Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
14 treff
Bokmålsordboka
7
oppslagsord
vidde
1
I
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
vídd
;
av
vid
Betydning og bruk
område
,
areal
;
flat, åpen (fjell)strekning
Eksempel
store, snødekte
vidder
;
reinen holder seg på vidda
;
Hardangervidda
i overført betydning
:
Eksempel
komme (ut) på
viddene
–
komme bort fra utgangspunktet, emnet; rote seg bort
Artikkelside
vidde
2
II
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Opphav
samme opprinnelse som
vidde
(
1
I)
Betydning og bruk
omfang
, vidhet
Eksempel
bryst
vidde
, liv
vidde
, syns
vidde
;
vidden
på buksebeina skifter med moten
Artikkelside
endeløs
,
endelaus
adjektiv
Vis bøyning
Betydning og bruk
som er (nesten) uten ende
;
uendelig
(1)
Eksempel
endeløse
vidder
;
endeløse
diskusjoner
brukt som forsterkende adverb:
umåtelig
(2)
Eksempel
en endeløst lang reise
;
bruke endeløst mye tid
Artikkelside
ødslig
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
av
øde
(
1
I)
og
øde
(
2
II)
Betydning og bruk
folketom
;
ensom og forlatt
Eksempel
store,
ødslige
vidder
;
det var stille og
ødslig
Artikkelside
øde
2
II
,
øyde
1
I
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
av
dansk
øde
;
norrønt
eyði
Betydning og bruk
ubygd,
ubebodd
Eksempel
øde vidder
mennesketom, ensom og forlatt
Eksempel
en øde landevei
;
et øde hus
Faste uttrykk
legge øde
sette ut av virksomhet
;
nedlegge
;
ødelegge
legge landet øde
ligge øde
ligge ubrukt og folketom
gatene ligger øde
Artikkelside
veldig
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
fra
lavtysk
,
jamfør
norrønt
vǫldugr
‘mektig, gjev’
;
beslektet
med
velde
Betydning og bruk
svært stor, mektig, sterk
Eksempel
en
veldig
påkjenning, innsats
;
veldige
vidder
overveldende
et
veldig
syn
som adverb
, brukt
forsterkende
:
Eksempel
veldig
godt, snilt, stygt
;
veldig
høye fjell
Artikkelside
flå
4
IV
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
beslektet
med
flat
Betydning og bruk
vid og flat
Eksempel
flåe vidder
løsmunnet
,
flåkjeftet
Artikkelside
Nynorskordboka
7
oppslagsord
vidd
1
I
,
vidde
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
vídd
;
av
vid
(
2
II)
Tyding og bruk
omfang
,
storleik
,
lengd
Døme
brystvidd
;
flatevidd
;
høyrevidd
;
skotvidd
;
synsvidd
;
vidda på buksebeina skiftar etter moten
Artikkelside
vidd
2
II
,
vidde
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
same opphav som
vidd
(
1
I)
Tyding og bruk
område
(
1
I)
,
areal
store vidder med dyrka mark
vidt (flatt,) ope landskap (til fjells)
reinen held seg på vidda
;
Hardangervidda
;
kome på vidda
–
vildre seg bort, kome langt heimanfrå
i
overført tyding
:
talaren kom heilt ut på viddene
–
heldt seg ikkje til emnet
Artikkelside
aud
,
aude
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
auðr
Tyding og bruk
ubygd
(
2
II)
eller forlaten
;
utan liv
;
stussleg
Døme
aude vidder
;
det var audt og daudt på garden
;
det vart så audt etter deg
tom for noko
;
utan
Døme
rommet var audt for folk
;
aud for pengar
Artikkelside
grenselaus
adjektiv
Vis bøying
Tyding og bruk
utan
grense
(
1
I
, 3)
;
uendeleg, umåteleg
Døme
grenselause vidder
brukt som adverb
vere grenselaust glad
Artikkelside
veldig
adjektiv
Vis bøying
Opphav
frå
lågtysk
,
jamfør
norrønt
vǫldugr
‘mektig, gjæv’
;
samanheng
med
velde
(
3
III)
Tyding og bruk
særs mektig, stor, sterk
Døme
ordne opp med veldig hand
;
ei veldig påkjenning
uendeleg
veldige vidder
overveldande
eit veldig syn
som gradsadverb: svært,
særs
,
overlag
(
2
II)
Døme
veldig godt, bra, snilt, stygt
;
veldig høge fjell
Artikkelside
ubergeleg
adjektiv
Vis bøying
Tyding og bruk
ikkje til å berge
;
fortapt
veldig
,
umåteleg
Døme
ubergelege
vidder
som
forsterkande
adverb
:
ubergeleg
stor, sterk, kald, mykje
Artikkelside
treberr
adjektiv
Vis bøying
Opphav
av
tre
(
1
I)
Tyding og bruk
som ikkje er skogvaksen
;
snau
(
2
II)
Døme
treberre
vidder
Artikkelside