Avansert søk

8 treff

Bokmålsordboka 4 oppslagsord

ferm

adjektiv

Opphav

gjennom lavtysk; fra latin ‘fast’

Betydning og bruk

  1. om kvinne: stor, kraftig
    Eksempel
    • en rund og ferm kvinne
  2. om kvinne: arbeidsom, dugende, flink, flittig
    Eksempel
    • en ferm jente som sprang fram og tilbake på kjøkkenet

ferme

verb

Opphav

norrønt ferma, gjennom lavtysk; fra latin firmare ‘feste, styrke’

Betydning og bruk

om katolske forhold: konfirmere (1)

før 1

adjektiv

Opphav

norrønt fǿrr; beslektet med fare (2

Betydning og bruk

  1. som greier eller kan;
    i stand (til);
  2. i god form;
    Eksempel
    • være frisk og før
  3. som ter seg eller er på en viss måte
  4. Eksempel
    • en stor og ferm kone

fermate

substantiv hankjønn

Opphav

av italiensk fermare ‘stanse’; beslektet med ferm

Betydning og bruk

i musikk: tegn (𝄐) for forlengelse av tone eller pause utover dens normale verdi

Nynorskordboka 4 oppslagsord

ferm

adjektiv

Opphav

gjennom lågtysk; frå latin firmus ‘fast’

Tyding og bruk

  1. om kvinne: stor, kraftig, røseleg
    Døme
    • naboen er ei stor og ferm dame
  2. om kvinne: arbeidsam, dugande, flink, flittig
    Døme
    • ei ferm og flink jente

ferme

ferma

verb

Opphav

norrønt ferma, gjennom lågtysk; frå latin firmare ‘feste, styrkje’

Tyding og bruk

om katolske forhold: konfirmere (1)

fermate

substantiv hankjønn

Opphav

av italiensk fermare ‘stanse’; samanheng med ferm

Tyding og bruk

i musikk: teikn (𝄐) for forlenging av tone eller pause utover vanleg verdi

før 1

adjektiv

Opphav

norrønt fǿrr; samanheng med fare (2

Tyding og bruk

  1. som greier eller kan;
    i stand (til);
    Døme
    • ho er ikkje før til å utføre arbeidet
  2. Døme
    • vere frisk og før
  3. som ter seg eller er på ein viss måte
  4. Døme
    • ein stor og før kar
  5. Døme
    • det er (godt) ført der