Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 246 oppslagsord

betjent

substantiv hankjønn

Uttale

betjeˊnt

Opphav

av bokmål betjene; jamfør betene

Tyding og bruk

underordna funksjonær (1)
Døme
  • betjent i teneste;
  • betjent i politiet

FN

forkorting

Opphav

frå bokmål De forente nasjoner

Tyding og bruk

avhengig

adjektiv

Opphav

gjennom bokmål; frå tysk

Tyding og bruk

som ikkje kan greie seg sjølv;
bunden, ufri
Døme
  • vere hjelpelaus og avhengig

Faste uttrykk

  • vere avhengig av
    trenge, ikkje kunne vere forutan
    • vere avhengig av hjelp;
    • vere avhengig av alkohol;
    • vi er avhengige av at alle gjer sitt;
    • dei unge er økonomisk avhengige av dei vaksne

inntreffe

inntreffa

verb

Opphav

gjennom bokmål; frå tysk eintreffen

Tyding og bruk

hende (plutseleg), skje, kome på
Døme
  • da ulykka inntrefte, vart det fullt kaos

innrømme

innrømma

verb

Opphav

gjennom bokmål, frå tysk einräumen; av rømme (2 , opphavleg ‘overlate eit rom til nokon ved å rømme det’

Tyding og bruk

  1. gå med på;
    Døme
    • eg innrømmer at eg har gjort ein feil;
    • du må innrømme at du har eit problem
  2. la få;
    Døme
    • styresmaktene må innrømme borgarane visse rettar

fedme

substantiv hankjønn

Opphav

frå bokmål

Tyding og bruk

det å vere (sjukleg) feit;
Døme
  • ha anlegg for fedme;
  • kampen mot stillesitjing og fedme

hemmeleg

adjektiv

Opphav

gjennom bokmål, frå dansk, jamfør norrønt heimiligr ‘heimsleg, særskild, privat’; opphavleg av lågtysk he(i)m(e)lik ‘som høyrer til heimen, familien, fortruleg’

Tyding og bruk

  1. som berre er kjend av éin eller ein liten, innvigd krins
    Døme
    • ha hemmelege planar;
    • halde hemmelege val;
    • dei hadde eit hemmeleg teikn;
    • slottet er fullt av hemmelege gangar;
    • ein hemmeleg agent;
    • halde noko hemmeleg
  2. som ikkje visest;
    Døme
    • nære eit hemmeleg hat mot nokon;
    • eg er hemmeleg forelska i han

målform

substantiv hokjønn

Opphav

av mål (2

Tyding og bruk

  1. Døme
    • bokmål og nynorsk er jamstilte målformer;
    • meistre begge målformene
  2. Døme
    • ei klar og grei målform

-låten

adjektiv

Opphav

norrønt -látr, av lát ‘åtferd’; jamfør bokmål -laden

Tyding og bruk

som er slik i veremåte som førsteleddet fortel om;

mulm

substantiv inkjekjønn

Opphav

gjennom bokmål; av eldre dansk mul ‘mørker’

Tyding og bruk

tett mørker
Døme
  • i mulm og mørker