Avansert søk

45 treff

Bokmålsordboka 5 oppslagsord

gild

adjektiv

Opphav

norrønt gildr ‘fullgod, som det må betales for’; beslektet med gjalda ‘betale’

Betydning og bruk

      • som etterledd i ord som
      • ugild
  1. Eksempel
    • en gild gård;
    • en gild skog
  2. Eksempel
    • en gild kveld
  3. Eksempel
    • gilde farger

rive 3

verb

Opphav

kanskje av norrønt rífr ‘ettertraktet, gild’, jamfør i dialekter riv ‘raus’

Faste uttrykk

  • rive i
    spandere
    • rive i drinker på hele gjengen

gilde

substantiv intetkjønn

Opphav

norrønt gildi ‘betaling’; av gild

Betydning og bruk

  1. om eldre forhold: sammenslutning av folk med felles interesser;
  2. Eksempel
    • holde gilde

Faste uttrykk

  • betale gildet
    ta kostnaden for begivenheten, tiltaket
    • det norske folket må på sikt betale gildet

ugild

adjektiv

Opphav

jamfør gild

Betydning og bruk

  1. som ikke kan være med og avgjøre en sak fordi en har personlig interesse av utfallet eller annen tilknytning til saken;
  2. om norrøne forhold: som det ikke skal betales drapsbot for

grom

adjektiv

Opphav

beslektet med grim (2; samme opprinnelse som grum

Betydning og bruk

gild, gjev, storartet
Eksempel
  • det var gromt;
  • bilen har en grom utstyrsliste;
  • leve gromme dager på ferie
  • brukt som adverb
    • bassen klinger gromt i anlegget

Nynorskordboka 40 oppslagsord

gild

adjektiv

Opphav

norrønt gildr ‘fullgod, som det må betalast for’; samanheng med gjalda ‘betale’

Tyding og bruk

  1. Døme
    • gild mynt;
    • gild vekt
  2. Døme
    • gild hest;
    • gild gard;
    • gild kar;
    • gild jente;
    • gilde klede;
    • gilde fargar
  3. Døme
    • vere gild med nokon;
    • vere gild mot nokon;
    • ver gild og ikkje sei det!
  4. Døme
    • gild fest;
    • gild kveld
    • brukt som adverb
      • ha det gildt
  5. Døme
    • bli gild av noko;
    • vere gild av nokon

gilde 2

gilda

verb

Opphav

av gild

Tyding og bruk

  1. gjere gyldig, godkjenne
    Døme
    • gilde framlegget

Faste uttrykk

  • gilde seg
    glede seg; briske seg, hovere

trone 1

substantiv hokjønn

Opphav

frå gresk ‘stol’

Tyding og bruk

  1. gild, utsmykka (og opphøgd) stol som sete for høgtståande person, regjerande monark, pave eller liknande
    Døme
    • ei trone med løveforma sidestykke;
    • stå for Guds trone
  2. stilling eller mynde som øvste statsoverhovud;
    Døme
    • kronprinsen tok over trona etter faren;
    • vippe dei borgarlege partia ned frå trona
  3. dominerande posisjon i idrett eller annan konkurransesituasjon
    Døme
    • den norske løparen tok over trona

Faste uttrykk

  • sitje på trona
    ha posisjon som monark;
    regjere

smeikje, smeike

smeikja, smeika

verb

Opphav

truleg av lågtysk smeken

Tyding og bruk

  1. kjæle med;
    klappe, stryke
    Døme
    • ho smeikjer han på skuldra
  2. gje altfor stor eller ufortent ros enda ein veit betre;
    gjere seg gild og tillokkande for å tekkjast einkvan;
    Døme
    • dei smeikte for han

Faste uttrykk

  • smeikje seg inn
    gjer seg likt;
    innynde seg

rive 4

riva

verb

Opphav

kanskje av norrønt rífr ‘ettertrakta, gild’

Faste uttrykk

  • rive i
    spandere på, kjøpe (til ein annan)
    • rive i øl på heile gjengen

gjeld 1

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt gjald ‘betaling’, samanheng med gjelde (1; gild og gilde (1

Tyding og bruk

  1. pengar ein skuldar nokon;
    Døme
    • setje seg i gjeld;
    • betale gjelda si;
    • ettergje gjeld;
    • dei har over ti millionar i gjeld
  2. i overført tyding: (moralsk) plikt til å vere takknemleg eller gjengjelde hjelpa ein har fått

Faste uttrykk

  • stå i gjeld til
    • skulde nokon pengar
      • fattige land står i stor gjeld til dei rike landa
    • ha nokon eller noko å takke for noko som har hatt betyding
      • romanen står i gjeld til kriminalsjangaren;
      • han stod i gjeld til sin familie

gilde 1

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt gildi ‘betaling’; av gild

Tyding og bruk

  1. om eldre forhold: samskipnad av folk med sams interesser;
  2. gjestebod, festleg lag, fest
    Døme
    • halde gilde

Faste uttrykk

  • betale gildet
    koste leiken, betale hendinga, tiltaket
    • kommunen slepp å betale gildet åleine

eigedom

substantiv hankjønn

Opphav

frå lågtysk; jamfør norrønt eign femininum

Tyding og bruk

  1. Døme
    • dette er all min eigedom
  2. jordstykke, ofte med hus, som ein eig
    Døme
    • ein gild eigedom;
    • tillate ferdsel på eigedomen

Faste uttrykk

  • fast eigedom
    jord, hus og liknande;
    til skilnad frå lausøyre
    • overta ein fast eigedom

vertskap

substantiv inkjekjønn

Opphav

av lågtysk wertschap ‘gilde’; jamfør -skap (3

Tyding og bruk

  1. oppgåve som vert (1)
    Døme
    • ta på seg vertskapet
  2. institusjon eller person(ar) som er vert for nokon;
    Døme
    • takke vertskapet for ein gild kveld

ugild

adjektiv

Opphav

jamfør gild

Tyding og bruk

  1. lite triveleg;
    lei, vond
    Døme
    • det var så ugildt der;
    • gjere berre ugildt
  2. som ikkje gjeld;
    ikkje rettskraftig;
    Døme
    • ei ugild avtale;
    • ei ugild avgjerd
  3. som ikkje kan vere med og avgjere ei sak fordi ein har personleg interesse eller tilknyting;
    Døme
    • dommaren er ugild i denne saka
  4. om norrøne forhold: som det ikkje skal betalast drapsbot for