Avansert søk

14 treff

Bokmålsordboka 7 oppslagsord

vidde 1

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Opphav

norrønt vídd; av vid

Betydning og bruk

  1. flat, åpen (fjell)strekning
    Eksempel
    • store, snødekte vidder;
    • reinen holder seg på vidda;
    • Hardangervidda
  2. i overført betydning:
    Eksempel
    • komme (ut) på viddenekomme bort fra utgangspunktet, emnet; rote seg bort

vidde 2

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Opphav

samme opprinnelse som vidde (1

Betydning og bruk

omfang, vidhet
Eksempel
  • brystvidde, livvidde, synsvidde;
  • vidden på buksebeina skifter med moten

endeløs, endelaus

adjektiv

Betydning og bruk

  1. som er (nesten) uten ende;
    Eksempel
    • endeløse vidder;
    • endeløse diskusjoner
  2. brukt som forsterkende adverb: umåtelig (2)
    Eksempel
    • en endeløst lang reise;
    • bruke endeløst mye tid

ødslig

adjektiv

Opphav

av øde (1 og øde (2

Betydning og bruk

ensom og forlatt
Eksempel
  • store, ødslige vidder;
  • det var stille og ødslig

øde 2, øyde 1

adjektiv

Opphav

av dansk øde; norrønt eyði

Betydning og bruk

  1. ubygd, ubebodd
    Eksempel
    • øde vidder
  2. mennesketom, ensom og forlatt
    Eksempel
    • en øde landevei;
    • et øde hus

Faste uttrykk

  • legge øde
    sette ut av virksomhet;
    nedlegge;
    ødelegge
    • legge landet øde
  • ligge øde
    ligge ubrukt og folketom
    • gatene ligger øde

veldig

adjektiv

Opphav

fra lavtysk, jamfør norrønt vǫldugr ‘mektig, gjev’; beslektet med velde

Betydning og bruk

  1. svært stor, mektig, sterk
    Eksempel
    • en veldig påkjenning, innsats;
    • veldige vidder
    • overveldende
      • et veldig syn
  2. som adverb, brukt forsterkende:
    Eksempel
    • veldig godt, snilt, stygt;
    • veldig høye fjell

flå 4

adjektiv

Opphav

beslektet med flat

Betydning og bruk

  1. vid og flat
    Eksempel
    • flåe vidder

Nynorskordboka 7 oppslagsord

vidd 1, vidde

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt vídd; av vid (2

Tyding og bruk

Døme
  • brystvidd;
  • flatevidd;
  • høyrevidd;
  • skotvidd;
  • synsvidd;
  • vidda på buksebeina skiftar etter moten

vidd 2, vidde

substantiv hokjønn

Opphav

same opphav som vidd (1

Tyding og bruk

    • store vidder med dyrka mark
  1. vidt (flatt,) ope landskap (til fjells)
    • reinen held seg på vidda;
    • Hardangervidda;
    • kome på viddavildre seg bort, kome langt heimanfrå
  2. i overført tyding:
    • talaren kom heilt ut på viddeneheldt seg ikkje til emnet

aud, aude

adjektiv

Opphav

norrønt auðr

Tyding og bruk

  1. ubygd (2 eller forlaten;
    utan liv;
    stussleg
    Døme
    • aude vidder;
    • det var audt og daudt på garden;
    • det vart så audt etter deg
  2. tom for noko;
    utan
    Døme
    • rommet var audt for folk;
    • aud for pengar

grenselaus

adjektiv

Tyding og bruk

uendeleg, umåteleg
Døme
  • grenselause vidder
  • brukt som adverb
    • vere grenselaust glad

veldig

adjektiv

Opphav

frå lågtysk, jamfør norrønt vǫldugr ‘mektig, gjæv’; samanheng med velde (3

Tyding og bruk

  1. særs mektig, stor, sterk
    Døme
    • ordne opp med veldig hand;
    • ei veldig påkjenning
  2. som gradsadverb: svært, særs, overlag (2
    Døme
    • veldig godt, bra, snilt, stygt;
    • veldig høge fjell

ubergeleg

adjektiv

Tyding og bruk

  1. ikkje til å berge;
  2. Døme
    • ubergelege vidder
    • som forsterkande adverb:
      • ubergeleg stor, sterk, kald, mykje

treberr

adjektiv

Opphav

av tre (1

Tyding og bruk

som ikkje er skogvaksen;
Døme
  • treberre vidder