Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
Eitt treff
Nynorskordboka
14
oppslagsord
fasade
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
av
fransk
face
‘andlet’
Tyding og bruk
utvendig side på ein bygning, ofte om framsida med hovudinngangen
Døme
ha planar for utforminga av fasadane på bygget
;
gjere om fasaden på hotellet
utside
,
ytre
(
1
I)
;
utsjånad
Døme
ha fasaden i orden
Faste uttrykk
berge fasaden
berge æra
;
vise seg upåverka
Artikkelside
rappellere
rappellera
verb
Vis bøying
Opphav
av
fransk
rappeler
‘rope attende’
Tyding og bruk
fire seg ned med tau, til dømes frå ein fjellvegg, ein fasade eller eit helikopter
Artikkelside
rappellering
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
av
rappellere
Tyding og bruk
det å fire seg ned med tau, til dømes frå ein fjellvegg, ein fasade eller eit helikopter
Artikkelside
rappell
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
frå
fransk
, av
rappeler
‘rope attende’
Tyding og bruk
det å fire seg ned med tau, til dømes frå ein fjellvegg, ein fasade eller eit helikopter
;
jamfør
rappellere
Artikkelside
orientere
orientera
verb
Vis bøying
Opphav
frå
fransk
, opphavleg ‘byggje (kyrkje) med fasade mot aust’
;
jamfør
orient
Tyding og bruk
plassere eller vende i ei viss lei
Døme
husa er orienterte nord–sør
;
orientere kartet
i landmåling: teikne himmelretningane inn på kart
setje inn i
;
opplyse
,
rettleie
Døme
leiaren orienterte dei tilsette om saka
;
han er orientert om vedtaket
drive med
orientering
(4)
;
vere med i orienteringsløp
Faste uttrykk
orientere seg
finne ut kvar ein er
terrenget er vanskeleg å orientere seg i
;
dei brukte kart og kompass for å orientere seg
finne seg til rette
;
setje seg inn i
;
få oversyn over hovuddraga
det er eit stort materiale å orientere seg i
;
det er vanskeleg å orientere seg på nettsida
vende merksemd, interesse eller sympati i ei viss retning
partiet orienterer seg meir mot høgresida i politikken
;
ho orienterte seg mot katolisismen
Artikkelside
kvartal
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
av
mellomalderlatin
quartale
(
anni
) ‘fjerdepart (av eit år)'
;
jamfør
kvart
(
1
I)
Tyding og bruk
ein firedel av eit år
;
periode på tre månader
Døme
tinge avisa for eitt kvartal
husgruppe med fasade mot fire gater
Døme
gå rundt kvartalet
;
sykle dei fire kvartala til jobben
Artikkelside
imposant
adjektiv
Vis bøying
Uttale
imposanˊt
;
imposanˊgt
Opphav
frå
fransk
, av
imposer
‘imponere’
Tyding og bruk
særs imponerande, storslått
Døme
eit praktbygg med ein imposant fasade
Artikkelside
berge fasaden
Tyding og bruk
berge æra
;
vise seg upåverka
;
Sjå:
fasade
Artikkelside
husfasade
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
fasade
(1)
på hus
Artikkelside
dekkje
,
dekke
2
II
dekkja, dekka
verb
Vis bøying
Opphav
frå
lågtysk
;
same opphav som
tekke
(
4
IV)
Tyding og bruk
leggje over
;
kle
(3)
;
dølje
,
løyne
(
2
II)
;
dekkje til
Døme
landskapet er dekt av flaumvatn
;
snøen dekte marka
;
dekkje matrestane med plast
;
flisene dekte veggen
gjere eit bord klart for måltid
;
setje fram tallerkenar, glas, bestikk, dukar og liknande
Døme
dekkje bordet
;
bordet var dekt til selskap
;
vi dekte til 12 mann
vere stor nok til å
utlikne
(2)
eller betale
;
stette
(
2
II
, 1)
Døme
dekkje eit behov
;
bedrifta dekte reisekostnadene
;
dekkje etterspurnaden etter ei vare
;
få dekt utgiftene sine
vere
identisk
eller
kongruent
med
;
svare til, vere lik
;
vere
likeverdig
med
Døme
figurane dekkjer kvarandre
;
dei to omgrepa dekkjer ulike fenomen
omfatte,
femne
(2)
om
;
gjelde
Døme
lærebok som skal dekkje ein periode på fleire hundre år
;
kulturhuset skal dekkje heile regionen
;
legen dekkjer eit stort område
;
norskfaget skal dekkje mange emne
;
politiet treng meir ressursar for å dekkje alle oppgåvene sine
verne mot angrep, mistanke
eller liknande
;
tryggje
(
2
II
, 1)
Døme
dekkje nokon med falsk forklaring
;
finne ord å dekkje seg bak
;
har du ein skriftleg kontrakt, er du dekt mot det meste
;
dekkje seg bak ein fasade
referere
eller
rapportere frå
;
skildre alt om
Døme
dekkje landsmøtet for avisa
;
reporteren som dekte vinter-OL
om hund,
særleg
i kommando: leggje seg ned
Døme
dekk!
Faste uttrykk
dekkje inn
kompensere
(1)
for
;
betale
;
dekkje opp
(1)
dekkje inn kostnadene
dekkje opp
kompensere
(1)
for
;
betale
;
dekkje inn
dekkje opp underskotet
i
idrett
: halde seg nær ein motspelar for å hindre han eller henne i å få ballen
eller liknande
det er vanskeleg å dekkje opp alle spelarane
dekkje over
dølje
,
løyne
(
2
II)
,
skjule
(2)
;
kamuflere
prøve å dekkje over ein feil
;
dekkje over saka
dekkje til
leggje over
;
kle
(3)
;
dølje
,
løyne
(
2
II)
;
dekkje
(1)
dekkje til andletet
;
vere dekt til med jord
kome til dekt bord
kome til arbeid
eller liknande
der alt er gjort ferdig på førehand
;
få alt lagt til rette for seg
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 2
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100