Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
758 treff
Nynorskordboka
758
oppslagsord
stå ved eit vegskilje
Tyding og bruk
stå framfor eit avgjerande val
;
stå ved ein skiljeveg
;
Sjå:
vegskilje
Artikkelside
vedstå seg
Tyding og bruk
vedkjenne seg
;
stå ved
;
innrømme
;
Sjå:
vedstå
Døme
vedstå seg ei tidlegare utsegn
;
eg vedstod meg ansvaret mitt
Artikkelside
vegskilje
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
jamfør
skilje
(
1
I)
Tyding og bruk
stad der ein veg deler seg i to eller fleire delar
;
vegkryss
(1)
,
vegskil
(1)
;
skiljeveg
i
overført tyding
: avgjerande val
Døme
dette er eit vegskilje i politikken
Faste uttrykk
stå ved eit vegskilje
stå framfor eit avgjerande val
;
stå ved ein skiljeveg
Artikkelside
vegkryss
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
stad der to
eller
fleire vegar kryssar einannan
;
vegkross
,
vegskil
(1)
;
skiljeveg
i
overført tyding
: avgjerande val
;
jamfør
stå ved ein skiljeveg
Artikkelside
vegkross
substantiv
hankjønn
vegkors
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
stad der to eller fleire vegar kryssar einannan
;
vegkryss
(1)
,
vegskil
(1)
;
skiljeveg
i
overført tyding
: avgjerande val
;
jamfør
stå ved ein skiljeveg
Artikkelside
vegkant
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
kant eller side av vegen med skråning mot veggrøfta
Døme
stå i vegkanten
;
sjå opp for lause vegkantar
Artikkelside
vegskil
,
vegeskil
substantiv
hankjønn eller inkjekjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
stad der ein veg greinar seg i to
eller
fleire vegar
;
vegkryss
(1)
;
skiljeveg
Døme
møtast i ein
vegskil
i
overført tyding
: avgjerande val
;
jamfør
stå ved ein skiljeveg
Døme
ein
vegskil
i livet
Artikkelside
veg
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
vegr
Tyding og bruk
(tillaga) smal strekning i landskapet der ein kan gå, sykle og køyre
;
ferdselsåre
;
forkorta
v.
Døme
byggje veg
;
offentleg veg
;
krysse vegen
;
vegen mellom Bergen og Voss
;
byggjefelt med veg, vatn og kloakk
som etterledd i ord som
bygdeveg
gangveg
køyreveg
landsveg
riksveg
køyrebane
,
til skilnad frå
fortau, vegskulder
eller liknande
Døme
gå over vegen
;
hjorten hoppa rett ut i vegen
laga eller rydda opning eller passasje
Døme
brøyte seg veg til baren
;
løvetanna sprengjer seg veg gjennom asfalten
;
av vegen!
rute eller strekning frå ein stad til ein annan
;
retning
(1)
,
lei
(
1
I
, 2)
Døme
det er trafikk berre éin veg i denne gata
;
ta same vegen
;
finne rette vegen
;
leggje vegen om postkontoret
som etterledd i ord som
heimveg
skuleveg
lengd
(1)
,
strekning
(2)
;
avstand
(1)
Døme
ha lang veg heim
rørsle eller gang mot eit mål
;
reise
Døme
det bar i veg
;
vi er på veg heim
;
følgje eit stykke på veg
i
overført tyding
: forløp eller måte å handle på for å nå eit mål
;
retning
(2)
Døme
gå vegen om departementet med ei sak
;
vegen til varig fred
;
nye vegar i politikken
brukt som etterledd i samansetningar som uttrykkjer måte eller stil
;
i ord som
kledeveg
og
matveg
brukt som etterledd i samansetningar om gang eller kanal i levande organismar
;
i ord som
luftveg
(1)
og
urinveg
Faste uttrykk
alle vegar fører til Rom
det er mange måtar å nå eit mål på
berre tida og vegen
ikkje meir tid enn ein treng for til å kome fram eller rekke det som skal gjerast
skal vi rekke fristen, har vi berre tida og vegen
gjere/lage veg i vellinga
gjere noko raskt og effektivt
;
få ting unna
gå i veg med
starte på
;
begynne med
gå i veg med store og kostesame prosjekt
gå sin veg
gå vekk
gå sine eigne vegar
vere sjølvstendig
gå vegen
gå slik ein ynskjer
;
lukkast
alt går vegen for fotballaget no
i veg
av garde
;
av stad
dei la i veg
;
dei tok i veg
utan stopp
;
uhemma
ho skreiv i veg
;
han snakka i veg, utan stopp
i vegen
på ein stad som stengjer eller er til hinder for noko eller nokon
barna var i vegen uansett kvar han snudde seg
;
fattigdomen står i vegen for utvikling
;
slepet på kjolen er i vegen
brukt for å uttrykke vanskar, utfordringar
eller liknande
sjukdomen kom i vegen for draumane hans
;
alt arbeidet kjem i vegen for familielivet
brukt for å uttrykke at noko er gale eller eit problem
det er noko i vegen med bilen, han vil ikkje starte
;
kva er i vegen med deg?
