Avansert søk

135 treff

Bokmålsordboka 61 oppslagsord

adgang

substantiv hankjønn

Opphav

av ad (1 og foreldet gange ‘gå’

Betydning og bruk

  1. vei som fører til et sted;
    Eksempel
    • adgangen var sperret
  2. i overført betydning: mulighet til å komme inn eller til å gjøre bruk av;
    Eksempel
    • adgang forbudt;
    • gratis adgang;
    • begrenset adgang;
    • skaffe seg adgang til noe;
    • hybel med adgang kjøkken og bad;
    • landet har adgang til havet;
    • ha adgang til råstoffer;
    • loven gir ikke adgang til en slik tolkning;
    • det blir adgang til å stille spørsmål

Nynorskordboka 74 oppslagsord

eksplisitt

adjektiv

Uttale

ekˊsplisit; eksplisitˊt

Opphav

frå latin explicitus ‘utfalda, forklart’; jamfør implisitt

Tyding og bruk

  1. klart og tydeleg formulert;
    til skilnad frå implisitt
    Døme
    • eit eksplisitt vedtak;
    • dei gav ingen eksplisitt kommentar om saka
    • brukt som adverb
      • gjere eksplisitt greie for noko;
      • han bad ikkje eksplisitt om meir pengar
  2. om variabel i matematisk likning: som er isolert på den eine sida av likskapsteiknet og kan uttrykkjast som ein formel med kjende storleikar

eittroms 2

adjektiv

Tyding og bruk

  1. som består av eitt rom
    Døme
    • eit eittroms kontor
  2. som består av eitt rom utanom bad og eventuelt kjøken
    Døme
    • ein eittroms hybel

dusjkabinett

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

avlukke der ein kan dusje (3)
Døme
  • bad med dusjkabinett

dusjbad

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

bad med dusj (2);
til skilnad frå karbad
Døme
  • eit felles dusjbad

dukkert

substantiv hankjønn

Opphav

av dukke og -ert

Tyding og bruk

  1. neddukking i vatn;
    Døme
    • ta seg ein dukkert
  2. audmjukande skrape
    Døme
    • gje nokon ein dukkert

dublett

substantiv hankjønn

Opphav

frå fransk

Tyding og bruk

  1. noko det finst to av;
    dobbelteksemplar
    Døme
    • ha dublett av ein mynt i samlinga
  2. dobbeltløpa gevær
  3. hybel med to rom og felles kjøken og bad
    Døme
    • ho fekk ein dublett i nærleiken av universitetet
  4. edelstein som består av to delar som er montert saman

dempe

dempa

verb

Opphav

frå lågtysk , opphavleg ‘få (eld) til å dampe, ryke (og dermed slokne)'; samanheng med damp

Tyding og bruk

  1. gjere svakare, mildare eller mindre;
    Døme
    • dempe lyden;
    • dempe veksten i arbeidsløysa
    • brukt som adjektiv
      • det var dempa musikk i bakgrunnen
  2. gradvis få til å stoppe
    Døme
    • dempe ballen;
    • pendelsvingingane blir dempa
    • brukt som adjektiv
      • dempa svingingar

Faste uttrykk

  • dempe seg
    vere mindre høgmælt;
    roe seg
    • demp deg!
    • læraren bad dei dempe seg

bursdag

substantiv hankjønn

Opphav

kortform av gebursdag

Tyding og bruk

  1. årsdag for fødselen til ein person;
    Døme
    • feire bursdag;
    • han har bursdag i morgon
  2. Døme
    • ho bad alle venene i bursdagen sin

be 1, bede

beda

verb

Opphav

norrønt biðja

Tyding og bruk

  1. vende seg til (nokon) med bøn (om noko);
    Døme
    • be nokon om å gjere noko;
    • be om lov;
    • be seg fri
  2. halde bøn;
    gå i forbøn for
    Døme
    • be for maten;
    • be til Gud;
    • be for nokon
  3. Døme
    • dei bad farvel
  4. by inn;
    Døme
    • be nokon på kaffi
  5. Døme
    • ho gjekk i gardane og bad

Faste uttrykk

  • be for seg
    be om å bli behandla skånsamt
    • han bad tynt for seg
  • be om bråk
    framkalle bråk;
    provosere
    • å leggje til rette for kutt i ordningar er å be om bråk
  • be seg unna
    be seg friteken;
    orsake seg for å få sleppe
  • ikkje la seg be to gonger
    ikkje nøle

ballong

substantiv hankjønn

Uttale

balonˊg

Opphav

frå fransk; av italiensk balla ‘ball’

Tyding og bruk

  1. hylster, pose (av gummi, plast eller liknande) som blir blåse opp med luft eller med gass som er lettare enn luft
    Døme
    • blåse opp ein ballong;
    • fargerike ballongar fylte med helium
  2. ballong (1) som politiet bruker for å måle om føraren av eit motorisert køyretøy har drukke alkohol
    Døme
    • politiet bad han blåse i ballongen
  3. stor, rund behaldar av tynt, lufttett material som svever i lufta ved å vere fylt med gass (4) eller varmluft;
    Døme
    • fly rundt jorda i ein ballong
  4. kjerald av glas (1) med ballongform

Faste uttrykk

  • lufta gjekk ut av ballongen
    interessa, engasjementet for eit tiltak eller liknande vart (brått) svekt eller borte