Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
Eitt treff
Nynorskordboka
4
oppslagsord
bråke
1
I
bråka
verb
Vis bøying
Opphav
frå
lågtysk
Tyding og bruk
bryte sund agner av lin
eller
hamp
;
brote
(
2
II
, 1)
Artikkelside
bråke
2
II
bråka
verb
Vis bøying
Opphav
samanheng
med
brake
(
2
II)
Tyding og bruk
lage
bråk
(
2
II
, 1)
;
ståke
(1)
Døme
skjelle ut ungar som bråkar
;
maskinen bråka fælt
lage
bråk
(
2
II
, 2)
Døme
kven vil begynne å bråke for nokre hundrelappar?
Artikkelside
bråk
1
I
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
av
lågtysk
brake
Tyding og bruk
reiskap til å
bråke
(
1
I)
hamp eller lin med
;
brote
(
1
I
, 2)
Artikkelside
bråk
2
II
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
av
bråke
(
2
II)
Tyding og bruk
støy,
ståk
(1)
;
leven
(1)
Døme
høyre bråket frå flya
;
det er bråk i klasserommet
;
ein full mann laga bråk
vanske
(
1
I)
,
trøbbel
Døme
det er ingenting å lage slikt bråk for
;
no blir det bråk om jordbruksoppgjeret
Artikkelside