Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
Eitt treff
Nynorskordboka
66
oppslagsord
komitétilråding
,
komitetilråding
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
tilråding eller utgreiing frå ein
komité
;
komitéinnstilling
Døme
komitétilrådinga kjem neste veke
Artikkelside
midtside
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
kvar av dei to sidene midt i eit (veke)blad eller ei avis
Artikkelside
liggje
,
ligge
liggja, ligga
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
liggja
Tyding og bruk
om person eller dyr: vere i meir
eller
mindre vassrett stilling
Døme
liggje
både på magen og på sida
;
ho låg utstrekt
;
hunden låg på graset
brukt som adjektiv
liggjande stilling
vere på ein viss plass, ofte over tid
;
vere i ei viss stilling
Døme
boka ligg på bordet
;
pengane ligg i skuffa
;
byen ligg på nordsida
;
huset ligg fint til
;
prisen ligg på om lag 100 kr
;
liggje
lågt i terrenget
;
reinhaldsverket ligg under kommunen
;
skipet
ligg
i land
i
overført tyding
: vere naturleg, forståeleg
;
hengje saman med
;
jamfør
nærliggjande
(2)
Døme
det ligg nær å tru det
;
årsaka ligg i dei låge strømprisane
kvile i seng, halde senga
Døme
liggje
til sengs
;
liggje
og fryse
;
liggje
sjuk med feber
vere utbreidd over, dekkje
Døme
snøen låg meterhøg
;
det låg rim på marka
vere i ein viss tilstand
Døme
liggje
på latsida
;
liggje
i bløyt
;
liggje
brakk
;
golvet låg fullt av klede
;
liggje
vêrfast
;
liggje
på lur
;
liggje
i trening
;
liggje
i tingingar
Faste uttrykk
liggje an
vere plassert (i høve til andre)
;
stille seg, teikne, ha utsikt (til)
liggje dårleg an
;
det norske laget låg godt an etter første etappe
liggje att
vere att, vere gløymd
liggje etter
ikkje halde følgje
liggje for døden
vere døyande
;
liggje på
dødsleiet
liggje for døden i ei veke
;
det året han låg for døden
liggje for
passe til evnene og interessene til nokon
grammatikk ligg ikkje for dei
liggje føre
vere til stades
;
finnast
(1)
,
eksistere
(1)
materialet ligg endeleg føre i bokform
;
det ligg ikkje føre konkrete planar for gjennomføringa
liggje i
tyde, implisere
kva ligg det i den utsegna?
liggje med
ha samleie med
liggje nede
stå stille, ikkje vere i gang
straumnettet ligg nede
liggje noko under
vere skjult
eller
hemmeleg
her ligg det noko under
liggje over
om person: overnatte
om fartøy: halle på sida
liggje på likstrå
liggje på seng fram til gravferda
liggje på likstrå
liggje på seng fram til gravferda
liggje til grunn
vere årsak til eller grunnlag for
visjonane som ligg til grunn for satsinga
liggje til rette/rettes
høve, passe bra
forholda ligg godt til rette for effektivt arbeid no
liggje til
høyre til
det ligg til familien å vere snobbete
liggje under for
vere avhengig av
han låg under for alkoholen
Artikkelside
lyse ut
Tyding og bruk
kunngjere at det er ope for å søkje, stemme
eller liknande
;
Sjå:
lyse
Døme
stillinga blir lyst ut neste veke
;
lyse ut nyval
;
regjeringa lyste ut nye blokker for oljeleiting
Artikkelside
løning
,
lønning
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
av
løne
Tyding og bruk
det å løne
eller
bli lønt
Døme
pengane går til løning av dagleg leiar
løn
(
1
I
, 3)
Døme
få
løning
kvar veke
Artikkelside
lyse
4
IV
lysa
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
lýsa
;
av
lys
(
1
I)
og
lys
(
2
II)
Tyding og bruk
gje frå seg lys
;
skine, stråle
Døme
lampa lyser
;
månen lyste
;
det lyste frå vindauget
;
auga hennar lyste av glede
i
overført tyding
: bere heilt tydeleg preg av noko
;
vitne om
Døme
eit smil som lyser av vondskap
;
det lyste dårleg samvit av henne
spreie lys, gjere det lyst på ein stad
Døme
lyse med ei lykt
kunngjere offentleg
;
tillyse
Døme
lyse nokon fredlaus
;
han lyste til holmgang
;
dei lyste eigedomen til auksjon
som etterledd i ord som
avlyse
bannlyse
etterlyse
tinglyse
uttrykkje ynske om noko for eit anna menneske
Døme
lyse velsigning over nokon
;
