Artikkelside

Nynorskordboka

brote 1

substantiv hokjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ei brotebrotabroterbrotene

Opphav

samanheng med bryte

Tyding og bruk

  1. stad der eit gjerde er nedbrote
  2. reiskap til å brote (2, 1) lin eller hamp med;