Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
45 treff
Bokmålsordboka
4
oppslagsord
SMS
,
sms
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
fra
engelsk
, forkorting for
Short Message Service
Betydning og bruk
system for å sende tekstmeldinger, særlig til og fra mobiltelefoner
tekstmelding
Artikkelside
melding
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Opphav
av
melde
(
2
II)
Betydning og bruk
det å melde
eller
bli meldt
Eksempel
melding av skader
innhold i noe som blir meldt
;
kunngjøring, opplysning, beskjed, rapport
Eksempel
gi
melding
om noe
;
eleven fikk
melding
med seg hjem
;
det har kommet
meldinger
om nye kamper på grensen
som etterledd i ord som
egenmelding
flyttemelding
pressemelding
skattemelding
tekstmelding
,
SMS
(2)
Eksempel
de sendte meldinger til hverandre hele dagen
det å
melde
(
2
II
, 4)
i kortspill
Eksempel
en dristig
melding
omtale, vurdering
;
kritikk
(2)
Eksempel
restauranten fikk gode meldinger
Artikkelside
informasjonskanal
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
kanal
(5)
for formidling av informasjon
Eksempel
kommunen bruker SMS som informasjonskanal
Artikkelside
tekstmelding
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
skrevet melding som sendes via mobiltelefon
;
jamfør
SMS
Artikkelside
Nynorskordboka
41
oppslagsord
SMS
,
sms
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
frå
engelsk
,
forkorting
for
Short Message Service
Tyding og bruk
system for å sende tekstmeldingar, særleg til og frå mobiltelefonar
tekstmelding
Artikkelside
pepre
pepra
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
pipra
Tyding og bruk
strø pepar på
;
krydre med pepar
Døme
salte og pepre maten
i
overført tyding
: setje ein spiss på
;
krydre
(2)
Døme
pepre talen med vitsar
skyte mange kuler i ein serie
;
sende ei skur av noko mot noko eller nokon
Døme
dei pepra han med kuler
;
bli pepra med hagl
i
overført tyding
: sende av garde ei mengd kommentarar, spørsmål
eller liknande
Døme
dei vart pepra med sinte sms-ar
Artikkelside
vêr
2
II
,
ver
2
II
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
veðr
Tyding og bruk
tilstand i atmosfæren med omsyn til nedbør, temperatur, vind og skydekke
Døme
godt, ustadig, stygt vêr
;
det er kaldt, varmt i vêret
òg i sms som
godvêr
styggevêr
sommarvêr
vintervêr
(høgare) luft(lag)
Døme
stige til vêrs
;
hendene i vêret!
jenta har skote i vêret
–
har vakse snøgt
;
i hytt og vêr
–
sjå
hytt
(
1
I)
sterk vind (og nedbør)
Døme
vêret stod på frå havet
;
gå, sigle mot vêret
det følgjer eit friskt vêr med henne
pust
(
1
I)
,
andedrag
Døme
dra vêret
;
ta etter vêret
;
dette utstyret kan ta vêret frå nokon kvar
lukt
(
1
I)
,
teft
Døme
hunden hadde vêret av ein bjørn
Faste uttrykk
be om godt vêr
freiste å oppna godvilje, nåde
få vêret av
òg overf: få greie på, nyss om noko (løynleg)
gå i vêret
stige sterkt
prisane gjekk i vêret
i hardt vêr
i vanskar
på grunn av
press, åtak
eller liknande
liggje på vêret
liggje mest stille mot vinden
båten låg på vêret
snakke om vêr og vind
snakke om laust og fast
Artikkelside
melding
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
av
melde
(
3
III)
Tyding og bruk
det å melde
eller
bli meld
Døme
melding av skadar
innhald i noko som blir meldt
;
kunngjering, opplysning, beskjed, rapport
Døme
gje melding om noko
;
eleven fekk melding med seg heim
;
det har kome meldingar om nye kampar ved grensa
som etterledd i ord som
eigenmelding
flyttemelding
pressemelding
skattemelding
tekstmelding
,
SMS
(2)
Døme
ho fekk ikkje svar på meldingane ho sende
det å
melde
(
3
III
, 4)
i kortspel
Døme
ei dristig melding
omtale, vurdering
;
kritikk
(2)
Døme
teaterstykket har fått rosande meldingar
Artikkelside
vigsel
substantiv
hankjønn
vigsle
1
I
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
vígsla
;
av
vie
Tyding og bruk
kyrkjeleg
(1)
handling som går ut på at noko blir helga, lyst heilagt,
til dømes
eit ekteskap, ei ny kyrkje
òg i sms som
bispevigsel
brurevigsel
kyrkjevigsel
seremoni ved borgarleg stifting av ekteskap
innviing
Døme
vigsel
av nybrua
Artikkelside
kodeord
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
ord brukt i
kode
(
2
II
, 1)
Døme
kjenne kodeordet som trengst for å sleppe inn
nøkkelord
Døme
send ein sms med kodeordet BÅT til 2235
Artikkelside
skinn
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
skinn
Tyding og bruk
hud (med
eller
utan hår) på pattedyr og fisk
Døme
hanskar av ekte skinn
òg i sms som
fiskeskinn
minkskinn
reveskinn
saueskinn
menneskehud
bli våt til skinnet
;
fare som eit piska skinn
–
ha det svært travelt
;
våge skinnet
hinne, hud på bær, frukt
og liknande
Døme
flå skinnet av ein kokt tomat
menneske
,
person
Døme
det gamle skinnet
Faste uttrykk
gå ut av sitt gode skinn
miste sjølvtøyminga
i sinn og skinn
i ham og hått, tvers igjennom
redde skinnet
berge seg, gå klar
skinn og bein
særs tynn, radmager
Artikkelside
trofé
,
trofe
substantiv
hankjønn eller inkjekjønn
Vis bøying
Uttale
trofeˊ
Opphav
gjennom
latin
;
frå
gresk
av
trope
‘det å jage fienden på flukt’
Tyding og bruk
ting vunnen i krig, kamp, tevling
eller
jakt (og
eventuelt
utstilt til minne)
Døme
hengje opp troféa frå kampen, tevlinga, jakta
òg i sms som
jakttrofé
dekorasjon av samanstilte våpen
Artikkelside
sone
1
I
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
frå
gresk
‘belte’
Tyding og bruk
avgrensa område,
belte
(4)
med særmerkte tilhøve
eller
føresegner
Døme
atomfri sone
;
nøytral sone
;
jorda er delt inn i den varme sona, dei tempererte sonene og dei kalde sonene
tidssone
Døme
Noreg ligg i sona med mellomeuropeisk tid
i
overført tyding
: som etterledd i sms der førsteleddet syner kva saksområde det gjeld
til dømes
faresone
takstsone
Artikkelside
ørken
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
dansk
,
bokmål
ørken
;
av
aud
Tyding og bruk
større område, særleg slette-
eller
høgland, som på grunn av lite
eller
inkje nedbør har særs avgrensa vegetasjon og dyreliv og er uskikka til bustad for menneske
;
øydemark
,
sandhei
Døme
golde, ugjestmilde ørkenar
òg i sms som
isørken
sandørken
steinørken
i
overført tyding
: tom, innhaldslaus del av tilværet
Døme
ein ørken av vankunne
;
kjenslelivet hans var ein ørken
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 5
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100