Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 15 oppslagsord

herje

herja

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

norrønt herja; samanheng med hær

Tyding og bruk

  1. valde øydelegging eller skade;
    rasere
    Døme
    • fiendar herjar landet;
    • udyr har herja i buskapen;
    • stormen herja langs kysten;
    • naud og sjukdom har herja blant folk
  2. fare uvørde fram;
    dominere
    Døme
    • drive og herje med noko;
    • laget herja med motstandarane
  3. vere grisk
    Døme
    • herje etter å få alt

herja

adjektiv

Tyding og bruk

merkt av eit hardt liv, av naud eller motgang
Døme
  • eit herja ansikt

plyndre

plyndra

verb

Opphav

frå lågtysk; av plunder

Tyding og bruk

ta noko med makt;
Døme
  • fienden herja og plyndra;
  • dyr som plyndrar reir

svartedauden

substantiv hankjønn

Opphav

av daude (1

Tyding og bruk

pestepidemi som herja i Asia og Europa i åra før 1350

normannar

substantiv hankjønn

Opphav

gjennom fransk, frå germansk; same opphav som nordmann

Tyding og bruk

  1. nordisk viking som herja i Vest-Europa, særleg i Frankrike (og busette seg der)
  2. etterkomar etter nordiske vikingar i Normandie

eldebrann, eldbrann

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. eld ute av kontroll;
    Døme
    • eldebrann herja i landet
  2. i overført tyding: flammande engasjement
    Døme
    • det spreidde seg som eldebrann blant innbyggjarane

landevegsrøvar

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

person som ranar (2 folk langs landevegen;
jamfør røvar (1)
Døme
  • landevegsrøvarar herja på den aude strekninga

hunger

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt hungr

Tyding og bruk

  1. sterk svolt (1)
    Døme
    • døy av hunger
  2. Døme
    • hungeren hadde herja i området lenge
  3. Døme
    • hunger etter rikdom

flaumherja

adjektiv

Tyding og bruk

herja av flaum (1)
Døme
  • flykte frå dei flaumherja områda

ættlekk

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. einskilt ledd i ei slektslinje;
    ledd, lut i ei avstammingsrekkje;
    Døme
    • etter fire ættledd vart løysingen fri bonde;
    • ætta sit på garden i femte ættleddet
  2. menneske (dyr, vokstrar) som er fødde nokolunde samstundes;
    Døme
    • dei fleste av oss i mitt ættledd;
    • det yngre, eldre ættleddet
  3. Døme
    • for fleire ættledd sidan;
    • tuberkulosen har herja i fleire ættledd