Avansert søk

142 treff

Bokmålsordboka 95 oppslagsord

man 1

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Opphav

norrønt mǫn; opprinnelig ‘hals, nakke’

Betydning og bruk

lange, tykke hår langs oversiden av halsen på hest;

man 2

pronomen

Opphav

samme opprinnelse som mann påvirkning fra tysk man

Betydning og bruk

bare som subjekt: en (3, folk
Eksempel
  • man kan aldri vite;
  • man har ikke godt av nikotin;
  • man kan hva man vil

mane

verb

Opphav

av mellomnorsk mana; fra lavtysk

Betydning og bruk

  1. påvirke, oppfordre, formane, egge
    Eksempel
    • mane til ettertanke
    • brukt som adjektiv:
      • et manende blikk
  2. øve makt over ved besvergelser;
    påkalle, kalle (fram);
    Eksempel
    • mane fram vonde minner;
    • mane bort skrømt

rem 2

substantiv hankjønn

Opphav

fra engelsk, forkorting for roentgen equivalent (in) man ‘røntgenstråling som svarer til mennesket’

Betydning og bruk

eldre betegnelse for sievert

som man reder, så ligger man

Betydning og bruk

en får som fortjent;
Se: man, rede

rede 4

verb

Opphav

jamfør norrønt reiða

Betydning og bruk

  1. bringe klarhet i
    Eksempel
    • rede ut noe

Faste uttrykk

  • som man reder, så ligger man
    en får som fortjent

pyroman

substantiv hankjønn

Opphav

av pyro- og -man (2

Betydning og bruk

person som lider av pyromani;

dusement

adjektiv

Uttale

-manˊg

Opphav

fra fransk av doux ‘mild’

Betydning og bruk

  1. ute av form, uvel
  2. i dårlig humør, molefonken, nedfor

overgangsperiode

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

  1. tidsrom da en overgangsordning gjelder
    Eksempel
    • i en overgangsperiode vil man drifte det gamle systemet
  2. periode da det skjer et skifte
    Eksempel
    • overgangsperioden fra studium til yrkesliv

los 1

substantiv hankjønn

Opphav

gjennom lavtysk lots(man) og middelengelsk lodesman ‘veiviser’, fra gammelengelsk lad ‘vei’; jamfør lei (2

Betydning og bruk

person som rettleder skip i havneområder eller ukjente farvann
Eksempel
  • los om bord

Nynorskordboka 47 oppslagsord

man

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt mǫn; opphavleg ‘hals, nakke’

Tyding og bruk

lange, stride hår langs oversida av halsen på ein hest;

mane

mana

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

av mellomnorsk mana; frå lågtysk

Tyding og bruk

  1. påverke, oppmode, formane, eggje
    Døme
    • mane nokon til ettertanke
    • brukt som adjektiv:
      • ei manande tale
  2. bruke makt på ved hjelp av magiske, kraftfylte formlar eller teikn;
    påkalle, kalle (fram);
    Døme
    • mane fram gode minne;
    • mane bort vonde ånder

rem 2

substantiv ubøyeleg

Opphav

frå engelsk, forkorting for roentgen equivalent (in) man ‘røntgenstråling som svarer til mennesket’

Tyding og bruk

eldre nemning for sievert

pyroman

substantiv hankjønn

Opphav

av pyro- og -man (1

Tyding og bruk

person som lid av pyromani;

los 1

substantiv hankjønn

Opphav

gjennom lågtysk lots(man) og mellomengelsk lodesman ‘vegvisar’, frå gammalengelsk lad ‘veg’; jamfør lei (1

Tyding og bruk

person som rettleier skip i hamneområde eller ukjende farvatn
Døme
  • få los om bord

one-man-show

substantiv inkjekjønn

Uttale

vånˊnmænsjåv; vånˊnmænsjou

Opphav

frå engelsk

Tyding og bruk

underhaldning eller oppvising som berre éin person (særleg mann) står for;
Døme
  • framsyninga er eit one-man-show

one-woman-show

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

underhaldning eller oppvising som berre éi kvinne står for;
jamfør one-man-show
Døme
  • ho er på turné med eit one-woman-show

nymfoman 2

adjektiv

Opphav

jamfør nymfe og -man (2

Tyding og bruk

utdatert, om kvinne: som har overdriven stor lyst på sex

ingenmannsland

substantiv inkjekjønn

Opphav

i tydinga ‘aude landområde’ etter latin terra nullius; i tydinga ‘område mellom to fiender’ etter engelsk no man’s land

Tyding og bruk

  1. aude landområde
    Døme
    • ein by midt i ingenmannsland
  2. område mellom to frontlinjer til to fiendtlege hærar
  3. i overført tyding: ubestemmeleg tilstand eller plassering
    Døme
    • laget ligg i ingenmannsland midt på tabellen

møne

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt mǿnir; samanheng med man

Tyding og bruk

  1. kant der to skrå takflater støyter saman;
    Døme
    • fuglen sat oppe på mønet