje krans på;
    pryde med krans
  2. danne krans, krins eller ring rundt
    Døme
    • publikum kransa bana

dekorere

dekorera

verb

Uttale

dekoreˊre

Opphav

gjennom fransk, frå latin decorare; jamfør dekor

Tyding og bruk

  1. pryde, pynte;
    smykke ut
    Døme
    • få i oppdrag å dekorere den nye kantina
  2. tildele ein orden;
    Døme
    • bli dekorert med St. Olavs-medaljen