Avansert søk

5 treff

Nynorskordboka 5 oppslagsord

prakke

prakka

verb

Opphav

frå lågtysk prachen ‘tigge’

Tyding og bruk

  1. i uttrykk:
  2. refleksivt:
    Døme
    • prakkast med pliktarbeidmødast
  3. Døme
    • prakke på kvart øre

Faste uttrykk

  • prakke på
    nøyde, presse, tvinge
    • seljaren prakka på dei ei ny lampe;
    • foreldra mine prakkar aldri sine meiningar på meg

prakken

adjektiv

Tyding og bruk

prakke på

Tyding og bruk

nøyde, presse, tvinge ein til å ta mot (noko);
Sjå: prakke

prange 2

pranga

verb

Opphav

samanheng med prakke

Tyding og bruk

  1. presse, nøyde til å ta imot eller kjøpe; jamfør prakke
    Døme
    • prange varene sine inn på folk
  2. Døme
    • prange ned prisen
  3. drive småhandel, bytehandel

dytte 1

dytta

verb

Opphav

samanheng med dette (2; jamfør dutte

Tyding og bruk

  1. Døme
    • dytte bilen i gang;
    • ikkje dytt!
    • fotballspelaren vart dytta i ryggen
  2. Døme
    • dei prøver å dytte meiningane sine over på meg