Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 48 oppslagsord

syrgjeband, sørgeband, sørgjeband

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

svart band som ein ber kring venstre armen som merke på sorg

sveiv 2

substantiv hankjønn

Opphav

av svive (2; samanheng med sveiv (1

Tyding og bruk

  1. Døme
    • gjere ein sveiv med armen
  2. luffe
    Døme
    • selen har sveivar

sving

substantiv hankjønn

Opphav

av svinge

Tyding og bruk

  1. rørsle som går i ring eller i boge
    Døme
    • gjere ein sving med armen
  2. Døme
    • innersving;
    • yttersving;
    • køyre ein sving utanom;
    • vegen gjorde ein brå sving
    • liten tur, slag (1, 6), svipp
      • gjere ein sving bortover golvet
  3. Døme
    • vere i full sving;
    • boka set fantasien i sving
    • fart
      • få sving på sakene

sove

sova

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

norrønt sofa

Tyding og bruk

  1. liggje i ein medvitslaus kviletilstand;
    liggje i søvn, motsett vake (2, 1)
    Døme
    • sove som ein steinsove tungt;
    • sove middagta seg ein lur etter middag;
    • sove bort tidaspille (med soving);
    • sove over (seg)forsove seg;
    • sove ut rusen
    • i presens partisipp:
      • ikkje kome sovande til nokoikkje utan hardt arbeid
  2. vere dorsk, sløv;
    følgje dårleg med
    Døme
    • sitje og sove i timane
    • ikkje vere i bruk
      • lova har sove sidan 1930
  3. dovne bort
    Døme
    • armen min søv

Faste uttrykk

  • sove inn
    sovne, døy
  • sove på
    tenkje over (noko) (eigenleg til neste dag)
  • sove ut
    kvile, styrkje seg med soving

slit

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt slit

Tyding og bruk

  1. det å slite;
    hardt arbeid;
    Døme
    • det seige slitet;
    • med riv og slitmed hardt strev
  2. det at noko slitst;
    Døme
    • skoslit;
    • buksa var blank av slit
  3. mein, verk i kroppsvevet av forrøyning;
    forstrekking
    Døme
    • få eit slit i armen, ryggen

sigervisse

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

det å vere sigerviss
Døme
  • lyfte armen i sigervisse

olboge 1

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt ǫl(n)bogi; av alen (1 og boge

Tyding og bruk

  1. midtre ledd på armen
    Døme
    • støyte olbogen;
    • krabbe på kne og olbogarkrype på alle fire;
    • slite hol på olbogendvs på erma
  2. krok, sving (på veg)
  3. kne (5) på røyr

forlengje, forlenge

forlengja, forlenga

verb

Opphav

frå lågtysk, av for- (2; av lang (2

Tyding og bruk

  1. gjere lengre i utstrekning
    Døme
    • forlengje vegen
  2. gjere lengre i tid;
    gje lengre varigskap
    Døme
    • forlengje ein kontrakt;
    • fristen er forlengd med to dagar
    • brukt som adjektiv
      • laget skåra i den forlengde speletida

Faste uttrykk

  • forlengd arm
    person, institusjon eller liknande som handlar på vegner av nokon andre (i ei sak eller ein situasjon)
    • vere den forlengde armen til industriselskapa i lokalmiljøet;
    • dei meinte at fylkesmannen, som statens forlengde arm, måtte finne ei løysing

forstrekkje, forstrekke

forstrekkja, forstrekka

verb

Opphav

frå tysk; av for- (2

Tyding og bruk

strekkje (særleg kroppsdel, muskel) så det blir skade
Døme
  • forstrekke armen

Faste uttrykk

  • forstrekkje seg
    ta på seg for mykje
    • han forstrekte seg i forsøket

fasle 1, fatle 1

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt fetill; jamfør fasl

Tyding og bruk

  1. band, reim eller tau (til å ha over aksla og bere etter) på bør, sekk og liknande
  2. band eller tørkle rundt nakken og fram til å bere ein skadd arm i
    Døme
    • gå med armen i fasle