lyse fred over nokon
Faste uttrykk
banne så det lyser
banne stygt
lyse etter
avertere etter
;
søkje etter
lyse etter arbeidskraft
;
dei lyste etter sjåførar
lyse for nokon
om eldre forhold: kunngjere offentleg at eit par skal gifte seg
;
jamfør
lysing
(
1
I
, 2)
lyse i kull og kjønn
om eldre forhold: rettsleg anerkjenne eit barn som sitt
lyse opp
spreie lys utover
lyskastaren lyste opp på stadionet
bli opphaldsvêr
;
lysne, klarne, lette
stormen stilna, og det lyste opp
sjå gladare eller ivrigare ut
andletet hans lyste opp
spreie glede eller interesse
;
kvikke opp
dei gode fagartiklane lyser opp i avisa
lyse ut
kunngjere at det er ope for å søkje, stemme
eller liknande
stillinga blir lyst ut neste veke
;
lyse ut nyval
;
regjeringa lyste ut nye blokker for oljeleiting
Artikkelside
sist
1
I
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
síðastr
;
jamfør
sist
(
2
II)
Tyding og bruk
som kjem til slutt
Døme
gå siste året på skulen
;
siste frist
;
sende ei siste helsing
brukt som substantiv
ho hadde vore sjuk i det siste
som utgjer resten av noko
Døme
bruke siste mjølet
dårlegast, lågast
Døme
siste sort
som går nærmast føre
;
førre
Døme
sist veke el. siste veka
;
takk for siste brevet ditt
Faste uttrykk
den siste til å
den som har minst grunn til å
eg skal vere den site til å klage
leggje siste hand på noko
avslutte noko
leggje siste hand på verket
liggje på det siste
vere nær ved å døy
syngje på siste verset
gå mot slutten
Artikkelside
laiv
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Uttale
laiv
Opphav
kortform av
engelsk
live-action role-playing
Tyding og bruk
rollespel
(2)
der kvar deltakar spelar ei rolle med visse eigenskapar gjennom heile spelet, ofte med kostyme og andre effektar
Døme
dei deltok på ein stor laiv som varte ei heil veke
;
laiven vart arrangert på eit polsk slott
Artikkelside
død
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
dauði, dauðr
;
samanheng
med
døy
Tyding og bruk
det å døy
;
dødsfall
,
bortgang
Døme
vere døden nær
;
li ein smertefri død
;
dømme til døden
;
den visse død
;
tru på eit liv etter døden
;
død over fienden!
personifisering av
død
(
1
I
, 1)
Døme
stå andlet til andlet med døden
;
døden treffer oss alle
;
innhenta av døden
noko som valdar
død
(
1
I
, 1)
;
dødsårsak
,
bane
(
2
II)
Døme
dette blir min død
;
det er døden å kave slik
;
bli straffa med døden
i overført tyding: noko som blir borte eller tek slutt
;
fråfall
,
stogg
som etterledd i ord som
avisdød
butikkdød
Faste uttrykk
død og forderving
ulukkeleg lagnad
;
misere
,
elende
,
liding
det lukta død og forderving
;
bringe død og forderving
;
spå død og forderving
døy ein naturleg død
døy av sjukdom (i høg alder) utan uvanlege omstende
ho døydde truleg ein naturleg død
;
dei fleste vil døy ein naturleg død
gå i døden for
friviljug ofre livet for
gå i døden for menneskeverdet
liggje for døden
vere døyande
;
liggje på
dødsleiet
liggje for døden i ei veke
;
det året han låg for døden
med døden til følgje
som valdar
død
(
1
I
, 1)
ei ulykke med døden til følgje
;
lekamsskading med døden til følgje
på død og liv
same kva det kostar
;
med naudsyn
;
absolutt
(
2
II
, 2)
,
plent
(3)
dei skal på død og liv på fjellet i ferien
;
katta skal på død og liv vaske seg
på liv og død
som gjeld livet
;
som står om overleving
ein kamp på liv og død
sjå døden i auga
vere nære å døy
fiskarane har sett døden i auga mange gongar før
;
dei såg døden i auga, men overlevde
til døde
(gjere noko) med døden som resultat
svelte seg til døde
;
trene seg til døde
til sin død
heilt til ein døyr
bu åleine til sin død
;
halde fast ved noko til sin død
;
leve lykkeleg til sin død
Artikkelside
knege
knega
verb
Vis bøying
Opphav
samanheng
med
gnike
Tyding og bruk
spinke og spare
Døme
knege til ei veke ferie
slite
(
2
II
, 3)
,
streve
(2)
Artikkelside
Forrige side
Side 3 av 7
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100