Avansert søk

20 treff

Bokmålsordboka 8 oppslagsord

vandring

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

  1. det å vandre
    Eksempel
    • folkevandring, utvandring;
    • være på vandring;
    • laksens vandringer
  2. avstand som en maskin(del) beveger seg i løpet av en prosess
    Eksempel
    • maskinvandring

marsj 1

substantiv hankjønn

Opphav

fra fransk; jamfør marsjere

Betydning og bruk

  1. Eksempel
    • det er fem timers marsj mellom hyttene
  2. ordnet, taktfast gang;
    forflytning av en tropp
    Eksempel
    • kompaniet er på marsj
  3. musikkstykke i to- eller firedelt takt til å marsjere etter
    Eksempel
    • spille en marsj

Faste uttrykk

  • blåse en lang marsj i
    ikke bry seg om;
    gi en god dag i
    • blåse en lang marsj i røykeforbudet
  • stå på stedet marsj
    ikke komme videre;
    stå og trø på samme sted
  • under marsjen
    mens tiden går;
    underveis i arbeidet
    • det ordner seg under marsjen

millionvis

adverb

Betydning og bruk

i en mengde på flere millioner;
massevis
Eksempel
  • millionvis med mygg
  • brukt som substantiv
    • i millionvis av år;
    • millionvis på vandring

hvileløs, hvilelaus

adjektiv

Betydning og bruk

Eksempel
  • være på hvileløs vandring
  • brukt som adverb
    • vandre hvileløst fram og tilbake

på loffen

Betydning og bruk

på vandring eller reise uten fast arbeid og tilholdssted;
Se: loff
Eksempel
  • fattigfolk som gikk på loffen i 1930-årene;
  • de tok et år på loffen i Asia

loff 2

substantiv hankjønn

Opphav

av loffe (1

Faste uttrykk

  • på loffen
    på vandring eller reise uten fast arbeid og tilholdssted
    • fattigfolk som gikk på loffen i 1930-årene;
    • de tok et år på loffen i Asia

byvandring

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

vandring, ofte med guide, i en by
Eksempel
  • i morgen skal vi på byvandring;
  • shopping og byvandring er vanlige ferieaktiviteter

veiløs, veglaus, vegløs, veilaus

adjektiv

Betydning og bruk

  1. uten (skikkelig) vei
    Eksempel
    • en veiløs gård;
    • veiløse utkantbygder
  2. Eksempel
    • en veiløs vandring

Nynorskordboka 12 oppslagsord

vandring

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. det å vandre
    Døme
    • alltid vere på vandring
  2. vandrande følgje av dyr

prosesjon

substantiv hankjønn

Opphav

frå latin; samanheng med prosedere

Tyding og bruk

høgtidsam vandring i eit ordna, festkledd følgje;
høgtideleg festtog
Døme
  • gå i prosesjon

marsj 1

substantiv hankjønn

Opphav

frå fransk; jamfør marsjere

Tyding og bruk

  1. Døme
    • det er fem timars marsj mellom hyttene
  2. ordna, taktfast gang;
    Døme
    • kompaniet er på marsj
  3. musikkstykke i to- eller firedelt takt til å marsjere etter
    Døme
    • spele ein marsj

Faste uttrykk

  • blåse ein lang marsj i
    ikkje bry seg om;
    gje ein god dag i
    • bileigarar som blæs ein lang marsj i klimautsleppet
  • stå på staden marsj
    stå og trø på same staden;
    ikkje kome vidare
  • under marsjen
    mens tida går;
    undervegs i arbeidet
    • det ordnar seg under marsjen

millionvis

adverb

Tyding og bruk

i ei mengd på fleire millionar;
massevis
Døme
  • millionvis med insekt
  • brukt som substantiv
    • i millionvis av år;
    • millionvis på vandring

klundersam

adjektiv

Tyding og bruk

som inneber ei viss møde;
Døme
  • ei tung og klundersam vandring

loff 2

substantiv hankjønn

Opphav

av loffe (1

Faste uttrykk

  • på loffen
    på vandring eller reise utan fast arbeid og tilhaldsstad
    • han traska rundt på loffen på jakt etter strøjobbar;
    • dra på loffen med gitar i USA

på loffen

Tyding og bruk

på vandring eller reise utan fast arbeid og tilhaldsstad;
Sjå: loff
Døme
  • han traska rundt på loffen på jakt etter strøjobbar;
  • dra på loffen med gitar i USA

kvilelaus

adjektiv

Tyding og bruk

utan ro og kvile
Døme
  • ei kvilelaus vandring
  • brukt som adverb
    • virre kvilelaust omkring

byvandring

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

vandring, ofte med guide, i ein by
Døme
  • vere med på byvandring;
  • ein dag med kanaltur og byvandring

ørkenvandring

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

eigenleg: vandring, ferd gjennom ein ørken;
særleg i overført tyding: vandring gjennom noko einsformig, langvarig, utan avbrot eller oppmuntring;
keisamt arbeid eller prosess
Døme
  • opposisjonen tapte valet og måtte ut på ei ny ørkenvandring