Avansert søk

5 treff

Nynorskordboka 5 oppslagsord

sindig

adjektiv

Opphav

gjennom bokmål, frå dansk; av sinn (1

Tyding og bruk

  1. roleg og kontrollert;
    stø, traust
    Døme
    • han var ein sindig kar;
    • ho gjekk med sindige steg
  2. nøye gjennomtenkt;
    klok, vettig
    Døme
    • ei sindig avgjerd
  3. brukt som etterledd i samansetningar: med slikt sinn (1, 2) som førsteleddet seier

sindigheit

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

det å vere roleg og sindig (1);
Døme
  • folket viste stor ro og sindigheit

nøktern

adjektiv

Opphav

frå tysk, opphavleg ‘som hender tidleg om morgonen’, truleg frå latin nocturnus ‘nattleg’

Tyding og bruk

  1. Døme
    • ein nøktern person
  2. Døme
    • ei nøktern framstilling av ei sak;
    • ei nøktern vurdering
  3. Døme
    • eit nøkternt budsjett
    • brukt som adverb:
      • leve nøkternt
  4. Døme
    • huset hadde ei nøktern innreiing

logn 2

adjektiv

Opphav

av logn (1; same opphav som lun

Tyding og bruk

  1. still, roleg
    Døme
    • lognt vêr;
    • pusten går jamn og logn
  2. lun (1), varm
    Døme
    • ein logn stad;
    • dyrke jord i logne viker
  3. stillfarande;
    sindig, stø
    Døme
    • han var logn av lynne;
    • logn humor

roleg

adjektiv

Opphav

norrønt róligr; av ro (2

Tyding og bruk

  1. Døme
    • sitje roleg;
    • sjøen var roleg
  2. Døme
    • ein roleg stad;
    • ha ei roleg tid
  3. Døme
    • du kan vere heilt roleg
  4. Døme
    • ta meldinga heilt roleg;
    • tale roleg og høfleg;
    • ein roleg og stø kar
  5. Døme
    • leve eit roleg liv;
    • rolege linjer i landskapet;
    • rolege fargar;
    • elva rann roleg forbi