det er ikkje noko i vegen med rytmesansen hans
ikkje gå av vegen for
ikkje ha noko mot å gjere noko
;
ikkje ha motførestillingar mot noko
han går ikkje av vegen for å tuske til seg noko ekstra
;
ho går ikkje av vegen for å engasjere seg
ikkje kome nokon veg
stå fast
;
mislukkast
ikkje vere av vegen
ha noko for seg
;
vere bra
det er ikkje av vegen med litt samarbeid
leggje hindringar i vegen
skape
problem
;
skape
motstand
(1)
leggje hindringar i vegen for byutviklinga
;
regelverket la mange hindringar i vegen for prosjektet
på god veg
i ferd med å bli
ho er på god veg til å bli ein av våre beste diktarar
på lang veg
på stor avstand
;
i stor omkrets
;
på langan lei
ho høyrde festen på lang veg
på veg
på ferd
;
på reise til
kor er du på veg?
han var på veg til skulen da eg ringde
i ferd med (å gjere eller bli) noko
paret er på veg til å skilje lag
;
eg var på veg til å slå av lyset
;
ho er på veg til å bli frisk
brukt for å uttrykkje kor langt ei kvinne er komen i svangerskapen
ho er fem månadar på veg
;
kor langt på veg er du?
rydde av vegen
drepe nokon
diktatoren rydda dei politiske motstandarane av vegen
fjerne heilt
alle usemjene er rydda av vegen
;
testamentet rydda all tvil av vegen
skaffe til vegar
få tak i
skaffe til vegar kapital
ta på veg
bli sint
;
fare opp
ikkje ta slik på veg for småting
vegs ende
slutten, målet
kome til vegs ende
;
verksemda er ved vegs ende
Artikkelside
vedstå
verb
Vis bøying
Opphav
av
ved
(
2
II)
Faste uttrykk
vedstå seg
vedkjenne seg
;
stå ved
;
innrømme
vedstå seg ei tidlegare utsegn
;
eg vedstod meg ansvaret mitt
Artikkelside
daude
1
I
,
død
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
dauði, dauðr
;
samanheng
med
døy
Tyding og bruk
det å døy
;
dødsfall
,
bortgang
Døme
eit liv etter døden
;
døme til døden
;
trufast inn i døden
;
li ein smertefri død
;
geita er dauden nær
personifisering av
daude
(
1
I
, 1)
Døme
stå andlet til andlet med døden
;
dauden treffer oss alle
;
bli innhenta av dauden
noko som valdar
daude
(
1
I
, 1)
;
dødsårsak
,
bane
(
2
II)
Døme
dette blir min død
;
bli straffa med døden
i overført tyding: noko som forsvinn eller tek slutt
;
fråfall
,
stogg
brukt som etterledd i
butikkdaude
avisdaude
Faste uttrykk
død og forderving
ulukkeleg lagnad
;
misere
,
elende
,
liding
det lukta død og forderving
;
bringe død og forderving
;
spå død og forderving
døy ein naturleg død
døy av sjukdom (i høg alder) utan uvanlege omstende
ho døydde truleg ein naturleg død
;
dei fleste vil døy ein naturleg død
gå i døden for
friviljug ofre livet for
gå i døden for menneskeverdet
liggje for døden
vere døyande
;
liggje på
dødsleiet
liggje for døden i ei veke
;
det året han låg for døden
med døden til følgje
som valdar
død
(
1
I)
ei ulykke med døden til følgje
;
lekamsskading med døden til følgje
på død og liv
same kva det kostar
;
med naudsyn
;
absolutt
(
2
II
, 2)
,
plent
(1)
dei skal på død og liv på fjellet i ferien
;
katta skal på død og liv vaske seg
på liv og død
som gjeld livet
;
som står om overleving
ein kamp på liv og død
sjå døden i auga
vere nære å døy
fiskarane har sett døden i auga mange gongar før
;
dei såg døden i auga, men overlevde
til døde
(gjere noko) med døden som resultat
svelte seg til døde
;
trene seg til døde
til sin død
heilt til ein døyr
bu åleine til sin død
;
halde fast ved noko til sin død
;
leve lykkeleg til sin død
Artikkelside
1
2
3
…
76
Forrige side
Neste side
Forrige side
1
2
3
…
76
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100